Børn og unges science-kapital
Udgivelsens forfattere:
- Hanne Søndergård Pedersen
- Martin Hindsholm
- Maria Falk Mikkelsen
- Henriette T. Holmegaard
- Katia B. Nielsen
- Lars Ulriksen
- Kathrine Vixø
- Camilla B. Blomgreen
- Mette Friis-Hansen
- Sanne S. Nielsen
- Nadia M. Christiansen
- Lars S. Jakobsen
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Både i Danmark og internationalt er der et stærkt fokus på at fremme børn og unges interesse for science. Formålet er, at børn og unge generelt bliver bedre rustet til at tage kritisk stilling til den videnskabelige og teknologiske udvikling. Samtidig er der et ønske fra flere sider om, at flere skal vælge en uddannelse og karrierevej inden for science.
SCOPE er et nationalt forskningsprojekt igangsat og finansieret af VILLUM FONDEN og Novo Nordisk Fonden, og SCOPE bidrager nu til disse formål med det første systematiske indblik i danske børn og unges science-kapital. Rapporten belyser også den naturfaglige undervisningspraksis i grundskoler og på ungdomsuddannelser – herunder i hvor høj grad denne praksis præges af, hvad vi kalder science-kapitalfremmende undervisning.
Resultater
Hvad der sker i familien, er vigtigt for science-kapitalen
Undersøgelsen peger på, at der er en stærk sammenhæng mellem det hjemlige miljø og børn og unges science-kapital. Har man samtaler i familien om verden i bred forstand og om undervisningen i skolen, og laver man udadrettede aktiviteter som fx museumsbesøg, er der større sandsynlighed for, at barnet har en høj science-kapital - også selvom disse aktiviteter ikke handler om science.
Undersøgelsen peger også på, at de science-relaterede aktiviteter, der foregår i familierne, i høj grad har et dannelsesfokus – og ikke et uddannelsesfokus. Fokus er på fælles oplevelser og erfaringer, der rækker ud over science i sig selv, og der er fx ikke fokus på, at børnene skal kende fagord og begreber.
… men det er svært at genkende og værdisætte science-kapitalen i skolen
Undersøgelsen viser, at naturfagsundervisningen præges af et stærkt lærerstyret fokus på det faglige indhold, hvor elevernes selvstændige arbejde er mere efterprøvende end undersøgende. Undervisning, som trækker på elevernes kreativitet og undersøgelseskompetencer, lader ikke til at fylde så meget.
Eleverne karakteriserer da også selv den gode elev i naturfagene som en, der er stille, hører efter og ved noget på forhånd. Og det handler i høj grad om begrebsforståelse og begrebskendskab. Har du det rette sprog med hjemmefra, er dit udgangspunkt for deltagelse bedre. Eftersom det i høj grad er mere dannelsesorienterede erfaringer, eleverne har med hjemmefra, kan det måske være vanskeligt at veksle disse erfaringer til noget, der i skolesammenhæng tilskrives værdi som science-kapital.
Det er også svært at veksle science-kapital mellem skole og det øvrige liv
Børnene oplever også, at de har svært ved at se, at det, de lærer i skolen, har noget med dem selv at gøre uden for klasselokalet. Den science-kapital, de bygger op i skolesammenhæng, er således heller ikke let at veksle til noget værdifuldt uden for skolekonteksten.
At børn og unge kan se, at naturvidenskab har noget med dem at gøre, og at de kan se sig selv og oplever at blive set i naturvidenskabelige sammenhænge, handler om muligheden for at opbygge en science-identitet. Hvis de ikke oplever naturvidenskab som noget for dem, kan det ud over at have betydning for læringspotentialet også få konsekvenser for deres senere valg af uddannelse.
Undersøgelsen viser, at der stort set ikke er forskel på drenge og pigers science-kapitalscore, men at flere drenge end piger har en stærk science-identitet.
Kan der bygges en bro mellem skole og hverdagsliv?
Undersøgelsen peger samlet set på, at der i højere grad kan være potentiale i at bygge bro mellem skole og hverdagsliv. I naturfagsundervisningen kan man måske blive bedre til at bygge bro fra hverdagslivet til skolen ved at genkende og værdisætte den science-kapital, som eleverne bærer med sig.
Man kan måske også i naturfagsundervisningen blive bedre til at bygge bro fra skolen til hverdagslivet, så eleverne oplever, at det bliver lettere at veksle den kapital, de bygger op i skolen, til noget værdifuldt, som de kan bruge i deres hverdag. Det er relevant for alle eleverne, men nok ikke mindst for pigerne, som ser ud til at have særlig svært ved at finde interesse for naturfagene i sig selv.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er baseret på dels en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 20.000 elever, 5.000 forældre og 1.000 lærere, dels en omfattende kvalitativ dataindsamling blandt elever og familier.
SCOPE løber over en 10-årig periode. Den kvantitative dataindsamling gentages næste gang i 2025.
SCOPE gennemføres i et samarbejde mellem VIVE, Institut for Naturfagenes Didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Astra.
Metode
SCOPE er baseret på et meget omfattende kvantitativt og kvalitativt datagrundlag. Der indgår således spørgeskemabesvarelser fra knap 20.000 elever, knap 1000 lærere og godt 5000 forældre. Der er desuden gennemført interview i 48 familier og med 75 elever samt gennemført workshops med elever og etnografisk feltarbejde på 5 skoler
Udgivelsens forfattere
- Hanne Søndergård PedersenMartin HindsholmMaria Falk MikkelsenHenriette T. HolmegaardKatia B. NielsenLars UlriksenKathrine VixøCamilla B. BlomgreenMette Friis-HansenSanne S. NielsenNadia M. ChristiansenLars S. Jakobsen
Om denne udgivelse
Finansieret af
Villum Fonden og Novo Nordisk FondenSamarbejdspartnere
Institut for naturfagenes didaktik (Københavns Universitet), Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Det nationale naturfagscenter AstraUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd