Børns perspektiver
Udgivelsens forfattere:
- Anne Marie Villumsen
- Julie Schou Nicolajsen
- Katrine Holm Filtenborg Kitchen
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse
- Socialområdet Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse, Socialområdet
Seniorforsker Anne Marie Villumsen præsenterer vidensindsamlingen "Børns perspektiver - Fagprofessionelles arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver", der er udarbejdet af VIVE i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv.
De seneste år har der i børnefagligt arbejde været øget fokus på børns perspektiver på eget hverdagsliv og andre forhold, som spiller ind på barnets liv. Et øget fokus på at arbejde med at tilvejebringe børns perspektiver bevirker naturligvis et øget behov for metoder og konkrete fremgangsmåder i mødet med barnet. Det er samtidig en reel udfordring for praksis, at der synes at mangle et overblik over konkrete metoder samt præsentation af disse metoders styrker og svagheder – til inspiration for den enkelte socialrådgiver, pædagog eller lærer – når de planlægger arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver.
To konkrete bidrag til praksis
Vidensindsamlingen har to konkrete bidrag til arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver i en pædagogisk-didaktisk og socialfaglig praksis:
- Tommelfingerregler i form af generelle etiske og tværgående overvejelser samt opmærksomhedspunkter, man som fagprofessionel kan anvende til at sikre gode rammer for, at børn kan udtrykke deres perspektiver. Tommefingerreglerne berører muligheden for at skabe deltagelsesmuligheder for børn, samtykke og afslag på deltagelse, relationsopbygning og kendskab til barnet samt samtaleteknikker til samtaler med børn.
- Syv forskellige metoder, der kan inspirere fagprofessionelle til at planlægge samtaler med børn på måder, der kan nuancere og udfolde børns perspektiver:
Anbefalinger
Baseret på vidensindsamlingen anbefaler vi, at der tages højde for nedenstående i alle samtaler og aktiviteter, der har til formål at tilvejebringe børns perspektiver:
- At man i arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver sikrer sig, at man giver børn forskellige deltagelsesmuligheder og udtryksformer.
- At man arbejder målrettet med samtykke og afslag på deltagelse fra børn (og i de fleste tilfælde også børnenes forældre).
- At man arbejder bevidst med en tryghedsskabende relation og et godt kendskab til barnet som fundament for at tilvejebringe børns perspektiver.
- At man er opmærksom på tid i arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver. Børn skal på den ene side gives tid til at udtrykke sig, og på den anden side skal længden af samtalen eller aktiviteten til at tilvejebringe barnets perspektiv ikke være for omfattende.
Metode
Denne vidensindsamling samler den nyeste viden om tilvejebringelse af børn og unges perspektiver. Vidensindsamlingen er baseret på 53 studier fra perioden 2013-2023.
Vidensindsamlingen bygger på en systematisk litteratursøgning af internationale og nationale studier med 2.292 potentielt relevante studier, hvor de 53 studier blev vurderet relevante.
Vidensindsamlingen er udarbejdet ud fra undersøgelsesspørgsmålene:
- Med hvilke metoder har man i forskning og evalueringer inden for samfundsfaglige, socialfaglige eller pædagogiske traditioner arbejdet med at tilvejebringe børns perspektiver?
- Hvilke styrker eller svagheder ses ved metoderne?
- Hvilke etiske overvejelser ses ved metoderne?
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns livUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd