Brug af velfærdssystemet blandt unge med dobbeltdiagnose
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Sundhed
- Økonomi og styring Socialområdet, Sundhed, Økonomi og styring
Undersøgelsen afdækker brugen af indsatser og ydelser på tværs af velfærdssystemets forskellige sektorer og områder blandt 18-24-årige unge, der både har en psykisk lidelse og et misbrug.
Rapportens analyser viser, at unge i denne gruppe generelt har et stort forbrug af indsatser og ydelser for eksempel på socialområdet, i sundhedsvæsenet og i kriminalforsorgen. Dog er det kun cirka 16 procent af de unge med dobbeltdiagnose, der modtager individuel social støtte efter servicelovens paragraf 85. Undersøgelsens resultater peger derfor på et generelt behov for at anvende metoder og indsatser, der kan skabe bedre sammenhæng og helhed i den samlede indsats for de unge.
Undersøgelsen viser også, at de unge for de flestes vedkommende har haft kontakt med forskellige dele af velfærdssystemet allerede i barndommen og ungdomsårene og således har været ”kendt” i systemet tidligt. Det peger på et generelt behov for en tidlig indsats og et særligt fokus på ”overgange” i velfærdssystemet, herunder fra børne- og ungeområdet til voksenområdet.
Bevillingen til undersøgelsen er givet af Helsefonden gennem et samarbejde med UngeAlliancen, der arbejder for, at unge med dobbeltdiagnoser og deres familier får relevant hjælp.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
HelsefondenSamarbejdspartnere
UngeAlliancenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd