Brugertidsprocenter i ældreplejen
Udgivelsens forfattere:
- Ældre
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring Ældre, Ledelse og implementering, Økonomi og styring
VIVE har igennem en række forskellige studier sat fokus på den hollandske Buurtzorg-model og de perspektiver, der er i at anvende modellen som afsæt for udvikling af ældreområdet i Danmark. I dette notat stiller vi skrapt på målingen af brugertidsprocent. Buurtzorg stiller krav til de tværfaglige, selvstyrende teams om at de skal have en brugertidsprocent på 60% efter en opstartsperiode på tre måneder. Spørgsmålet er, hvordan man kan oversætte dette krav til en dansk kontekst, samt hvilke fordele der evt. er ved den hollandske model sammenlignet med den danske.
Konklusioner
Buurtzorg måler brugertidsprocent ved at sætte den samlede brugertid (direkte og indirekte brugertid) over medarbejdernes samlede arbejdstid (inklusive ferie og andet fravær). Herved adskiller de sig fra den danske model, hvor den direkte (men ikke den indirekte) brugertid sættes over fremmødetiden (og ikke den samlede arbejdstid).
Buurzorg modellen giver god mening for medarbejderne, idet den anerkender al den tid, de bruger på en given borgersag. Den giver samtidig incitament til at reducere sygefraværet i teamet.
Anbefalinger
VIVE anbefaler at være opmærksom på forskellene mellem de to modeller, som blandt andet betyder, at man ikke kan foretage en direkte sammenligning af brugertidsprocenter i de to lande. VIVE anbefaler samtidig at afsøge perspektiverne i den hollandske model i dansk kontekst, da der er umiddelbare fordele, både i forhold til oplevet mening og reduktion af sygefravær på teamniveau
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Social- og Ældreministeriet