Dynamiske effekter af offentligt forbrug

I Danmark bliver det offentlige forbrug primært brugt til at udbyde en lang række velfærdsydelser såsom gratis skolegang og behandling på sygehuset. Disse ydelser har en betydelig indvirkning på fordelingen af velstanden i samfundet, og påvirker desuden borgeres adfærd. Der har i de senere år været stor opmærksomhed omkring dynamiske effekter af offentligt forbrug. Dynamiske effekter er de indirekte effekter, som offentligt forbrug har på folks adfærd. Når det offentlige eksempelvis betaler en stor del af omkostningen til vuggestuepladser, er det mere sandsynligt, at mor og far går på arbejde frem for at passe barn hjemme. Offentlige pasningsmuligheder er sandsynligvis en af årsagerne til, at småbørnsmødre i højere grad deltager på arbejdsmarkedet i Danmark end i mange andre lande. Det er derved en dynamiske effekt af det offentlige forbrug, at forældrene går på arbejde, mens den primære effekt er offentlig pasning af barnet.

Viden om dynamiske effekter er afgørende, hvis man ønsker at forstå og beregne konsekvenserne af politiske tiltag, der ændrer på serviceniveauet. Der er derfor god grund til at se nærmere på, hvad vi allerede ved om dynamiske effekter. Denne rapport har derfor til formål at skabe et overblik over den eksisterende danske og internationale viden om dynamiske effekter af offentligt forbrug.

Resultater

Rapporten viser, der eksisterer en meget stor mængde viden om dynamiske effekter af offentligt forbrug, som er relevant i dansk kontekst. I rapporten gennemgår vi viden om dynamiske effekter inden for de syv store offentlige forbrugsområder: uddannelse, offentlige overførsler, børnepasning, ældrepleje, sundhed, transportinfrastruktur og forskning og udvikling. Vi finder, at særligt de dynamiske effekter af uddannelse og af børnepasning er godt beskrevet. De største positive dynamiske effekter findes i studier, der ser på investeringer i udsatte børn og unge, såsom uddannelse, børnepasning og overførselsindkomster.

Imidlertid er der også væsentlige huller i den eksisterende viden. Eksempelvis er vores viden om de dynamiske effekter af offentligt forbrug på sundhed, ældrepleje samt forskning og udvikling mangelfuld.

Metode

Rapporten er udarbejdet på bagrund af over 600 forskningsartikler, der er relevante i dansk kontekst. I denne litteraturoversigt ser vi på en lang række empiriske effektstudier, som er relevante for at opnå en forståelse af de dynamiske effekter af det offentlige forbrug. I de tilfælde, hvor der findes danske studier, fremhæves resultaterne herfra, ligesom skandinaviske studier fremhæves over eksempelvis resultater baseret på amerikanske data. Denne prioritering er særligt relevant, når det kommer til dynamiske effekter, idet sammensætningen af offentligt forbrug og hele det institutionelle setup spiller sammen. Derfor kan det være vanskeligt at overføre effektmålinger fra andre lande til en dansk kontekst. Vi fokuserer på studier, hvor man med rimelighed kan argumentere for, at den estimerede effekt er kausal, altså at der er tale om en årsagssammenhæng.