Den faglige frisættelse som styringsmæssig idé.

Intentionen med frikommuneforsøgene er at frisætte medarbejdere og ledere for dermed at skabe nye og bedre velfærdsløsninger. I 2012 blev det første frikommuneforsøg i nyere tid lanceret, og vi har siden da haft frikommuner i Danmark. I øjeblikket er der aftaler om frisættelse af kommuner på de fleste store velfærdsområder: folkeskole, ældrepleje, dagtilbud og beskæftigelse.

Professor MSO Ulf Hjelmar har skrevet om Den faglige frisættelse som styringsmæssig idé.Her argumenterer han for, at frikommuneforsøgene har udviklet sig til en ny form for styringstænkning, som har et væsentligt potentiale fremadrettet.

Denne styringstænkning bygger på ideen om faglig frisættelse, hvor et udvidet lokalt fagligt råderum og ønsket om at skabe værdi for borgeren er centrale elementer.

Styringstækningen italesætter den faglige frisættelse som en frisættelse fra bureaukratiske og bøvlede regler. Ved at få lovmæssige undtagelser igennem frikommunelovgivningen sættes kommuner og medarbejdere fri, og det skaber en klar forestilling om et øget fagligt handlerum. Internt skaber frikommunerne en mere decentral beslutningsstruktur, hvor der opstår et større lokalt fagligt råderum. Dette er med til at forstærke ideen om en faglig frisættelse. Ideen er, at velfærdsløsningerne skal skabes gennem en større inddragelse af borgerne. Dette er der også et stærkt signal om faglig frisættelse i, da talrige studier i “public service motivation” og fagprofessionalisme har vist, at netop det at gøre noget godt for borgerne udgør den største faglige drivkraft for medarbejderne.

Der er tre væsentlige læringer for kommunale ledere i erfaringerne fra frikommuneforsøgene.

• Fokusér ikke på begrænsningerne i de lovgivningsmæssige rammer, fokusér på ideen om faglig frisættelse. Erfaringerne fra frikommunerne viser, at lovgivning udgør en mindre barriere for kommunal nytænkning, end forestillingen har været. Den primære drivkraft i frikommuneforsøgene har været ideen om faglig frisættelse og den ledelsesmæssige opbakning til dette – ikke undtagelser fra lovgivning.
• Skab som første skridt en tillidsfuld læringskultur på arbejdspladsen. Motoren i den faglige frisættelsesproces er medarbejdernes lyst og motivation til fagligt at udfordre den daglige praksis og udtænke og afprøve nye måder at levere service på. For at dette kan lykkes, kræver det en høj grad af tillid og opbakning fra den lokale ledelse til den nye læringskultur.
• Byg på ideen om borgernære løsninger som udgangspunkt for en nytænkning af den offentlige service. Det er i mødet med borgeren, at værdien af den offentlige service for alvor testes. Med udgangspunkt i mødet med borgeren kan man løbende udfordre og målrette den interne kommunale organisering. Frikommuneforsøgene viser, at det giver lovende resultater.

Metode

Konklusionerne er draget på baggrund af VIVEs arbejde med at følge og evaluere frikommuneforsøgene. Der er i VIVE fra 2012 udgivet en række rapporter, videnskabelige artikler, bogbidrag og debatindlæg om emnet.