De nationale tests samvariation med karakterer
Udgivelsens forfattere:
- Peter Rohde Skov
- Lasse Hønge Flarup
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Denne undersøgelse er en del af en større evaluering af de nationale test, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har bedt VIVE om at gennemføre.
VIVEs samlede evaluering analyserer både brugen af nationale test og giver viden om, hvordan nationale test kan bruges og udvikles fremadrettet.
Evalueringen danner derfor også grundlag for den rådgivningsgruppe, som ministeriet har nedsat til at komme med anbefalinger omkring de nationale test.
VIVEs evaluering belyser både styrker og svagheder i indholdet og brugen af de nationale test i folkeskolen. Evalueringen udmønter sig i fem delrapporter og en tværgående evalueringsrapport.
Denne rapport indgår i den samlede evaluering af de nationale test, som delrapport 2 af 5.
Delrapport 2 har til formål at undersøge, i hvilket omfang der er sammenhæng mellem det faglige indhold, der testes på i de nationale test, og karakterer ved udskolingen.
De nationale test har til formål at teste eleverne i centrale dele af fagene og tester altså ikke i alt indhold i et fag. Skal man anvende den viden, der skabes af de nationale test, skal testene opfattes som relevante i forhold til faget. Delrapport 2 undersøger derfor, hvorvidt de nationale test måler fagligt relevant – og dermed, hvor valide de nationale test er. Dette gøres ved at sammenholde elevernes resultater ved de nationale test med standpunktskarakterer i 8. klasse og karakterer ved 9. klasses-prøver.
Delrapporten undersøger udelukkende de nationale tests eksterne validitet, altså om de siger noget om elevernes faglige niveau og kan anvendes til at generalisere på baggrund af.
Resultater
Undersøgelsen viser, at sammenhængen mellem resultater i de nationale test og karakterer i 8. og 9. klasse varierer fagene imellem, men er på niveau med sammenhænge mellem test og karakterer i andre lande.
- De stærkeste sammenhænge findes mellem national test i dansk (læsning) i 8. klasse og karakter i dansk i folkeskolens 9. klasses-prøver, samt mellem national test i matematik i 6. klasse og karakteren i matematik i 9. klasses-prøver.
- De nationale test i fysik/kemi har i mindre grad sammenhæng med karakter i 9. klasse i samme fag, end tilfældet er for de øvrige fag.
- Generelt øges sammenhængen, jo tættere test og karaktergivning tidsmæssigt ligger på hinanden.
- Elever, der havde lave resultater i de nationale test i tidligere klassetrin, har også lave karakterer i de samme fag ved folkeskolens 9. klasses-prøver. Tilsvarende viser analysen, at elever, der klarede sig godt i de nationale test på tidligere klassetrin, også får højere karakterer end de elever, der klarede sig mindre godt på tidligere klassetrin.
Metode
Delrapporten er baseret på data fra Styrelsen for It og Læring (STIL) om elevernes faglige præstationer på de nationale test og data fra Danmarks Statistik om 8. klasses standpunktskarakterer og 9. klasses-prøver.
I delrapportens analyser anvender vi data fra skoleårene 2009/2010 til 2017/2018 fra de nationale test, og data fra skoleårene 2010/2011 til 2017/2018 med oplysninger om elevernes karakterer.
Analyserne er gennemført som korrelationsanalyser, hvor der undersøges simple sammenhænge, dels for eleverne generelt og dels opdelt på elevernes faglige præstationer på de nationale test. Analyserne ser endvidere på forskelle før og efter en genberegning af de nationale tests sværhedsgrader i 2014/2015.
Udgivelsens forfattere
- Peter Rohde SkovLasse Hønge Flarup
Om denne udgivelse
Finansieret af
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd