Decomposing Cross-Country Differences in Skills: Evidence from Four Nordic Countries
Udgivelsens forfattere:
Gode færdigheder i matematik giver større sandsynlighed for at være i arbejde, og blandt de beskæftigede giver bedre matematikfærdigheder højere løn. Et land, hvor borgerne har et højt færdighedsniveau i matematik, må derfor forventes også at have et højt produktivitetsniveau, et stort nationalprodukt pr. indbygger, gode lønninger og forbrugsmuligheder – og forskellige andre fordele såsom en god sundhedstilstand blandt indbyggerne.
Denne artikel behandler forskellen i færdigheder mellem de nordiske lande. Vi ser alene på de færdigheder i matematik, som er målt i OECD’s internationale undersøgelse PIAAC. PIAAC undersøger færdigheder hos voksne i alderen 16-65 år og svarer til OECD’s PISA-undersøgelse, der måler færdighedsniveauet for 15-årige skolebørn.
Vi sammenligner færdighedsniveauet for forskellige befolkningsgrupper i de fire nordiske lande Finland, Danmark, Norge og Sverige og undersøger, hvad befolkningssammensætningen og gruppernes forskelle i færdigheder har af betydning for landenes gennemsnitlige færdighedsniveau i matematik.
Folkeskolen og kompetencer blandt voksne
Finland har et højere gennemsnitligt færdighedsniveau i matematik end Danmark, Norge og Sverige.
Yngre finner har et højere færdighedsniveau i matematik end skandinaver. De finske elever, der scorede højere i matematik i PISA end både danske, norske og svenske elever, har også senere i livet bedre færdigheder i matematik end deres jævnaldrende i de tre lande. Det tyder på, at gode færdigheder opnået i folkeskolen varer ved i voksenalderen.
Ældre finner har et lavere færdighedsniveau i matematik end skandinaverne. Det hænger sandsynligvis sammen med, at Skandinavien gennemførte grundlæggende skoleformer i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne, mens Finland først gennemførte tilsvarende reformer i begyndelsen af 1970’erne.
Skolereformerne ledte med stor sandsynlighed til, at eleverne i folkeskolen fik bedre færdigheder. Det indikerer, at gode færdigheder opnået i folkeskolen ikke alene varer ved i begyndelsen af voksenlivet, men også hos voksne, som nærmer sig pensionsalderen.
Kønsforskelle i matematiske færdigheder
Voksne kvinder er i gennemsnit betydeligt dårligere til matematik end voksne mænd i de fire lande. Kønsforskellen i matematikfærdigheder er næsten ens i alle fire lande, og da kvindernes andel af befolkningerne er så godt som identisk, har kønsforskellen i matematikfærdigheder ingen betydning for forskellen i det gennemsnitlige færdighedsniveau i matematik mellem landene.
Indvandrere og færdigheder
Immigranter er i gennemsnit betydeligt dårligere til matematik end indfødte. Andelen af indvandrere i Finland er lavere end i både Danmark og Norge og betydeligt lavere end i Sverige. Hele forskellen i matematiske færdigheder – og mere til – mellem Finland og Sverige, kan tilskrives forskellen i andelen af indvandrere i de to lande. Hvis man ser bort fra immigranter, har Sverige et højere færdighedsniveau i matematik end både Finland, Norge og Danmark.
Anbefalinger
Artiklen sandsynliggør, at de færdigheder, man opnår i matematik i folkeskolen, varer ved livet ud. Og da elevernes matematikfærdigheder har stor betydning for, hvordan de senere klarer sig i arbejdslivet, understreger det betydningen af at sikre, at elever i folkeskolen opnår gode færdigheder i matematik.
Der har været debat om relevansen af, at Danmark deltager i de internationale PISA-undersøgelser, og der er blevet sat spørgsmålstegn ved, i hvilket omfang PISA måler noget relevant. Artiklen viser, at de årgange af finner, som slår skandinaverne i matematik i PISA-undersøgelsen, også slår skandinaverne i matematik i PIAAC-undersøgelsen som voksne.
Resultaterne i PISA-undersøgelserne kan altså anvendes som indikation af skoleelevernes færdighedsniveau som voksne. Dette peger på, at PISA-undersøgelserne måler noget, som har betydning for, hvordan elevernes efterfølgende arbejdsliv kommer til at forløbe. Fortsat deltagelse i PISA-undersøgelserne vil indebære, at vi stadig kan få viden om det fremtidige færdighedsniveau på det danske arbejdsmarked.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Education for Tomorrow, NordForsk, Research ProjectSamarbejdspartnere
Øvrige medlemmer af forskningssamarbejdet Education for TomorrowPubliceret i
Scandinavian Journal of Educational Research