Det kommunale akutområde

VIVE har kortlagt det kommunale akutområde med afsæt i Sundhedss tyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. Ambitionen har været at skabe overblik over de forskellige organiseringer af akutområdet i kommunerne og de erfaringer, kommunerne har gjort sig med akutområdet. Undersøgelsen er finansieret af VIVE og Vejen Kommune.

Samtlige danske kommuner har valgt at etablere en akutfunktion, og dermed er de også underlagt Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for akutfunktioner i hjemmesygeplejen. De handler for det første om kompetencer i akutsygeplejen, for det andet om at kunne levere bestemte former for instrumentel sygepleje og målinger døgnet rundt, og for det tredje om at sikre en organisering, der giver øget opgavevolumen hos medarbejdere i akutfunktionen, der samler opgaverne beskrevet i kvalitetsstandarderne på færre hænder.

Tre måder at organisere udgående akutfunktioner

Kortlægningen finder tre forskellige modeller for organisering af udgående akutfunktioner:

1. Kommuner med eget akutteam
2. Kommuner med tværkommunale akutteams
3. Kommuner uden akutteams.

De kommuner, der har valgt ikke at etablere et akutteam, har i stedet integreret de udgående akutfunktioner i den eksisterende hjemmesygepleje – evt. i samarbejde med sygeplejen på kommunens midlertidige pladser.

3.200 midlertidige pladser fordelt på fem typer

Der er mere end 3.200 midlertidige pladser i kommunerne i dag, men det præcise antal kendes ikke. Rapporten inddeler midlertidige pladser i i alt fem typer. Tre af typerne er målrettet borgere, der fagligt set forventes at kunne profitere af et ophold:

1. Akutpladser efter sundhedsloven
2. Observations-, vurderings- og korttidspladser efter serviceloven
3. (Døgn)rehabiliterings- og genoptræningspladser efter serviceloven.

To andre typer er målrettet borgere, hvor formålet ikke er en forbedring af funktionsniveau eller sundhedstilstand, men hvor borgerne ikke kan være i eget hjem:

4) Aflastnings- eller feriepladser

5) Ventepladser til plejebolig – begge efter serviceloven.

Godt samarbejde mellem praktiserende læger og akutfunktion kræver stor indsats

Flere steder oplever man udfordringer med lægedækning af borgerne på de midlertidige plader i kommunerne, ligesom det kræver en omfattende og vedholdende indsats at etablere et godt samarbejde mellem praktiserende læger og udgående kommunale akutfunktioner.

Skal hjemmesygeplejen og midlertidige pladser drives ligesom ’små sygehuse’?

Rapporten rejser og diskuterer tre spørgsmål, der sætter kortlægningen ind i en bredere kontekst. Det første spørgsmål handler om, hvorvidt der er ved at ske et paradigmeskifte i hjemmesygeplejen med introduktion af standardiserede arbejdsformer og metoder, der ellers primært er kendt fra sygehusregi. Det andet spørgsmål handler om akutfunktionernes afhængighed af samarbejdspartnere – de kan slet og ret ikke fungere uden et velfungerende samarbejde med såvel praktiserende læger som sygehuse og den øvrige hjemme- og sygepleje. Det sidste spørgsmål handler om de flere tusinde midlertidige pladser, der findes i kommunerne, og hvilken rolle de spiller og evt. skal spille i fremtiden: Skal der ansættes læger, der kan medvirke til at sikre kvaliteten for de ”indlagte” borgere – eller er volumen for lille til at kunne drive fagligt bæredygtige sengeenheder i kommunalt regi?

Metode

Kortlægningen er baseret på interview med ledere og medarbejdere fra i alt 15 kommuner samt skriftligt materiale og relevante data fra de deltagende kommuner.

De 15 kommuner er valgt med henblik på at sikre variation i geografi, kommunestørrelse og organiseringsform på det kommunale akutområde