Analyse: Det er sværest for de københavnske ufaglærte

Igennem den langvarige højkonjunktur frem til 2007 har beskæftigelsesmulighederne været gode for alle grupper på arbejdsmarkedet, og ledigheden har været lav. Men med lavkonjunkturen bliver flere og flere berørt af ledighed – inklusiv de ufaglærte.

Samtidig sker der strukturelle ændringer på arbejdsmarkedet, bl.a. som følge af øget teknologisering og stigende globalisering, hvor virksomheder i større udstrækning flytter produktion til udlandet. Disse strukturelle ændringer forventes at ramme ufaglærte særligt hårdt, fordi de ofte er beskæftiget inden for erhverv, der i særlig grad påvirkes af disse strukturelle ændringer.

Man forventer derfor, at ufaglært arbejdskraft får det sværere på fremtidens arbejdsmarked. Derfor er gruppen af ufaglærte en vigtig gruppe at studere i forsøget på at hjælpe den enkelte ud af ledighed.

Værst i hovedstaden

Ufaglærte har generelt set længere ledighedsperioder end andre grupper på arbejdsmarkedet. Men det er – måske lidt overraskende – ikke dem, der bor i yderregionerne, der er hårdest ramt. En undersøgelse af ledigheden for ufaglærte i Østdanmark viser, at ufaglærte i alderen 30-59 år i Hovedstaden og på Frederiksberg er nogle af de mest udsatte. Værst ser det ud for ufaglærte, der kun har en folkeskoleeksamen.

Den gennemsnitlige ledighedsperiode for 30-59-årige ufaglærte, som kun har en folkeskolebaggrund, er i København og på Frederiksberg på cirka 48 uger. Vest- og Sydsjælland er den delregion, hvor de ufaglærte med kun folkeskoleeksamen er ledige i kortest tid, nemlig 34 uger i gennemsnit.

Særlige forhold i København

Der er også stor forskel på ledigheden blandt ufaglærte med folkeskoleeksamen og studentereksamen i København og på Frederiksberg. De københavnske ufaglærte med studentereksamen er ledige 13 uger kortere end dem, som kun har en folkeskoleeksamen.

Det ser altså ud til, at de noget anderledes arbejdsmarkedsforhold i København og på Frederiksberg med en større andel videnstunge arbejdspladser, der kræver en videregående uddannelse, og færre arbejdspladser for ufaglærte inden for industrien eller i landbruget influerer kraftigt på de ufaglærtes chancer for at komme i arbejde. Analyserne viser således, at der, hvor ufaglærte fylder relativt mindre på det lokale arbejdsmarked, er de ledige ufaglærte længere tid om at komme i job.

De unge ufaglærte

Unge ufaglærte i alderen 18-29 år er en særlig gruppe, som det er vigtigt at have fokus på. Hvis de unge starter livet på arbejdsmarkedet med flere eller lange ledighedsperioder, kan det være svært for dem nogensinde at få ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet.

Blandt ledige unge ufaglærte er der dog ofte tale om en venteposition, mens de venter på at komme i gang med en uddannelse. Unge ufaglærte har gennemsnitligt set kortere ledighedsperioder end de ældre ufaglærte. Men de unge ufaglærte, som kun har en folkeskoleeksamen, har længere ledighedsperioder end de andre unge ufaglærte, og færre af dem går i gang med en uddannelse, efter at de har været ledige. De unge ufaglærte i København og på Frederiksberg er dog ikke hårdere ramt af ledighed end unge ufaglærte i det øvrige Østdanmark.

Jobcentrene har vigtig rolle

Det er et specielt udsnit af ufaglærte, som kun har en folkeskoleuddannelse, der synes at have en særlig ustabil arbejdsmarkedstilknytning med oftere ledighed og mere besvær med at komme i beskæftigelse igen. Det er en udfordring for jobcentrene at kunne udpege denne gruppe på et tidligt tidspunkt. Derved kan den beskæftigelsesrettede indsats i højere grad tilpasses gruppens behov. Et tiltag i denne retning kunne være, at flere ledige ufaglærte med folkeskoleeksamen går i gang med en uddannelse, efter at de har været ledige.

Et øget fokus på branchetilknytning og brancheskift kunne ligeledes være en fordel. Således kan jobcentrets sagsbehandlere rådgive ud fra tidligere erfaringer med, hvor og hvornår et brancheskift kan være en fordel. Og ikke mindst kan de give de unge råd om, til hvilken branche de bør skifte, hvis de skal have størst chance for succes.

Fakta om de ufaglærte i Østdanmark

• De ældre ufaglærte har generelt længere ledighedsperioder end de unge.
• Dem, der kun har en folkeskoleeksamen, har generelt længere ledighedsperioder end dem, der har en gymnasial uddannelse
• De ufaglærte 30-59-årige, som kun har en folkeskoleeksamen, har i gennemsnit ledighedsperioder på ca. 40 uger. I København og på Frederiksberg er denne gruppe dog ledige i ca. 48 uger, mens samme gruppe, der bor i Vest- og Sydsjælland, kun er ledige i 34 uger.
• De ufaglærte 30-59-årige, som har en gymnasial uddannelse, er i gennemsnit ledige 35 uger– altså 5 uger kortere end dem, der kun har en folkeskoleeksamen. Dette tal gælder generelt for alle ufaglærte med en gymnasial uddannelse – uanset om de bor på landet eller i byen.
• De ufaglærte 18-29-årige har lidt kortere ledighedsperioder i København, end de har på resten af Sjælland. Det skyldes, at flere af dem går i gang med en uddannelse.

Om undersøgelsen

• I undersøgelsen betragtes alle uden en erhvervskompetencegivende uddannelse som ufaglærte.
• De ufaglærte er opdelt efter, om de har en gymnasial uddannelse eller folkeskoleeksamen som højeste fuldførte uddannelse.
• Undersøgelsen omfatter alle personer i aldersgruppen 18-59 bosiddende i Østdanmark i perioden 2000-2009. Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland har finansieret undersøgelsen.