Børn, der krænker andre børn
Udgivelsens forfattere:
Baggrund
Tre landsdækkende behandlingssteder til børn og unge, der udviser enten bekymrende seksuel adfærd eller seksuelt krænkende adfærd over for andre børn og unge, har fået støtte fra satspuljen. Det drejer sig om JanusCentret i København, Projekt SEBA i Aalborg og Projekt JUNO i Aarhus.
Projektet ’Børn, der krænker andre børn’ er en del af den såkaldte overgrebspakke, hvis formål netop har været at forebygge seksuelle krænkelser af børn. KORA har indsamlet erfaringer fra de tre behandlingssteder og fra de danske kommuner om deres praksis på området og om målgruppen.
Resultater
Erfaringsopsamlingen viser, at langt størstedelen af de børn og unge, der visiteres til behandlingsstederne er drenge, og at de typisk har mange forskellige udfordringer. Et stort flertal har for eksempel været udsat for passivt omsorgssvigt, og mere end halvdelen har andre sociale problemer såsom skolefravær og/eller misbrug.
Der er et godt samarbejde mellem behandlingsstederne og kommunerne, og kommunerne kender behandlingsstederne. Det høje kendskab betyder dog ikke, at kommuner har stor viden om, hvad de tre behandlingssteder tilbyder. Blandt de kommuner, der har brugt de tre behandlingssteder, er der generelt en stor tilfredshed med kvaliteten af både rådgivning, udredning og behandling.
De tre behandlingssteder har tilsammen haft 60 børn og unge med seksuelt krænkende adfærd og 27 børn og unge med seksuelt bekymrende adfærd i udredning og/eller behandling i de første to år af projektets løbetid fra begyndelsen af 2014 til slutningen af 2016. Det er væsentligt færre end forventet. Erfaringsopsamlingen kan ikke give noget klart svar på, hvad det skyldes. Det kan hænge sammen med manglende viden i kommunerne om målgruppen og om opsporing, men det kan også hænge sammen med, at kommunerne foretrækker at bruge egne tilbud.
Endelig kan der være en geografisk forklaring, da kommunerne i Region Syddanmark kun i meget begrænset omfang har benyttet de tre behandlingssteder – formentligt fordi afstanden er for stor.
Samlet set indikerer erfaringsopsamlingen, at behandlingen har haft en positiv effekt for børnene/de unge. Datagrundlaget for vurderingen er dog meget usikkert, og der er brug for yderligere undersøgelser på et større datagrundlag, hvis man skal opnå mere sikker viden om behandlingens effekt.
Metoder
Erfaringsopsamlingen er baseret på en lang række datakilder – herunder en spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner, interview med otte kommuner, casebesøg på de tre behandlingssteder, hvor der er gennemført en lang række interview, kvantitative analyser af behandlingsstedernes registreringer af klienterne samt analyser af målinger af børnenes trivsel (SDQ-målinger).
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Udgiver
KORA