Børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling på børne- og ungeområdet
Udgivelsens forfattere:
- Ledelse og implementering
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ledelse og implementering, Socialområdet, Børn, unge og familie
VIVE har i regi af Videnscenter om børneinddragelse og udsatte børns liv udarbejdet en vidensindsamling om børn og unges inddragelse i myndighedssagsbehandling set ud fra børn og unges egne perspektiver. Der er alene fokus på børn og unges oplevelser med inddragelse i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.
Børn og unge bliver i stigende grad samfundsmæssigt og herunder i det socialfaglige arbejde anset for at være aktive individer med rettigheder og pligter frem for at være passive og umyndiggjorte. Det har også medført en generel øget interesse for børn og unges møder med samfundets institutioner og systemer. Med den politiske aftale Børnene Først (2021) lægges der op til at give børn og unge en række nye rettigheder.
Denne vidensindsamling afdækker børn og unges erfaringer med og oplevelser af inddragelse og indkredser, hvordan den kan styrkes ved at fokusere på, hvad der er vigtigt at være opmærksom på ud fra børn og unges egne perspektiver.
Børneinddragelse kræver rum, stemme, tilhører og indflydelse
For at børneinddragelse kan finde sted, skal fire elementer være tilstede: der skal være plads og rum til at børn kan udtrykke deres synspunkter; børn skal støttes i at give udtryk for deres stemme og synspunkter; børns stemmer skal lyttes til af tilhørere, og børns synspunkter skal gives passende vægt og indflydelse i beslutninger. Disse fire elementer er hentet fra professor Laura Lundys model for børneinddragelse.
I de gennemgåede studier er der kun sjældent identificeret reel inddragelse af børn og unge, hvor alle fire elementer er tilstede, i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet. Selvom børn og unge bliver spurgt, så oplever de det ikke som inddragelse, men som at de primært forventes at bidrage til systemet i form af at levere information og dokumentation. Derfor efterlyses der fokus på inddragelse, som er tilpasset børn og unge.
Fire betydningsfulde temaer
På tværs af studierne er der fire centrale temaer: tilgange til og måder at forstå børn og unge skal skal tage udgangspunkt i deres behov, sikring af inkluderende rammer for møder og samtaler, styrkelse af samarbejdsrelationen med sagsbehandler og sikring af børn og unges handlemuligheder og indflydelse.
Anbefalinger
Vidensindsamlingen afdækker inden for disse fire betydningsfulde temaer 15 fokuspunkter, der peger på, hvordan børneinddragelse kan styrkes ud fra børn og unges perspektiver. Punkterne giver et overordnet indblik i og inspiration til, hvor man kan have fokus, når man ønsker at styrke børn og unges inddragelse i sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet.
Tilgange til og måder at forstå børn og unge
- Anvend en børnefokuseret tilgang, hvor børn og unge høres på deres præmisser, og hvor der lyttes til deres behov og bekymringer.
- Tilrettelæg sagsbehandlingen så den understøtter inddragelse.
- Hav fokus på at barnet eller den unge ikke oplever sig objektgjort og oplever at skulle passe ind i forudbestemte forståelser og kategorier.
Rammer for møder og information - Giv tidlig og løbende information, som er tilpasset børn og unges behov og forståelsesniveau, som etablerer tillid og transparens.
- Sørg for at sikre, at barnet eller den unge får information om sagen, herunder blandt andet om formålet med undersøgelser, forløb og processer, sagens dokumenter og forskellige aktørers beslutningskompetence.
- Informer barnet eller den unge om rettigheder og klagemuligheder.
- Understøt at børn og unge kan komme til orde og blive meddefinerende i processen.
Samarbejdsrelationen med sagsbehandler - Hav særlig fokus på, at samtaler og møder opleves som en gensidig dialog og tillidsopbyggende både med sagsbehandler og med andre professionelle.
- Understøt at barnet eller den unge har en kendt og fortrolig voksen bisidder.
- Skab forudsætninger for, at børn og unge kender og har tillid til deres sagsbehandler via en fortrolig relation, og at overholdelse af lovgivning og organisatoriske vilkår ikke bliver barrierer herfor.
- Understøt kontinuitet for barnet eller den unges relation til sagsbehandler, og forsøg at undgå sagsbehandlerskift.
Børn og unges handlemuligheder og indflydelse - Hav fokus på børn og unges handlemuligheder og reflekter over, hvilke roller børn og unge forventes at indtage i bestemte situationer (fx til møder).
- Understøt at barnet eller den unge får indflydelse.
- Adressér aktivt det ulige magtforhold mellem børn eller unge og sagsbehandleren i processen.
- Hav særlig opmærksomhed på at forskellige grupper af børn og unge har forskellige forudsætninger for indflydelse, og at der aktivt arbejdes med disse forskelle i inddragelsen af børn og unge.
Metode
Denne vidensindsamling samler den nyeste viden om børneinddragelse fra børn og unges perspektiver. Vidensindsamlingen er baseret på 38 inkluderede studier fra perioden 2015-2021. Studierne stammer primært fra Danmark og de øvrige nordiske lande, men der også er studier fra vesteuropæiske lande, samt enkelte studier fra Nordamerika.
Definitionen af børneninddragelse og analysen i vidensindsamlingen er bygget op om Laura Lundys (2007) børneinddragelsesmodel, der tager udgangspunkt i at omsætte FN’s Børnekonvention og særligt artikel 12 til begreber, som kan anvendes i praksis. Modellen er bygget op om, at de fire elementer - rum, stemme, tilhører og indflydelse - skal være tilstede for, at vi kan tale om børneinddragelse. De fire elementer har været strukturerende for både litteratursøgningen og selve analysen til vidensindsamlingen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd