Børn og unge anbragt i familiepleje
Udgivelsens forfattere:
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Baggrund
VIVE har foretaget en omfattende dataindsamling, som kortlægger, hvilke støtteforanstaltninger børn og unge anbragt i familiepleje og deres plejefamilier modtog i 2016, og hvordan støtten er organiseret. I rapporten ser vi desuden på omfanget af støtte i relation til en række forskellige faktorer, der beskriver problematikker og kvaliteter i anbringelsen.
Rapporten udgør en selvstændig vidensindsamling. Men den er også det første resultat af et større forskningsprojekt, som er en del af Det Strategiske Forskningsprogram under Barnets Reform om børn anbragt i familiepleje. Derfor udgør den også et grundlag for den videre undersøgelse af, hvordan støtteforanstaltningerne påvirker de anbragte børn og unges videre udvikling og trivsel.
Resultater
Langt de fleste af børnene og de unge, som undersøgelsen omfatter, modtager en støtteforanstaltning under anbringelsen. Det er især børn, som er anbragt på grund af egne vanskeligheder, der modtager støtteforanstaltninger.
Undersøgelsen viser desuden en tendens til, at der i lidt højere grad bliver givet støtteforanstaltninger til børn, hvor der er tegn på større tyngde af vanskeligheder.
Halvdelen af plejeforældrene vurderer, at barnet får den nødvendige støtte, mens den anden halvdel vurderer, at støtten ikke er tilstrækkelig. Der er især utilfredshed blandt de plejeforældre, hvor barnet ikke modtager nogen form for støtteforanstaltning.
En analyse af kommunale forskelle i brugen af støtteforanstaltninger peger i retning af, at omfanget af støtte i en vis grad er betinget af, hvilken kommune barnet bor i eller kommer fra.
En undersøgelse af børnenes psykiske trivsel og funktion er gennemført på baggrund af plejeforældrenes udfyldelse af en særlig funktions- og adfærdstest – det såkaldte SDQ-skema. Målingen viser, at 43 procent af børnene har så mange trivsels- og adfærdsproblemer, at de ligger uden for normalområdet og dermed kan betegnes som værende i dårlig trivsel.
Sammenholder man trivselsmålingen med omfanget af støttetiltag, kan man se, at det største omfang af støttetiltag og den mest intensive vejledning er målrettet de plejefamilier, hvor børnene og de unge har de største vanskeligheder.
Anbefalinger
Undersøgelsen danner grundlag for den videre forskning i effekten af støttetiltag til plejeanbragte børn.
I rapporten anbefaler vi blandt andet at måle effekten af støttetiltag blandt anbragte børn og unge med samme vanskeligheder og samme bagvedliggende årsager til anbringelsen. Det gør vi, fordi denne undersøgelse har vist en stor variation i brugen af støtteforanstaltninger, hvor de børn/unge, der har størst vanskeligheder også modtager mest støtte.
Tager man ikke tilstrækkelig højde for denne forskel, vil man fejlagtigt kunne komme til at konkludere, at flere støtteforanstaltninger giver dårligere trivsel.
Metode
Rapporten er baseret på en omfangsrig spørgeskemaundersøgelse med besvarelser fra både myndighedssagsbehandler, familieplejekonsulent og plejeforældre vedrørende alle plejeanbragte børn i alderen 11-17 år i omkring halvdelen af landets kommuner.
Desuden er spørgeskemaundersøgelsen suppleret med en række trivselsspørgsmål, der besvares af de ældste plejeanbragte børn på 15-17 år.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Børne- og SocialministerietUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd