Børn og unges trivsel og brug af digitale medier

Internettet og de digitale medier har i løbet af de sidste par årtier påvirket samfundets infrastruktur gennemgribende, herunder vores adgang til information og sociale interaktion. Det har betydet, at børn, unge og voksne i dag har mulighed for at være online døgnet rundt. Samtidig med den digitale udvikling har vi i Danmark og andre lande set, at en stigende andel unge rapporterer om symptomer på psykisk mistrivsel. Overordnet set ved man ikke meget om, hvad denne stigning skyldes. Stemmer i debatten peger på, at et overdrevent forbrug af digitale medier på forskellig vis kan være en medvirkende forklaring på denne negative udvikling blandt de unge.

VIVE har for VELUX FONDEN udarbejdet to analysenotater: Litteraturgennemgang om børn og unges trivsel og brug af digitale medier og Empiriske analyser om sammenhænge mellem digitalt forbrug og danske unges trivsel. Formålet med de to analysenotater er at kaste lys over, om børn og unges øgede forbrug af digitale medier hænger sammen med stigningen i mistrivsel blandt unge. Det sker dels ved at bringe viden frem fra den nyere forskning og andre undersøgelser samt ved at præsentere nye empiriske analyser, der er baseret på danske data.

Højt skærmforbrug hos danske børn og unge

Danske børn og unge har et relativt højt skærmforbrug i forhold til sammenlignelige lande. Danske børn bruger i øvrigt mere og mere tid ved skærmen, i takt med at de bliver ældre.

Forskel på drenges og pigers medieforbrug

Der er kønsforskelle i brugen af de digitale medier. Drenge foretrækker at game og blive underholdt, mens pigerne foretrækker de sociale medier, hvor de kan vedligeholde deres sociale relationer.

Hver femte unge har oplevet ’fear of missing out’

Blandt unge har hver femte oplevet problematikker omkring ’fear of missing out’, hvis de ikke var på de sociale medier. Dog har flertallet af de unge ikke oplevet det som et egentligt problem.

Social skævhed i brugen af digitale medier

Nogle undersøgelser i oversigten indikerer, at der i Danmark er en social skævhed i brugen af de digitale medier. Børn med svag social og økonomisk baggrund ser på nogle områder ud til at have et større forbrug af medierne i forhold til børn fra mere ressourcestærke hjem.

Der mangler viden om online-risici

Den eksisterende viden om online-risici for danske børn og unge er præget af betydelige videnshuller. I en dansk kontekst er der mest viden om de risici, der er forbundet med børn og unges adfærd blandt jævnaldrende, fx om cybermobning og om seksuelle krænkelser. En række risikoområder er imidlertid ikke udforsket (fx online fællesskaber om selvskadende adfærd eller radikalisering). Desuden har vi i Danmark kun sporadisk viden om, hvad der karakteriserer børn og unge, der er særligt udsatte for online risici.

Påvirker skærmtid unges trivsel?

En gennemgang af, hvad vi fra forskning ved om sammenhængen mellem unges trivsel og deres digitale vaner giver to overordnede konklusioner:

• Stillesiddende adfærd kan have negativ indflydelse på det fysiske helbred. Det er imidlertid ikke givet, at den øgede skærmtid i almindelighed ’stjæler’ tiden fra børn og unges fysiske aktiviteter.
  
  
• En række studier peger på en negativ sammenhæng mellem megen skærmtid og børn og unges mentale velbefindende. Det er imidlertid vanskeligt at klarlægge forholdet mellem, hvad der er årsagen til, og hvad der er virkningen af denne sammenhæng. Nogle studier har fundet, at unge, der har et moderat skærmforbrug, trives bedre end dem, der er ekstreme skærmforbrugere, og dem, der næsten ikke bruger skærmen.

I forlængelse heraf peger analysenotatet Empiriske analyser om sammenhænge mellem digitalt forbrug og danske unges trivsel på, at der er en sammenhæng mellem de unges digitale adfærd og deres trivsel. Det viser sig i forhold til skærmtidsforbrug og chathyppighed. Overordnet set er øget skærmtid forbundet med en oplevelse af ensomhed blandt unge. Imidlertid er svært at afgøre, om det er den digitale adfærd, der gør de unge ensomme, eller om det er oplevelsen af ensomhed, der gør, at de unge bruger meget tid ved skærmen.

De unge, der trives bedst, har et lavere skærmforbrug, men chatter oftere med vennerne, end de unge, der trives dårligst. Over tid ses en statistisk sikker, men dog ret beskeden sammenhæng mellem at have et højt skærmforbrug og alvorlig mistrivsel. Omvendt er der også en lavere sandsynlighed for at være et velfungerende ungt menneske, hvis skærmtidsforbruget er højt. Disse resultater danner dermed belæg for at hævde, at der er sammenhæng mellem unges skærmtidsforbrug og deres trivsel. Til gengæld har unges chathyppighed med vennerne ikke i sig selv sammenhæng med, hvordan de trives.

Samlet set er der en sammenhæng mellem unges digitale adfærd og deres trivsel. Det er dog hverken med afsæt i internationale og danske studier muligt at afgøre, om adfærden på digitale medier påvirker den unges trivsel, om mistrivsel fører til øget skærmforbrug, eller om der er tale om et vekselvirkningsforhold.

Metode

Grundlaget for litteraturgennemgangen (analysenotat 1) er nyere danske og udenlandske undersøgelser og kortlægninger af børn og unges brug af digitale medier. Notatet tager desuden afsæt i internationalt publicerede reviews, metaanalyser og større enkeltstudier (2015-2020) om de digitale mediers effekter på børn og unges trivsel.

Grundlaget for de empiriske analyser (analysenotat 2) er VIVEs store datasæt om Børn og Unge i Danmark, hvor der blev samlet data ind i 2009, 2013 og 2017.