Analyse af Kalundborg Kommunes folkeskoler
Udgivelsens forfattere:
- Bente Bjørnholt
- Marianne Mikkelsen
- Morten Dodensig
- Marianne Schøler Kollin
- Ledelse og implementering
- Økonomi og styring
- Dagtilbud, skole og uddannelse Ledelse og implementering, Økonomi og styring, Dagtilbud, skole og uddannelse
Kalundborg Kommune skal udarbejde en ny strategi for folkeskoleområdet. For selvom de nyeste målinger fra Undervisningsministeriet viser tegn på bedring, har folkeskolerne i Kalundborg Kommune igennem en årrække været udfordret. Det gælder både i forhold til at hæve elevernes faglige niveau, sænke elevfraværet og styrke elevernes trivsel.
VIVE er på den baggrund blevet bedt om at gennemføre en analyse af folkeskolerne i Kalundborg Kommune. Analysen består af to delrapporter, der skal pege på mulige udviklingspunkter, som den nye strategi med fordel kan indeholde. Delanalyse 1 blev offentliggjort i december 2020 og gør status på faglig kvalitet, faglig ledelse og implementering af folkeskolereformen. Denne rapport udgør analysens anden del og undersøger de socioøkonomiske karakteristika for Kalundborg Kommunes folkeskoler, og hvilken betydning disse har for elevernes faglige resultater.
Dårlige forudsætninger for en god afgangsprøve
Folkeskoleeleverne i Kalundborg Kommune har en socioøkonomisk baggrund, som giver dem dårligere forudsætninger for at opnå gode karakterer i afgangsprøverne end resten af landets folkeskoleelever. Deres forældre har blandt andet væsentligt kortere uddannelser, lavere indkomster og mindre tilknytning til arbejdsmarkedet sammenlignet med forældre til 9. klasse-elever i resten af landet. Derudover kommer færre af Kalundborg-eleverne fra hjem med et samboende par, flere har modtaget specialundervisning, har indlæringsvanskeligheder og udviklings- eller adfærdsforstyrrelser.
Eleverne på Kalundborg Kommunes folkeskoler har også dårligere socioøkonomiske forudsætninger for at opnå gode afgangskarakterer end eleverne på kommunens fri- og privatskoler. Denne tendens er landsækkende, men forskellene i elevernes baggrund på tværs af skoletyper er generelt større i Kalundborg Kommune end på landsplan.
Lavere karakterer end forventet
Selv når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund, opnår eleverne i Kalundborg Kommunes folkeskoler dårligere karakterer i afgangsprøverne end forventet. Det gælder også, hvis vi inddrager andre baggrundsforhold i beregningerne end dem, der anvendes i Børne- og Undervisningsministeriets opgørelser.
Svingende forældreengagement
Lærerne i Kalundborg Kommune oplever, at de oftere kommunikerer med forældre om elevernes trivsel, lektier, sociale forhold og faglige resultater, end lærere på landsplan gør. Samlet set vurderer lærere og pædagoger, at forældrene ikke i særlig høj grad bakker op om deres børns skolegang ved at snakke om skoledagen og minde om lektier. Lærere og pædagoger har imidlertid meget forskellige oplevelser af forældrenes engagement i børnenes skolegang afhængigt af, hvilken skole de er ansat på. Her ses en vis sammenhæng mellem forældrenes indkomst og uddannelsesbaggrund og lærernes oplevelse af forældreengagementet: Jo højere indkomst og uddannelse – jo større engagement.
Metode
Analyserne om elevernes socioøkonomiske baggrund er baseret på individdata fra Danmarks Statistik om 9. klasse-elever og deres forældre i skoleårene 2016/17, 2017/18 og 2018/19. Data om personalets oplevelse af forældresamarbejdet er indhentet gennem spørgeskemaer til alle folkeskolerne i kommunen og perspektiveret gennem brug af data fra følgeforskningen om folkeskolereformen.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Kalundborg KommuneUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd