Do Prostitution and Social Vulnerability Go Hand in Hand? Examining the Association Between Social Background and Prostitution Using Register Data
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet Socialområdet
Prostitution er et forskningsområde præget af ideologi og modstridende forestillinger, ikke mindst om hvem der bliver involveret i prostitution og hvorfor. Nogle forskere betoner strukturelle faktorer såsom fattigdom, social udsathed eller familiemæssige problemer, mens andre beskriver deltagelse i prostitution som et frivilligt valg. I denne artikel er det for første gang muligt at anvende registerdata til at undersøge sexsælgeres sociale baggrund. På den måde kaster artiklen lys over, hvordan sociale baggrundsfaktorer som anbringelser uden for hjemmet, kriminalitet og uddannelsesniveau er forbundet med involvering i prostitution. For at undersøge dette anvendes administrative registerdata for 1.128 kvinder involveret i indendørsprostitution i perioden 2007-2015 samt data for en kontrolgruppe af kvinder, som ikke er i prostitution, med henblik på at sammenligne sexsælgernes social baggrund med andre kvinders.
Artiklens resultater indikerer, at sexsælgere adskiller sig fra andre kvinder på en række sociale baggrundsfaktorer. Sexsælgerne har i sammenligning med kontrolgruppen oftere forældre med et lavt uddannelsesniveau og en dårlig arbejdsmarkedstilknytning. Endvidere indikerer resultaterne, at sexsælgerne oftere har oplevet anbringelse uden for hjemmet i barndommen, og oftere har oplevet, at deres forældre har været i fængsel i løbet af deres barndom. Som voksne er sexsælgerne ligeledes mere socialt udsatte end kvinderne i kontrolgruppen og har eksempelvis oftere erfaring med psykiatrisk behandling og har oftere oplevet fængsling
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
FSE. Forskningsrådet for Samfund og ErhvervPubliceret i
Sociological Research Online