Controlling intimacy: Sexual scripts among men and women in prostitution
Udgivelsens forfattere:
- Margaretha Järvinen
- Theresa Dyvig Henriksen
- Socialområdet Socialområdet
Problemstilling:
Eksisterende paradigmer om prostitution er utilstrækkelige i forhold til at forstå kompleksiteten i forbindelse med den enkelte sexsælgers oplevelse af sexsalg. På baggrund af mandlige og kvindelige sexsælgeres egne fortællinger om oplevelser med kontrol og intimitet identificerer vi strategier til at opretholde kontrol og analyserer, hvordan disse strategier reflekterer nuværende kulturelle fortællinger og idealer om sexsalg.
Konklusioner:
I artiklen identificerer vi to strategier, som sexsælgere benytter til at håndtere intimitet for at forblive i kontrol, når de sælger sex. I den første strategi bliver salg af sex begrænset til møder, hvor sexsælgeren vurderer, at der er potentiale for egen seksuel nydelse. De interviewpersoner, som anvender denne strategi, fokuserer således i særlig grad på deres egen seksuelle tilfredsstillelse, og at der er gensidig seksuel tiltrækning. For nogle af disse sexsælgere er den primære forskel mellem kommercielle (betalt sex) og ikke-kommercielle seksuelle forhold den emotionelle forbindelse til den seksuelle partner. I ikke-kommercielle seksuelle forhold er der således større grad af emotionelt tilhørsforhold end i de kommercielle forhold. Flere mandlige end kvindelige sexsælgere anvender denne strategi.
I den anden strategi opretholder sexsælgerne kontrollen ved at holde en professionel afstand til kunderne. Nogle af de interviewpersoner, som anvender denne strategi, beskriver, hvordan de, da de startede med at sælge sex, benyttede en strategi om gensidig seksuel nydelse, men at dette gradvist ændrede sig, idet antallet af kunder voksede, og deres repertoire af tjenester (i nogle tilfælde modvilligt) blev udvidet i takt med muligheden for at tjene flere penge.
Den videnskabelige artikel ”Controlling intimacy: Sexual scripts among men and women in prostitution” har været bragt i tidsskriftet Current Sociology, December 2018.
Udgivelsens forfattere
- Margaretha JärvinenTheresa Dyvig Henriksen
Om denne udgivelse
Publiceret i
Current Sociology