Børn og unges adgang til psykisk hjælp i Grønland
Udgivelsens forfattere:
- Helle Hansen
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Grønlands Børnerettighedsinstitution, MIO, har bedt VIVE om at kortlægge forebyggende kommunale indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention. Undersøgelsen beskriver ud fra gennemførte interview og indsamlet materiale eksempler på en bred vifte af indsatser, der alle kan hjælpe børn og unge i psykisk mistrivsel som fx lav livstilfredshed, psykiske og psykosomatiske symptomer, oplevet stress, ensomhed, selvskadende adfærd eller søvnproblemer. Undersøgelsen beskriver desuden de største barrierer i forhold til at sikre børn og unge i hele Grønland adgang til relevant psykisk hjælp.
Resultater
De indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel, som fremhæves i interviewene og i materialet fra kommunerne, er:
- Familiecentre
- Miljømedarbejdere
- Ungerådgivere
- Åben rådgivning
- Væresteder.
Disse er alle beskrevet nærmere i rapporten. Interviewpersonerne identificerer også en række barrierer i forhold til at sikre børn og unge i psykisk mistrivsel den nødvendige hjælp.
Mangel på myndighedssagsbehandlere og kompetencer i børnesamtale
Manglen på myndighedssagsbehandlere betyder, at sagsbehandlerne har et højt sagstal. Det medfører, at sagsbehandling og visitation tager lang tid. Derudover bliver behovet for opkvalificering også fremhævet, herunder særligt kurser i Børnesamtalen. Mangel på kompetencer til at foretage børnesamtaler kan betyde, at børn og unge ikke inddrages tilstrækkeligt i sagsbehandlingen. Der er dog eksempler på gode erfaringer med at øge antallet af faglærte ved at bruge decentral uddannelse og øge adgangen til støtte og sparring gennem brug af virtuelle kanaler, især hvis de faglærte er spredt geografisk.
Personalemangel i indsatserne
Interviewene viser, at en del stillinger er ubesatte – særligt i bygderne, hvilket kan betyde, at en del af de kommunale tilbud periodisk ikke er tilgængelige og ikke kan tilbydes børnene og de unge. Samtidig er der en udskiftning af medarbejdere, der kan gøre det svært for børn og unge at opbygge en tillidsfuld relation. Ofte er det ufaglærte, der besætter stillingerne i yderområderne. Derfor er der fokus på at give dem sparring til at understøtte arbejdet. Dette kan også foregå virtuelt. Virtuelle kanaler nævnes også som et redskab, der i højere grad kan anvendes som kontakt mellem tilbud og børnene og de unge. Virtuel kontakt giver børn og unge mulighed for kontinuerlig kontakt med den samme voksne i en længere periode.
Samarbejde mellem myndighed og tilbud
Myndighedssagsbehandlernes travlhed gør det svært for tilbuddene at komme i kontakt med kommunen, og arbejdet med at hjælpe børnene og de unge går nogle gange i stå, når sagerne overleveres til sagsbehandlerne i kommunen. I en kommune har Familiecenteret gode erfaringer med at afholde netværksmøder med de relevante kommunale medarbejdere for at sikre en bedre videregivelse af information om familierne.
Tværgående samarbejde med politi, skole og sundhedsområdet
I interviewene foreslås det, at der etableres et netværk, der kan være med til at sikre en helhedstænkning, hvor forebyggelse på det sociale område er et perspektiv, der går på tværs af sundhed, kultur, fritid og skoleområdet i den enkelte kommune. Tilsvarende foreslås etablering af et netværk på tværs af kommunerne, bestående af fx kommunaldirektørerne og politimestrene, der i fællesskab kan udvikle en linje for, hvordan man ønsker at udvikle det sociale område på tværs af kommunerne.
Ønsker til indsatser til børn og unge i psykisk mistrivsel
Interviewpersonerne ønsker en styrkelse af eksisterende indsatser i form af øget brug af åben rådgivning og væresteder. Det er indsatser, hvor børn og unge selv kan opsøge hjælpen på en nem og tilgængelig måde. Der ønskes også styrkelse af indsatser til sorg og krisehåndtering og indsatser specifikt målrettet til selvmordstruede børn og unge samt til udadreagerende unge.
Metode
Rapporten bygger på 20 interviews foretaget i foråret 2019 via fysiske møder i Grønland (18) eller i København (2). Der er interviewet fem forvaltningschefer, syv medarbejdere i forvaltningen, to ledere af et familiecenter, og seks interviews er med andre aktører såsom MISI (Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings kontorer, PPR), Politiet, centrale interesseorganisationer samt Socialstyrelsen.
Derudover er der gennemført et desk-studie for at indsamle eksisterende viden og beskrivelser af primært de kommunale indsatser og indsatsernes målgruppe samt strukturelle faktorer og rammer, som kan have betydning for udfoldelsen af indsatserne. Vi har haft kontakt til alle kommunerne med henblik på indsamling af materiale og har modtaget materiale fra i alt tre kommuner.
Udgivelsens forfattere
- Helle Hansen
Om denne udgivelse
Finansieret af
Grønlands Børnerettighedsinstitution, MIOUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd