Effektive metoder til misbrugsbehandling af borgere med ADHD

Baggrund

Formålet med dette projekt er at undersøge, om der eksisterer nationale eller internationale behandlingsindsatser, som kan modnes og målrettes borgere over 14 år med både stofmisbrug og ADHD samt implementeres i det offentlige danske behandlingssystem. Projektet understøtter Socialstyrelsens målsætning om, at sociale indsatser sker på et vidensbaseret grundlag.

Baggrunden for undersøgelsen er Socialstyrelsens projekt Screening af effektive metoder til misbrugsbehandling af borgere med ADHD, som er en del af det overordnede udviklings- og investeringsprogram Effektive forebyggende indsatser til borgere med psykiske vanskeligheder.

Konklusion

Undersøgelsen konstaterer, at der findes begrænset dokumentation i litteraturen for virksomme metoder til misbrugsbehandling af borgere med ADHD. Undersøgelsen identificerer 17 relevante studier, hvoraf 10 effekt- eller evalueringsstudier anses som lovende i forhold til den aktuelle danske behandlingskontekst. Disse ti studier omhandler fire forskellige metoder:

1. Integreret kognitiv adfærdsterapi (ICBT)
2. DAT-baseret færdighedsprogram
3. Belgiske guidelines/best practice-anbefalinger
4. EGG-biofeedback eller neurofeedback.

Undersøgelsen vurderer imidlertid, at der er behov for yderligere dokumentation af metoderne til målgruppen, hvis der skal kunne drages mere sikre og entydige konklusioner i forhold til effekten. Herunder efterlyses større og mere grundige systematiske afprøvninger af metoderne.

Undersøgelsen peger også på, at den sociale stofmisbrugsbehandling i Danmark i dag anvender metoder, som kan lægges til grund for målrettet behandling af målgruppen: U-turn, U18 og MI/KAT-GO. De interviewede eksperter og praktikere vurderer, at disse metoder indeholder kognitive behandlingsindsatser, som kan kombineres med psykiatrisk udredning og behandling.
Undersøgelsen fremhæver således, at det danske behandlingssystem har potentiale til at videreudvikle og modne eksisterende metoder til målgruppen, og at denne indsats bør organiseres igennem et tværsektorielt samarbejde mellem den sociale stofmisbrugsbehandling og psykiatrien.

Endeligt konstaterer undersøgelsen igennem interview med ti kommunale chefer og misbrugskonsulenter, at de danske kommuner imødekommer udviklingen af metoder til målgruppen, og – i flere kommuners tilfælde – er interesserede i at medvirke i et videre udviklingsforløb.

Anbefalinger

På baggrund af anbefalinger og vurderinger fra praksisfeltet og resultater fra et systematisk litteraturstudium anbefaler undersøgelsen at:

1. Opmærksomhed på og strategier for fastholdelse skal indgå i de metoder, som tilbydes målgruppen. Behandlingen bør have fokus på fastholdelse i behandling, fx ved hjælp af belønninger eller patientens ejerskabsfølelse og selvansvar. Behandling kan med fordel følges op efter udskrivning, og chronic care-perspektivet har stor opbakning blandt praktikere.
2. Det er helt centralt, at der skabes grundlag for tværsektorielt samarbejde i metodeudviklingen. Både litteraturen og praktikere og eksperter anbefaler en integreret eller parallel indsats, hvor indsatser rettet mod stofmisbruget efterfølges hurtigst muligt (om ikke samtidigt) af indsatser målrettet ADHD. En integreret og samlet indsats er at foretrække over en opdelt, parallel indsats. Behandlingseffekterne og implementering af nye metoder er i høj grad afhængig af personalets holdninger til og viden om henholdsvis stofmisbrug og ADHD, fordi personalets relationelle kompetencer er afgørende.
3. Den organisatoriske sektoropdeling skaber store udfordringer for behandlingen. Enten bør samarbejdet med psykiatrien styrkes, eller der må udvikles alternative organiseringer og tværsektorielle indsatser, som virker.
4. Praksisfeltet udviser interesse for supplerende metoder såsom mindfullness, kunstterapi, træningsterapi, musikterapi, NADA-akupunktur med mere. Der mangler imidlertid stadig videnskabelig dokumentation for disse supplerende metoders effektivitet i forhold til målgruppen.
5. Med udgangspunkt i målgruppens behov for koordinerede indsatser efterspørger praksisfeltet flere casemanagers, forløbskoordinatorer eller koordinerende kontaktpersoner.

Undersøgelsen opstiller følgende seks konkrete anbefalinger til et videre metodeudviklingsforløb:

1. Metodeudviklingen funderes i et tværsektorielt samarbejde
2. Metodeudviklingen tager afsæt i eksisterende kognitive metoder
3. Udredning integreres i et sammenhængende behandlingsforløb
4. Metodeudviklingen gennemføres først som forsøg i én eller flere specifikke kommuner
5. Metodeudviklingen fokuserer på at samle forskellige virksomme indsatser og metoder i et behandlingskatalog, som kan lægges til grund for individuelle behandlingstilbud
6. Evaluering af metodeudviklingen bygges på et rummeligt design, der integrerer kvalitative og kvantitative metoder.

Metode

En videnskortlægning, der bygger på en systematisk litteratursøgning efter viden om effekten af metoder til stofmisbrugsbehandling af borgere med ADHD, kvalitative interview med eksperter, praktikere, kommunale chefer og konsulenter inden for misbrugsområdet.