Elevers læring og progression
Udgivelsens forfattere:
- Dagtilbud, skole og uddannelse Dagtilbud, skole og uddannelse
Der er flere digitale data i skolen end nogensinde før: Læringsplatforme, SkoleIntra, test-resultater, digitale læremidler og mange andre kilder giver mulighed for at indsamle og fastholde en lang række informationer om, hvordan det går eleverne i skolen i forhold til faglighed, samarbejde, aktivitetsniveau og trivsel. Men spørgsmålet er, hvordan man bedst kan håndtere al den digitale information?
VIVEs forskere har netop afsluttet et projekt om, hvordan man kan sammenstille og vise de mange forskellige elevdata på en digital platform, så det bliver brugbart for både lærere og pædagoger og for eleverne og deres forældre.
Behov for én indgang
I dag findes de forskellige former for data i forskellige systemer. Det gør det besværligt og tidskrævende for lærere og pædagoger at sammenstille data og fx se, hvordan en elev klarer sig over tid. Mange lærere udvikler deres egne håndholdte systemer til skabe overblik over elevernes faglige og trivselsmæssige udvikling. Derfor er der behov for, at data om eleverne samles ét sted, og at de kan visualiseres i ét overskueligt skærmbillede.
Både kvalitative og kvantitative data
Samtidig skal man være opmærksom på, at data kan være mange forskellige ting. Tal som fx karakterer og testresultater er selvfølgelig vigtige, men mange lærere og pædagoger fremhæver også et ønske om at kunne inddrage kvalitative data. Det kan fx være observationer fra undervisningen, lærerens noter over tid, billeder eller lydfiler. De kvalitative data kan være med til at nuancere forståelsen af elevens styrker og svagheder.
”Lærere og pædagoger har som regel en god fornemmelse af, hvor de enkelte elever ligger. Men mange giver udtryk for, at data kan være gode til at understøtte deres faglige vurdering af, hvordan de kan arbejde med elevens videre udvikling. Og her er både kvantitative og kvalitative data vigtige,” forklarer seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk, der har ledet projektet.
Data-kultur
Undersøgelsen viser også, at selv om data altså findes, og det i de kommende år bliver teknisk muligt at samle dem, så er der også behov for, at udvikle en god data-kultur på de enkelte skoler. Det handler både om, hvordan man i det hele taget arbejder med data i forhold til datasikkerhed, etik og respekt for børnenes privatliv, men i høj grad også om, at lærere og pædagoger skal have kompetencerne til at arbejde med data.
”Det kræver både tekniske og analytiske kompetencer at arbejde med data og omsætte det til læringssituationer. Man skal kunne bruge programmerne og it-faciliteterne, og så skal man fx være skarp på, om en given præstation er god eller mindre god i det enkelte tilfælde. Det er ikke nødvendigvis noget, som alle lærere og pædagoger oplever at være gode til, så der skal formodentlig systematisk kompetenceudvikling til, hvis vi for alvor vil rykke på det her område,” vurderer Anne-Dorthe Hestbæk.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
UndervisningsministerietSamarbejdspartnere
KL og DigitaliseringsstyrelsenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd