Benchmarking og effektivitetsanalyse på folkeskoleområdet

Analysen omfatter alle 135.000 folkeskoleelever, der er gået op til folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse i årene 2008-2010 og kombinerer registerbaserede oplysninger om elevernes afgangskarakterer og sociale baggrund med oplysninger om kommunernes folkeskoleudgifter pr. elev i årene for elevens skolegang.

Undersøgelsen understreger, at det er afgørende vigtigt at tage højde for elevernes sociale og fami­liemæssige baggrund i vurderingen af både de faglige resultater og de udgifter, der knytter sig til undervisningen. Men også at dette kan være vanskeligt at gøre, ikke mindst ved sammenligninger af de enkelte skoler.

Hvis der ikke tages højde for, at det både er vanskeligere og mere udgiftskrævende at løfte ressourcesvage elever, vil en simpel statistisk sammenligning misvisende give det indtryk, at flere penge sænker det faglige niveau.

Tages der på basis af de eksisterende datamæssige muligheder højde for elevernes sociale og familiemæssige baggrund, viser analysen overordnet, at øgede udgifter i kommuner med relativt lave folkeskoleudgifter har en svag positiv betydning for elevernes skolekundskaber.

Analysen finder videre, at undervisningsudgifterne især har betydning for elever med svag social baggrund og at udgifterne over hele skolegangen har større betydning for de faglige resultater end udgifterne i afgangsåret. Undersøgelsen understreger også, at der er større variation i de faglige resultater mellem skoler end mellem kommuner. Men også at en række kommuner samlet set opnår bedre faglige resultater end andre, uden at dette nødvendigvis hænger sammen med et højere ressourceforbrug.