Børneinddragelse i Familieretshuset

Ikke-samboende forældre, der har svært ved at samarbejde om deres børn, kan henvende sig til Familieretshuset. Her kan familien for eksempel kan få hjælp til at indgå aftaler eller få udredt deres sag med henblik på, at familieretten under domstolene kan træffe en juridisk afgørelse. For at sikre, at børnenes perspektiv inddrages i sagsbehandlingen, blev der i 2019 etableret en særlig børneenhed i Familieretshuset. Denne enhed skal – ud over at sikre inddragelsen af børns perspektiv – også støtte og rådgive børn, der er berørt af familieretlige problemstillinger.

Denne rapport, som VIVE har udarbejdet for Familieretshuset, undersøger, om børn, der møder Familieretshusets børneenhed, oplever at blive støttet og inddraget i familieretlige sager. Det sker ved at sætte fokus på børns oplevelse af at komme til børnesamtale og have en kontaktperson i Familieretshuset. Rapporten er en opfølgning på en tilsvarende undersøgelse, der blev lavet året forinden.

Resultater

De fleste børn oplever, at de frit kan udtale sig i et trygt og forståeligt rum

Langt de fleste børn, der kommer til børnesamtale i Familieretshuset, oplever, at børnesamtalen foregår i et trygt og forståeligt rum, hvor de frit kan udtale sig om deres familiesituation uden at skulle tage hensyn til deres forældre. De fleste har lyst til at komme til børnesamtale og synes, at samtalerne drejer sig om det, der er vigtigt for dem. De fleste børn forstår også, hvordan indholdet af samtalerne videregives til forældrene og finder, at videregivelsen er en fordel for dem selv. Tre ud af ti børn har dog enten svært ved at forstå, hvad der videregives, og hvordan dette gøres, eller de oplever ikke, at de selv har indflydelse på, hvad der må siges videre.

I forhold til Familieretshusets kontaktpersonsordning ved omtrent halvdelen af børnene, at de har fået tildelt en kontaktperson i Familieretshuset. Af de børn, der er bevidste om, at de har en kontaktperson, ved de fleste også, hvordan de kommer i kontakt med denne. Relativt få har dog selv taget kontakt til kontaktpersonen forud for børnesamtalen.

Børnenes alder har betydning for deres oplevelse af børneinddragelsen

Rapporter viser endvidere, at alder spiller en vigtig rolle for oplevelsen af Familieretshusets børneinddragelse. De yngste børn ser således i mindre grad end de ældre børn ud til at forstå børneinddragelsen, og de finder det i mindre grad relevant at deltage. Til gengæld føler de yngre børn sig i højere grad end de ældre børn støttet og hjulpet af både børnesamtalen og kontaktpersonsordningen.

Fra 2022 til 2023 ses en overvejende positiv udvikling i inddragelsen af de yngste børn i Familieretshuset. Rapporten viser for eksempel, at 72 procent af de 6-8-årige børn i 2023 oplevede at blive forberedt til børnesamtalen (primært af deres forældre), hvilket var 64 procent i 2022. Derudover ses en stigning fra 88 til 96 procent i andelen af de yngste børn, der oplever, at børnerådgiveren er god til at forklare formålet med mødet. Og endelig ser vi, at 50 procent af de 6-8-årige er bevidste om, at de har fået tildelt en kontaktperson mod 40 procent i 2022.

Metode

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 6-17-årige børn, der har været til børnesamtale i Familieretshusets børneenhed. I 2023 har 642 børn deltaget i undersøgelsen ud af 1.062 mulige. 28 procent af de børn, som har deltaget i undersøgelsen, er 6-8 år, 43 procent er 9-12 år, og 28 procent er 13-17 år. I 2022 deltog 668 børn ud af 1.131 mulige.

Undersøgelsen indgår i en samlet evaluering af det familieretlige system, der udkommer i slutningen af 2024.