Børn, der oplever vold i familien
Udgivelsens forfattere:
- Stéphanie Vincent
- Martin Bøg
- Malene Rudolf Lindberg
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Socialområdet, Børn, unge og familie
Formålet med denne undersøgelse er at belyse andelen af børn, der oplever vold i familien, og at indkredse de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, når et barn vokser op i en voldsramt familie.
Undersøgelsen omhandler børn, hvis far og/eller mor er registreret som udøver af vold eller som offer for vold i et dansk offentligt register – det vil sige børn, som ser, hører om eller på anden vis oplever konsekvenserne af fysiske eller seksuelle voldshændelser, som involverer én eller begge af deres forældre. Ved at tage udgangspunkt i registerdata adskiller undersøgelsen sig fra de fleste andre undersøgelser af vold i familien, der ofte bygger på casestudier eller spørgeskemadata.
Rapporten belyser fire spørgsmål: Hvor mange børn oplever vold i familien, og hvor mange af disse børn er selv ofre for vold? Hvad kendetegner de voldsramte familier, og hvilke risikofaktorer er forbundet med, at et barn oplever vold i familien? Hvilke konsekvenser har det for børn og unge, at de oplever vold i familien? Og hvilke økonomiske konsekvenser har det for samfundet, at børn vokser op i familier med vold?