Betydningen af anbringelsestype for anbragte børns skoleresultater

Generelt klarer børn, der er anbragt i familiepleje, sig bedre i skolen. De har mindre fravær fra skolen end børn, der er anbragt på institution. De deltager oftere i folkeskolens afgangsprøve, får bedre karakterer ved test, og de går oftere i gang med en ungdomsuddannelse.

Det viser VIVEs undersøgelse, der er finansieret af Bolig- og Indenrigsministeriets årlige trækningsret på analyse- og forskningsopgaver fra VIVE.

Typen af anbringelse forklarer dog ikke hele forskellen. Børn, der bliver anbragt på institution, har nemlig typisk flere udfordringer end børn, der bliver anbragt i familiepleje. Næsten dobbelt så mange har en diagnose forud for anbringelsen. Det drejer sig primært om psykiske vanskeligheder og adfærdsvanskeligheder. Omvendt har forældre til børn, der bliver anbragt i familiepleje, flere udfordringer end forældre til børn, der bliver anbragt på institution.

Siden 2011 er antallet af børn anbragt i plejefamilier steget med 13 procent, mens antallet af børn anbragt i institution er faldet med 23 procent. Derfor er det relevant at undersøge, hvilken indflydelse de forskellige former for anbringelse har på skolegangen.

Type af anbringelse kan påvirke skoleresultater

VIVEs undersøgelsen tager højde for de forskellige kendte eller ukendte årsager, der kan være til, at et barn bliver anbragt i plejefamilie eller på institution. Det betyder, at undersøgelsen ikke blot måler de grundlæggende forskelle mellem børn, der anbringes i plejefamilie og på institution. Den påviser også, hvordan valget om placering i plejefamilie frem for på institution kan påvirke det anbragte barns skolegang og resultater.

Når der er taget højde for både kendte og ukendte forskelle mellem de to grupper af børn, viser undersøgelsen, at børn, der bliver anbragt i familiepleje, i højere grad deltager i afgangsprøven efter 9. klasse og i højere grad påbegynder en ungdomsuddannelse, inden de fylder 19 år. Typen af anbringelsen synes dog ikke at påvirke skolefravær og karaktergennemsnit.

Det er vigtigt at bemærke, at effekterne ikke kan overføres på alle anbragte børn, idet effektanalysen kun kan give viden om de børn, der ville blive anbragt i familiepleje i én kommune, men på institution i en anden. Der er tale om en relativt stor gruppe børn, hvor de udfordringer, de har, kan betyde, at det kan være mere eller mindre tilfældigt, hvilken form for anbringelse, de ender i. Det afhænger af den enkelte kommunes vurdering.

Metode

Rapporten er baseret på registerdata fra 4.567 børn i alderen 6-14 år og deres forældre. Børnene blev alle anbragt første gang i løbet af perioden 2008-2017.

I undersøgelsen udnytter vi, at kommunerne har forskellig tilbøjelighed til at anvende plejefamilier i et såkaldt Instrument Variabel (IV) design til at kunne beregne effekten af familiepleje frem for institutionsanbringelse. Vi anvender den anbringende kommunes gennemsnitlige andel af anbragte børn i plejefamilier i perioden før anbringelse som instrument for, om det anbragte barn er anbragt i familiepleje eller på institution.