Det gode ressourceforløb
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Socialområdet Ældre, Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Socialområdet
Reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 har medført et større fokus på den enkelte borgers ressourcer og på at udvikle den enkelte borgers arbejdsevne. Ønsket er, at så mange som muligt bliver fastholdt på det ordinære arbejdsmarked, og at borgere med lav arbejdsevne også skal kunne opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er der indført et individuelt ressourceforløb som et tilbud til personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension.
Formålet med ressourceforløbet er at udvikle den enkelte borgers arbejdsevne ud fra de ressourcer, som borgeren besidder. Indsatsen i ressourceforløbet skal være tværfaglig og sammenhængende og skal hjælpe personen på vej mod job eller uddannelse. Ressourceforløbet kan vare fra 1-5 år, og indholdet tilpasses den enkeltes behov.
Forsøg med tværfaglig, virksomhedsrettet og koordineret indsats
Københavns Kommune har valgt at afprøve en indsats for at øge effekten af deres ressourceforløb for udsatte borgere over 30 år og har i den forbindelse bedt VIVE om at evaluere forsøgsindsatsen. Det centrale i indsatsen er at organisere ressourceforløbet på en ny måde. Kommunen har iværksat en tværfaglig, virksomhedsrettet og koordineret indsats over for en gruppe af borgere i ressourceforløb. Indsatsen skal skabe rammerne for et bedre samarbejde mellem Beskæftigelsesforvaltningen, Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen blandt andet ved at placere centrale medarbejdere på samme adresse. Forsøget har haft fokus på at nedsætte ventetider for borgerne ved at have indsatser såsom arbejdsprøvning in-house og arbejde med flere indsatser samtidigt for borgeren. Desuden har man arbejdet med en tæt opfølgning på hver enkelt borger via brugen af mentorer samt en virksomhedsrettet indsats med brug af virksomhedspraktik.
Forsøgsdeltagere kom ikke i højere grad i arbejde end kontrolgruppen
Vi var ikke i stand til at finde en effekt af forsøgsindsatsen på borgernes beskæftigelsessituation. Bortset fra at andelen af klagesager var gået ned i indsatsgruppen, fandt vi ikke signifikant forskel mellem indsats- og kontrolgruppens tilknytning til arbejdsmarkedet eller andre udfaldsmål som følge af ressourceforløbet. Den statistiske styrke i undersøgelsen er dog lav. Det skyldes dels den forholdsvis lille undersøgelsesgruppe, dels den forholdsvis korte evalueringsperiode, hvor kun 18 procent af borgerne har fået en afklaring på deres ressourceforløb. Vi kan derfor ikke afvise, at forsøgsindsatsen ville have haft en effekt, hvis der havde været en længere evalueringsperiode.
Både borgere og professionelle ser store fordele ved ny organisering
Undersøgelsens interviewdel viser, at både de interviewede professionelle og de interviewede borgere ser store fordele ved den måde, ressourceforløbet er blevet organiseret på i forsøgsindsatsen. Især fremhæver interviewpersonerne det tætte, uformelle samarbejde mellem de professionelle, in-house-indsatserne, den tætte og kontinuerlige relation mellem vejleder og borger, samt arbejdet med at få en fælles forståelse af, at formålet med indsatserne er at øge borgerens arbejdsevne.
Forsøgsindsatsen har således givet nogle bud på, hvordan man i beskæftigelsesindsatsen kan lykkes med at skabe et tværfagligt samarbejde, styrke beskæftigelsesfokusset uden at miste helhedsorienteringen samt skabe en mere sammenhængende og meningsfuld indsats på baggrund af tætte relationer mellem borgere og professionelle.
Metode
Evalueringen består af to dele: En kvalitativ evaluering af forsøgsindsatsen samt et kontrolleret randomiseret forsøg (RCT), der undersøger beskæftigelsesrelaterede effekter af forsøget. Vi har fulgt forsøgsindsatsen i en periode på 2 år og 4 måneder.
Den kvalitative evaluering og erfaringsopsamling er udarbejdet på baggrund af interview med de involverede professionelle og borgere i henholdsvis forsøgsindsatsen og i det typiske ressourceforløb. Den kvalitative del belyser dels, om de planlagte tiltag er blevet gennemført i forsøgsindsatsen og dels, hvordan forsøgsindsatsen vurderes af ledere, medarbejdere og borgere. I alt er der gennemført 38 interview ad to omgange i foråret 2017 og i vinteren 2018. Den kvalitative evaluering og dermed interviewene har taget udgangspunkt i to programteorier, der er blevet udviklet af de professionelle i forsøgsindsatsen.
I RCT-forsøget blev 109 borgere tilfældigt udvalgt til en indsatsgruppe, som modtog den nye type ressourceforløb, og 109 borgere blev tilfældigt udvalgt til en kontrolgruppe, som modtog den typiske indsats.
Vi har undersøgt effekterne af den ændrede organisering af ressourceforløbene, dels ved at se på effektmål, der knytter sig til borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, dels ved at se på effektmål, der knytter sig til selve ressourceforløbet.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Københavns KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd