Ekstern evaluering af Projekt Udvikling af Udeskole
Udgivelsens forfattere:
- Else Ladekjær
- Rasmus Højbjerg Jacobsen
- Sidsel Vive Jensen
- Jacob Mohr Jensen
- Ebbe Matthew Faurschou
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Socialområdet, Dagtilbud, skole og uddannelse
Baggrund
VIA University College og Steno Diabetes Center Copenhagen har gennemført projekt Udvikling af Udeskole i skoleårene 2015/16 og 2016/17.
En række skoler har deltaget i projektet. Ideen bag projektet har været at udvikle et koncept for udeskole, hvor udendørs aktiviteter kobles til den faglige undervisning – et koncept, som kan udbredes til alle folkeskoler. Målet er at øge elevernes læring og trivsel.
VIVE har gennemført evalueringen af projektet for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Evalueringen har fokuseret på at undersøge følgende tre spørgsmål:
- Fremmer projekt Udvikling af Udeskole den faglige og didaktiske kvalitet i undervisningen?
- Hvilken betydning har projekt Udvikling af Udeskole for elevernes læring, trivsel og bevægelse?
- På hvilke måder udgør projekt Udvikling af Udeskole et bæredygtigt undervisningskoncept for udeskole, som kan udbredes til andre skoler?
Resultater
Projekt Udvikling af Udeskole har en positiv betydning for den faglige og didaktiske kvalitet i undervisningen – forudsat at lærerne har tid til at udvikle forløb med udeskole. Lærerne peger på, at eleverne lærer på andre måder, at de får en praktisk forståelse for fagene, og at udeskole giver eleverne oplevelser, som understøtter hukommelsen. Projekt Udvikling af Udeskole fremmer også implementering af elementer fra folkeskolereformen om åben skole og variation og bevægelse i undervisningen.
I evalueringen har vi foretaget både en effektmåling, en spørgeskemaundersøgelse og en case-undersøgelse.
Ser vi på effektmålingen, så viser den ikke målbar effekt på elevernes testresultater i dansk og matematik – med undtagelse af en mindre positiv effekt på læringen i dansk hos de yngste elever. Parallelt viser case-undersøgelsen, at lærerne i indskolingen generelt er mere begejstrede for og ser større mening i udeskoleundervisning end lærere i udskolingen og på mellemtrinnet. Derudover viser effektmålingen øget trivsel for elever i indskolingen. Det stemmer overens med resultaterne fra case-undersøgelsen, hvor både lærere og elever for eksempel peger på, at der er færre konflikter og mindre skæld ud i udeskoleundervisning.
Effektmålingen viser ikke signifikante effekter for elever i 4. til 9. klasse. Case-undersøgelsen viser imidlertid, at eleverne på disse klassetrin også oplever positive virkninger af udeskole. Men udeskoleundervisningen foregår generelt i mindre omfang, og det er derfor ikke overraskende, at effekten er mindre end hos de yngste elever.
De skoler, der har deltaget i projekt Udvikling af Udeskole, er generelt glade for forløbet og anbefaler andre skoler at arbejde med udeskole. Dog peger skolerne på, at et år er kort tid at arbejde med at implementere en ny måde at undervise på. Evalueringen peger på tre forhold, der fremadrettet kan være med til at sikre udeskole som undervisningspraksis, og tre forhold, der udfordrer udeskole.
De tre forhold, der bidrager til at sikre udeskole fremadrettet, er:
- at ledelsen bakker op om og prioriterer udeskole ved at sætte det på skoleskemaet og afsætte tid til planlægning
- at lærerne deler ansvaret for planlægning og praktisk afvikling af udeskole, samt at de får opbygget en ’bank’, hvor ideer til konkrete forløb deles
- at udeskole kan være en måde at profilere en skole.
De tre forhold, der potentielt udfordrer bæredygtigheden af udeskole, er:
- at det er tidskrævende for lærerne at indarbejde udeskole som metode
- at der kan være særlige barrierer for udeskole i udskolingen, hvor der generelt er meget fokus på pen-sum og afgangsprøver
- at udeskole kræver ressourcer både i form af tid til planlægning, økonomi til transport og eventuelt investeringer i faciliteter.
Anbefalinger
Udeskole som undervisningspraksis kan bidrage til at implementere folkeskolereformen, når det gælder variation i undervisningen, åben skole og bevægelse i undervisningen. Det kræver et engagement i form af at prioritere ressourcer hos både skoleledelsen og lærergruppen, hvis en skoles arbejde med udeskole skal lykkes. Her kan konceptet for projekt Udvikling af Udeskole være en guide til, hvordan skoler kan gå i gang med at arbejde med udeskole.
Metode
Evalueringen er baseret på en effektmåling, en spørgeskemaundersøgelse og en case-undersøgelse.
Effektmålingen behandler registerdata om elevernes faglige standpunkter og trivsel, og vi sammenligner eleverne på skoler i projekt Udvikling af Udeskole med lignende elever fra skoler, der ikke deltager i projektet.
Spørgeskemaundersøgelsen kortlægger den praksis for udeskole, som hver enkelt af de deltagende skoler udvikler, og hvordan undervisningens form og indhold opleves på skolerne.
Case-undersøgelsen undersøger elevernes udbytte af det pædagogiske personales arbejde med udeskoleundervisningen på fire udvalgte skoler. Den undersøger også skoleledelsens tilgang til udeskole. Case-undersøgelsen bygger på observationer af undervisning, interview med en repræsentant fra skoleledelsen og fokusgruppeinterview med lærere og elever. Formålet med at kombinere de tre metoder er at belyse evalueringens spørgsmål fra flere vinkler, så vi potentielt både kan styrke og udfordre analyserne på tværs af metoder.
Læs også
Rapporten 'De yngste elevers hverdag i folkeskolen'
Rapport om lærere og pædagogers oplevelse af den længere og mere varierede skoledag
Mere om Projekt Udvikling af Udeskole på læringsportalen EMU.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
UndervisningsministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd