At være pårørende i Danmark
Udgivelsens forfattere:
- Sundhed
- Socialområdet
- Ældre Sundhed, Socialområdet, Ældre
Baggrund
Stigende pres på velfærdsamfundets ydelser som følge mangel på personale i den offentlige sektor har skærpet fokus på, hvilke opgaver pårørende kan påtage sig i relation til at hjælpe og støtte deres nærtstående. Men der mangler viden om, hvilke opgaver de pårørende allerede løfter, om de kan løfter flere opgaver eller om de skal aflastes mere.
Formål
Denne kvalitative interviewundersøgelse udgør første del af en større undersøgelse, der skal give et nationalt overblik over gruppen af pårørende i Danmark på tværs af pårørenderelationer, livsfaser og de nærtståendes sygdomme/problematikker. Målet er at bidrage med viden om, hvem de pårørende er, omfanget af pårørende, pårørendes oplevelser og erfaringer, hvordan de bliver påvirket, og hvad de har behov for.
Resultater
Den kvalitative interviewundersøgelse viser blandt andet, at:
- Pårørende har mange forskellige roller og opgaver, der inkluderer alt fra psykosociale opgaver, plejehjemsmæssige opgaver, praktiske opgaver og koordinerings – og overbliksopgaver.
- Pårørende kompenserer i nogle tilfælde for systemets ressourcemæssige utilstrækkeligheder, fejl eller tilbud, der ikke modsvarer deres nærtståendes behov.
- Pårørendes oplevelse af belastning er en sammensat størrelse, der afhænger af flere samtidige forhold som eksempelvis alvoren af den nærtståendes sygdom, egen situation og mulighed for at dele opgaver med andre.
Undersøgelsen konkluderer, at inddragelse af og støtte til pårørende kræver en løbende opmærksomhed på den pårørendes samlede situation for at fange, om der sker ændringer undervejs, som kan bidrage til, at den samlede belastning bliver for stor.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Danske Patienter og TrygFondenSamarbejdspartnere
Danske PatienterUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd