Efterværn og overgange til voksenlivet
Udgivelsens forfattere:
- Katrine Iversen
- Niels Peter Mortensen
- Kirsten Kirsten Birkefoss
- Hanne Louise Jensen
- Line Bredahl
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Med reformen ’Børnene Først’ er der lagt op til, at der skal udarbejdes en faglig vurdering af det eksisterende efterværn, som skal belyse, hvad der skal til af ændringer, så de mest udsatte unge får en god og tryg overgang til voksenlivet. For at bidrage til at nytænke efterværn for tidligere anbragte unge gennem en oplyst proces ønsker Bikubenfonden at kvalificere vidensgrundlaget om efterværn. På den baggrund har Bikubenfonden bedt VIVE om at tilvejebringe en opsamling af viden om efterværn og overgange til voksenlivet.
Resultater
På baggrund af litteraturgennemgangen af nordisk forskning har VIVE identificeret fire overordnede temaer i forskningen om efterværn og belyst hovedfundene. Forskningen peger på en række forhold omkring efterværn, der kan have betydning for de unges overgang til voksenlivet.
Tidlig dialog og inddragelse
Medinddragelse af den unge tidligt i processen omkring tilrettelæggelsen af efterværnet kan skabe forankring hos den unge og sikre, at afslutningen af anbringelsen bliver mindre pludselig. En tidlig dialog med den unge om efterværnet kan være med til at reducere unødige bekymringer og sikre inddragelse af den unge i planlægningen af efterværnet. Forskning viser, at de tidligere anbragte unge, som har deltaget i planlægningen af overgangen og føler sig lyttet til og inddraget, oplever en mere positiv og succesfuld overgang til et selvstændigt voksenliv. I mange tilfælde er der dog tegn på manglende inddragelse af de unge i overgangsprocessen, og der er derfor behov for udarbejdelse af retningslinjer for forberedelsen af overgangen.
Varighed af efterværnsindsatsen
Også efter efterværnets ophør har de unge ofte brug for støtte. Forskning viser, at unge, der har modtaget efterværn i en kortere periode, figurerer hyppigere i hjemløsestatistikkerne end dem, der har modtaget efterværn i en længere periode. De negative virkninger af, at en del af målgruppen af tidligere anbragte slippes af kommunerne allerede ved det 18. i stedet for det 20. år, overstiger de positive virkninger af, at en del af målgruppen tilbydes efterværn op til det fyldte 23. år, når det drejer sig om forhold som uddannelse, beskæftigelse og indkomst.
Støttende relationer og netværksdannelse
For socialt udsatte børn og unge kan det have stor betydning at have en personlig relation til en engageret voksen. Forskning viser, at kontaktpersonordningen kan være et gavnligt efterværn for tidligere anbragte, ligesom tilknytning til en værts- eller kontaktfamilie kan bidrage til at give de unge en blødere og mere gradvis overgang til selvstændighed. Det kan også være tryghedsskabende, at tidligere anbragte unge tilbydes et mødested og en frivillig mentor. Et individuelt tilrettelagt forløb, hvor de unge støttes af en vejleder eller mentor, kan have en positiv virkning på de unges tillid til egen handlekraft, nødvendige evner og ressourcer til at klare voksenlivets udfordringer.
Uddannelse, beskæftigelse og bolig
For unge, der har været anbragt i plejefamilie eller på institution, peger studier på, at efterværn kan have stor positiv betydning for at fuldføre en ungdomsuddannelse, og at det reducerer risikoen for at modtage økonomisk socialhjælp. Efterværn, der forlænger anbringelse i plejefamilie, ser ud til at have et særligt stort potentiale i forhold til at gennemføre en ungdomsuddannelse, komme i beskæftigelse samt i forhold til at reducere modtagelse af sundhedsydelser og økonomisk socialhjælp.
Efterværn er en støtte og hjælp til, at tidligere anbragte unge oplever at være blevet mere selvstændige og kan klare at bo for sig selv i egen bolig. Botilbud, hvor den unge bor sammen med jævnaldrende, der ikke har været anbragt, kan give de tidligere anbragte unge mulighed for tryghed, hjælp og rollemodeller.
Metode
VIVE har gennemført et systematisk litteraturstudie i form af en Rapid Evidence Assessment (REA) om efterværn og overgange til voksenlivet for tidligere anbragte unge. I en REA søges litteratur strategisk i udvalgte databaser, der vurderes særligt relevante for studiets emnefelt. På denne måde kan der effektivt skabes overblik over et afgrænset forskningsfelt inden for en kort tidsperiode. Litteraturgennemgangen er karakteriseret ved metodepluralisme og indeholder derfor ikke kun studier af randomiserede kontrollerede forsøg. Med udgangspunkt i litteraturstudiet har VIVE identificeret 17 studier og skitseret studiernes hovedfund inden for fire identificerede temaer, hvilket bidrager til et metodisk velfunderet vidensgrundlag om efterværn og overgange til voksenlivet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
BikubenfondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd