Chanceulighed i udsatte boligområder
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Fra 2015 til 2019 har Landsbyggefonden sat 68 boligsociale helhedsplaner i gang, som er finansieret af fondens 2015-18 midler. Tilsammen er der bevilget 890 millioner kroner til de 68 boligsociale helhedsplaner, og de er bevilget til udsatte boligområder, der har særlige sociale, økonomiske og fysiske problemer. De 68 boligsociale helhedsplaner omfatter i alt godt 200.000 beboere fordelt på cirka 400 almene boligafdelinger i 42 forskellige kommuner.
En boligsocial helhedsplan er en tidsafgrænset, områdebaseret, social indsats til borgere i udsatte boligområder. Den er baseret i et eller flere boligområder og gennemføres i samspil med øvrige indsatser og i partnerskaber mellem kommuner og boligorganisationer. En boligsocial helhedsplan er en strategisk samarbejdsaftale mellem boligorganisationer og kommuner, hvori der er opstillet strategiske mål og succeskriterier for udviklingen af boligområder og af prioriterede målgrupper. Planen kan for eksempel indeholde en indsats med fritidsjob til unge, som kan styrke deres tilknytning til arbejdsmarked og uddannelsessystem.
Landsbyggefonden har bedt VIVE udarbejde denne rapport, og formålet med den er at give viden om, hvordan de boligsociale helhedsplaner bidrager til at reducere chanceulighed blandt børn og unge i udsatte boligområder. Altså om helhedsplanerne bidrager til at give børn og unge i disse områder samme muligheder som deres jævnaldrende i andre boligområder.
Målet med rapporten er at besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan har chanceulighed udviklet sig i udsatte boligområder med en boligsocial indsats sammenlignet med i befolkningen?
- Hvilke tegn er der på, at boligsociale indsatser bidrager til at reducere chanceulighed i de udsatte boligområder?
- Hvilke indsatser modtager børn og unge, som kan styrke deres livschancer, og hvordan bygges der bro fra de boligsociale indsatser til de kommunale tilbud?
- Hvordan samarbejder kommuner og boligorganisationer på strategisk og praktisk niveau omkring tidlig forebyggelse, skole, kriminalpræventive indsatser, uddannelse og beskæftigelse?
Resultater
Evalueringen har fire centrale hovedresultater:
Boligsociale helhedsplaner styrker børn og unges uddannelse
Børn og unge med forældre i restgruppen – det vil sige forældre, der hverken er i uddannelse eller arbejde og har grundskolen som højeste uddannelse – der bor i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, klarer sig bedre på en række skole- og uddannelsesparametre end børn og unge med forældre i restgruppen, der ikke bor i disse boligområder. Der er således tegn på, at det med den lokale velfærd og boligsociale helhedsplaner i de udsatte boligområder i højere grad lykkes at understøtte og kompensere for social oprindelse for børn og unge, der har forældre i restgruppen, sammenlignet med jævnaldrende uden for disse boligområder.
Børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig bedst
Børn og unge, der har etnisk herkomst i et MENAPT-land – en samlet betegnelse for lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Pakistan og Tyrkiet – og som bor i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, har siden 2000 øget deres livschancer markant mere end børn og unge fra de samme boligområder, der ikke har en etnisk herkomst i et MENAPT-land. Vi ser ligeledes, at børn og unge, som har herkomst i et MENAPT-land og bor i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, over tid klarer sig markant bedre end børn og unge, der også har herkomst i et MENAPT-land, men ikke bor i disse boligområder. Det peger således på, at den lokale velfærd og boligsociale helhedsplaner i de udsatte boligområder i højere grad er lykkedes med at løfte børn og unge med etnisk herkomst i et MENAPT-land end øvrige børn og unge i de udsatte boligområder.
Uddannelse mindsker risikoen for at stå uden for arbejdsmarkedet
Uddannelse har en stor kompenserende betydning for børn, der har forældre i restgruppen. Når disse unge får en erhvervskompetencegivende uddannelse, er der markant lavere risiko for, at de som 29-årige er i NEET-gruppen af unge – det vil sige unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde – markant lavere, end hvis de ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Kommunalt og boligsocialt samarbejde kan løse komplekse problemer
Der er klare tegn på, at den boligsociale helhedsplan – hvor kommunale og boligsociale medarbejdere samarbejder – tilsammen kan løse komplekse og vanskelige problemer hos børn og unge i udsatte positioner. Det kan lykkes, når de kommunale og boligsociale medarbejdere med et tydeligt afsæt i egne rammer, forpligtelser og muligheder indgår i et samarbejde i praksis, hvor de anerkender behovet for begge afsæt og samtidig kan se ud over egen opgaveløsning.
Metode
Vi har både anvendt kvantitative og kvalitative data og metoder. Vi har anvendt både registerdata og surveydata om børn og unges livsmestring til at identificere, om der er tegn på, at den boligsociale helhedsplan bidrager til at reducere chanceulighed i de udsatte boligområder.
De kvantitative data består af registerdata, af surveydata fra børn og unge i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan. Vi har inddraget data om deltagere i boligsociale aktiviteter.
De kvalitative data består af casestudier, hvor vi har interviewet professionelle aktører i kommuner og boligorganisationer, af surveybesvarelser fra boligsociale projektledere og data om indsatser.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
LandsbyggefondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd