Danskernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner

I kølvandet på #MeeToo-bølgerne har der været voksende opmærksomhed på problemstillingen om seksuel chikane, især på arbejdspladserne. Lovgivningen er strammet op, og flere undersøgelser har kortlagt problemets omfang på arbejdsmarkedet, på visse uddannelsessteder og i udvalgte organisationer.

Vi ved imidlertid mindre om, hvor udbredte problemerne er i andre sfærer, hvor man færdes, for eksempel på offentlige eller halvoffentlige steder, i privatlivet eller på nettet. Det er baggrunden for, at Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet har bestilt denne bredt anlagte undersøgelse, der belyser 16-50-åriges erfaringer med sexisme, det vil sige uønsket seksuel opmærksomhed, kønskrænkelser og seksuel tvang. Undersøgelsen kortlægger også, om omgivelserne gør noget for at stoppe den uønskede adfærd eller støtter de udsatte personer på anden vis. 

Resultater

Mange har oplevet en uønsket hændelse

Mere end to ud af tre af deltagerne i undersøgelsen har været udsat for mindst én uønsket hændelse inden for det sidste år. Det skyldes især, at mange har oplevet, at andre har talt nedsættende om mænd og kvinder (46 procent), at de selv har fået uønskede seksuelle kommentarer om deres krop, tøj eller livsstil (32 procent), eller at de har modtaget uønskede beskeder med seksuelt indhold (27 procent).

Kvinder rapporterer hyppigere om uønskede hændelser end mænd. Hen over et år oplever de dobbelt så mange typer uønskede hændelser, og de møder hyppigere den samme type sexistiske adfærd flere gange. Uønskede hændelser opleves af alle aldersgrupper, men unge møder dem en del hyppigere end ældre.

Uønskede hændelser kan opleves alle vegne, hvor man færdes, men foregår oftest i fritiden på offentlige eller halvoffentlige steder, på nettet, i forbindelse med arbejdet, eller et privat sted i fritiden. Kvinder oplever helt overvejende, at det er mænd, der står bag, mens mænd oplever, at adfærden i omtrent samme omfang kommer fra både mænd og kvinder. Oftest er udøveren en fremmed, som personen ikke kender, en sideordnet (for eksempel kollega eller medstuderende) eller én fra de nære private cirkler. Ved flertallet af de hændelser, som respondenterne opfatter som mest alvorlige, er der ikke alkohol involveret.

Nogle er mere udsatte end andre

Nogle personer oplever få uønskede hændelser i løbet af et år, mens andre er udsat for gentagne hændelser. Intensiteten betyder også noget. Det er for eksempel værre at blive voldtaget end at blive piftet efter på gaden. Undersøgelsen identificerer fire grupperinger, der i varierende grad er udsatte.

• Den første gruppering (13 procent) har overvejende erfaret kønskrænkelser. Den ekskluderende adfærd er oftest af verbal karakter og sker tit i andres påhør på (halv)offentlige steder i fritiden eller i forbindelse med arbejdet. Adfærden udgår hyppigt fra fremmede eller en sideordnet. Hver femte respondent (19 procent) vurderer, den alvorligst oplevede hændelse påvirker hans/hendes liv i dag.
  
  
• Den anden tredje gruppering, de moderat udsatte (10 procent), har fortrinsvis erfaringer med uønsket seksuel opmærksomhed. Hændelserne finder ofte sted i fritiden og er udøvet af fremmede, en sideordnet eller et nyt bekendtskab. Meget tyder på, at en del hændelser sker ved sociale eller festlige arrangementer, hvor andre er tilstede. Hver tredje person i gruppen (32 procent) oplyser, at de er stadig er påvirkede af det, de var udsat for.
  
  
• En tredje og lille gruppering af højt udsatte (1 procent) oplever ofte uønskede hændelser i private sammenhænge. Gruppen rapporterer om en høj volumen af seksuel tvang, der ofte foregår på tomandshånd. Over halvdelen (57 procent) oplyser, at de er påvirket af det, de har oplevet.
  
  
• En stor gruppering af lavt udsatte (45 pct.) har oplevet uønskede hændelser i forskellige sammenhænge, blandt andet på nettet. Adfærden udgår især fra fremmede eller en sideordnet. Næsten ingen (6 procent) oplever, at hændelsen har påvirket dem i dag.

Tilsammen udgør de tre første grupperinger, som har oplevet kønskrænkelser, som er moderat udsatte eller som er højt udsatte, 24 procent af det samlede analyseudvalg. Personerne i de tre grupperinger er overvejende kvinder og under 35 år. I den lille gruppering af højt udsatte er der relativt mange køns- og seksuelle minoriteter.

Grupperingen af lavt udsatte udgør sammen med dem, der ikke har oplevet uønskede hændelser, 76 procent af alle deltagere i undersøgelsen. Her er personerne oftere mænd, de er oftere ældre, og et flertal er i beskæftigelse.

Indgriben og støtte fra omgivelserne er vigtig

Knap halvdelen, der har oplevet uønskede hændelser, oplyser, at der var vidner tilstede. Det var hyppigst en ven, bekendt eller en sideordnet (for eksempel kollega eller medstuderende). I hvert fjerde tilfælde greb vidner ind for at stoppe det, der skete. Indgriben sker oftere, når det en kvinde end en mand, der er udsat for en uønsket hændelse. Halvdelen af de udsatte kvinder og knap hver tredje mand har talt med andre om den uønskede hændelse. De søger oftest støtte hos personer i deres eget netværk, for eksempel hos venner, deres partner eller familiemedlemmer, og har kun sjældent kontaktet mere formelle aktører, for eksempel en overordnet eller sundhedspersonale.

Undersøgelsen efterlader et samstemmende indtryk af, de udsatte personer værdsætter vidners indgriben og også finder anden form for støtte fra omgivelserne hjælpsom. Det understreger betydningen af, at vidner og andre i omgivelserne træder til og bidrager til at sætte en stopper for det, der sker.

Den sociale distance influerer på omgivelsernes handlingsparathed

Undersøgelsen viser, at omgivelserne er mere villige til at støtte eller gribe ind til fordel for en udsat person, de kender godt, end hvis der er tale om et fjernere bekendtskab.

Samtidig øger det også handlingsparatheden, hvis udøveren er en fremmed eller én, de sjældent kender så godt. På arbejdspladsen er man for eksempel mere parat til at gribe ind, når udøveren er en kunde eller en patient. Den samme handlingsparathed ses ikke, hvis udøveren er en kollega eller en overordnet. Resultaterne tyder dermed på, at det er nemmere – og måske mere omkostningsfrit – at stille sig til rådighed med hjælp, når der er en social distance til den udøvende part.

Metode

Resultaterne er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 2.946 danskere i 16-50-årsalderen. Deltagerne i undersøgelsen har svaret på 21 spørgsmål om uønsket eller ubehagelig adfærd med seksuelle eller kønskrænkende undertoner. Spørgsmålene dækker over en bredt vifte af uønskede hændelser – fra lumre blikke til voldtægt.