Den Offentlige Lederuddannelse: Et brugerperspektiv på uddannelsen
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Dagtilbud, skole og uddannelse Arbejdsmarked, Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse
Både ledere, chefer og undervisere oplever et positivt udbytte af de offentlige lederuddannelser. Udbyttet handler både om, at lederne på et individuelt niveau tilegner sig og styrker deres lederkompetencer og på et organisatorisk niveau ændrer deres ledelsespraksis, som får betydning for deres organisationer. Både ledere, chefer og undervisere oplever et positivt udbytte af de offentlige lederuddannelser.
Ledere og chefer fremhæver særligt refleksionskompetencer og viden om konkrete ledelsesværktøjer som de kompetencer, lederne får styrket på uddannelserne.
Ledernes uddannelsesvalg afhænger mere af individuelle, pragmatiske valg og driftsaftaler end erkendelsen af konkrete kompetencebehov i organisationen. Lederne er generelt motiverede og velforberedte, men udfordrede af manglende tid til uddannelse.
Generelt oplever lederne en god opbakning fra organisationen, herunder medarbejderne såvel som lederne og kollegaerne. Opbakningen gælder ikke mindst, når det handler om at afprøve ledernes nyerhvervede kompetencer undervejs i og efter uddannelsen.
Uddannelserne arbejder med praksisrelevans på flere måder, og teoretisk kapacitetsopbygning fremhæves af de interviewede som centralt for udbyttet. Analysen viser da også, at underviserne har et stort didaktisk fokus på at skabe en praksisrelevant undervisning. Både undervisere og ledere betoner, at praksisrelevans er helt centralt for, at uddannelserne får betydning for ledernes praksis og kan gøre en forskel i deres organisationer (transfer).
Netværksdannelse og sparring mellem ledere er størst under uddannelsen og kan understøttes af faste undervisningshold. Både ledere og undervisere fremhæver det som meget værdifuldt, både i forhold til at styrke ledernes ledelseskompetencer og deres ledelsespraksis. Analysen viser endvidere, at ledere, der har været på faste undervisningshold, særligt oplever de faglige ledernetværk som understøttende, mens netværksdannelse på fleksible forløb er mindre udtalt.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Uddannelses- og ForskningsstyrelsenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd