Børn med grønlandsk baggrund, der er anbragt i Danmark – fra danske kommuner
Udgivelsens forfattere:
- Arbejdsmarked
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Arbejdsmarked, Socialområdet, Børn, unge og familie
5,6 procent af de børn med grønlandsk baggrund, der bor i Danmark, er anbragt uden for hjemmet. Til sammenligning er 1 procent af alle danske børn anbragt uden for hjemmet. Denne forskel vækker bekymring i Grønland og Danmark og har ført til, at der på finansloven for 2021 blev afsat midler til at undersøge 1) baggrunden for, at børn med grønlandsk baggrund anbringes, 2) den kommunale sagsproces i anbringelsessager med børn med grønlandsk baggrund og 3) trivslen hos de børn med grønlandsk baggrund, der anbringes fra danske kommuner.
Undersøgelsens resultater
Grønlandske forældre til anbragte børn er vanskeligt stillede
Grønlandske forældre til anbragte børn er, ligesom danske forældre, der får anbragt et barn, vanskeligt stillede i forhold til for eksempel beskæftigelse, psykisk helbred, misbrug af rusmidler og kriminalitet. Sammenlignet med danske forældre til anbragte er de grønlandske forældre i højere grad i behandling for misbrug af rusmidler og befinder sig i højere grad i en usikker økonomisk situation. Når den samlede gruppe af grønlandske forældre i Danmark sammenlignes med en dansk gruppe forældre, der ligner de grønlandske forældre i forhold til for eksempel beskæftigelse, psykisk helbred og rusmiddelbehandling, reduceres forskellen på, hvor ofte børn med henholdsvis danske og grønlandske forældre anbringes. Blandt børn med danske forældre, der står i samme situation som de grønlandske familier, er knap 4 procent anbragt uden for hjemmet – mod 5,6 procent blandt den samlede gruppe af børn med grønlandsk baggrund.
Sproglige og kulturelle misforståelser
Nogle grønlandske forældre har svært ved dansk, og der er derfor brug for tolk ved møderne i kommunen. Dette sker dog ikke systematisk, blandt andet fordi sagsbehandlerne ikke altid er klar over forældrenes vanskeligheder, og fordi det kan være svært at skaffe tolke. Ud over de sproglige misforståelser, som den manglende tolkebistand kan føre til, er der også risiko for kulturelle misforståelser i udredningen af forældrenes forældrekompetencer, da de anvendte psykologiske testredskaber ikke er tilpasset personer med grønlandsk baggrund. Nogle grønlandske forældre oplever derfor, at de bliver mødt med manglende forståelse for deres grønlandske familiekultur. Omvendt oplever sagsbehandlerne, at det kan være vanskeligt at komme i dialog med forældrene omkring risikofaktorer i hjemmet, fordi forældrene har en forventning om, at de vil blive forskelsbehandlet og derfor kan tolke sagsbehandlernes bekymringer som racisme.
Anbringelsesstedet vælges ud fra barnets individuelle behov
Anbragte børn med grønlandsk baggrund bor oftere end danske børn i plejefamilier og sjældnere på døgninstitution. Det skyldes, at de i højere grad end danske børn er anbragt på grund af deres forældres vanskeligheder frem for deres egne individuelle vanskeligheder. Når sagsbehandlerne vælger anbringelsessted til børn med grønlandsk baggrund, prioriteres geografisk nærhed til forældre, søskendes mulighed for at blive anbragt sammen og kemien mellem barn, forældre og plejeforældre højere end anbringelsesstedets mulighed for at sikre barnets grønlandske sprog og kultur. Kun få af de anbragte børn taler grønlandsk. Nogle har aldrig har lært det – andre har mistet sproget, mens de har været anbragt.
Anbragte børn med grønlandsk baggrund trives bedre end andre anbragte børn
Anbragte børn med grønlandsk baggrund trives ifølge VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt børn, der er anbragt uden for hjemmet i Danmark, gennemsnitligt bedre end andre anbragte børn i Danmark. De føler sig i højere grad holdt af på deres anbringelsessted og føler i lige så høj grad som andre anbragte børn, at deres forældre holder af dem. Til gengæld føler de i mindre grad end andre anbragte børn, at deres forældre kan støtte og hjælpe dem. De anbragte børn med grønlandsk baggrund ser deres mødre lige så ofte som andre anbragte børn, men kvaliteten af samværet begrænses i nogle tilfælde af ufleksible og kunstige samværsformer samt sproglig og kulturel afstand mellem børn og forældre. Derudover oplever plejeforældre og børn, at forældrene kan være ustabile i deres fremmøde.
Metode
Undersøgelsen bygger på registerdata om hele børnebefolkningen i Danmark, spørgeskemadata indsamlet i 2014, 2016, 2018 og 2020, blandt 11-17-årige børn, der er anbragt uden for hjemmet og kvalitative data om 17 grønlandske familier, der har mindst et barn, som er anbragt uden for hjemmet. I registerdataene optræder 7.113 børn med en eller to forældre, der er født i Grønland – heraf 396 børn, der er anbragt uden for hjemmet. Disse 396 børn sammenlignes med 9.821 børn med dansk baggrund, der er anbragt uden for hjemmet. I spørgeskemadataundersøgelsen optræder 127 børn med en eller to forældre, som er født i Grønland, der sammenlignes med 4.345 børn med dansk baggrund. De kvalitative data om de 17 familier består af sagsakter fra 13 sager samt interviews med 14 forældre, 7 børn og unge, 6 plejeforældre og 7 sagsbehandlere.
LÆS MERE
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Midler fra Nordatlantpuljen afsat på Finansloven for 2021Udgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd