Denne artikel præsenterer og diskuterer evaluering og kvalitet i relation til undersøgelser af familier i udsatte positioner inden for socialt arbejde. I artiklen betragter vi en børnefaglig undersøgelse som en både formativ og summativ evaluering af levet liv. Artiklens pointe er, at der i den børnefaglige undersøgelse – i form af evaluering af levet liv – ligger nogle potentialer i forhold til at skabe kvalitet i arbejdet med en familie, der er i en sårbar situation. Måden – summativt og formativt – hvorpå undersøgelsen foretages, bliver potentielt mere afgørende for resultatet af undersøgelsen end den socialfaglige metode, som socialrådgiveren anvender.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Publiceret i
Cepra-striben