Ældres familiære og sociale relationer
Udgivelsens forfattere:
- Anu Siren
- Malene Rode Larsen
- Ældre
- Socialområdet
- Børn, unge og familie Ældre, Socialområdet, Børn, unge og familie
Baggrund
Ældrelivet har været under forandring i de seneste årtier. Vi lever længere og har bedre fysisk funktion. Vi kan – og vil – fortsætte den aktive livstil, også når vi er oppe i årene og har bedre økonomiske muligheder for det end nogensinde før. Disse forandringer manifesterer sig også i de sociale relationer, men der er ikke særlig meget viden om, hvordan forandringerne i ældrelivets omstændigheder afspejles i blandt andet det sociale netværk, trivsel, oplevelsen af ensomhed samt den hjælp, vi har behov for, og den vi får i det sene voksenliv. Det er vigtigt at kunne beskrive og kvantificere denne forandring, ikke mindst for at kunne give et bud på den fremtidige udvikling.
Resultater
Rapporten kortlægger ældrelivets sociale relationer. Her er nogle udvalgte resultater, der beskriver familiære og sociale relationer for de 52-97-årige i dagens Danmark:
- 47 procent er sammen med venner eller bekendte én eller flere gange om ugen, og yderligere 40 procent ser deres venner mindste én gang om måneden.
Cirka 90 procent har børn, og 65 procent har børnebørn. Der er lidt flere barnløse blandt de yngste ældre. - Af dem, der har børnebørn, er 42 procent sammen med deres børnebørn én eller flere gange om ugen, og 42 procent ser deres børnebørn mindst én gang om måneden. Kun 16 procent siger, at de ”sjældnere” er sammen med deres børnebørn.
- De seneste 20 år er der sket et bemærkelsesværdigt, kontinuerligt fald i andelen af enker. I 1997 var 31 procent af de 67-årige kvinder enker, mens andelen var faldet til 11 procent i 2017. Blandt de 77-årige kvinder var andelen af enker 56 procent i 1997 mod 36 procent i 2017.
- Kvinder oplever oftere negative følelser i forbindelse med deres sociale relationer, end mænd gør. Andelen, der ofte oplever negative sociale relationer, falder dog støt med alderen.
- Langt de fleste ældre føler sig kun sjældent ensomme. Andelen, der kun sjældent føler sig ensomme, er lidt større blandt mænd (81 procent) end blandt kvinder (76 procent).
Det sociale netværk tynder ud med alderen
Undersøgelsen viser tydelige forskelle mellem aldersgrupperne: Jo ældre vi bliver, jo større er risikoen for at leve alene, at have mistet flere nære relationer på grund af dødsfald og at have et tyndere socialt netværk. Men med stigende alder er sandsynligheden også større for at have børnebørn, at have mere tid til samvær, og at man ikke oplever sine sociale relationer som belastende.
Der er dog områder, hvor der ikke er væsentlige forskelle mellem aldersgrupperne. På tværs af aldersgrupperne har de ældre i gennemsnit lige meget socialt samvær med venner, bekendte og udeboende børn. Ligeledes er naborelationerne stabile på tværs af aldersgrupper.
Kvinders netværk er større – men mere problemfyldte
Vores resultater viser tydelige kønsforskelle på mange områder. Kvindernes sociale netværk er større end mændenes, og kvinder oplever oftere, at deres sociale relationer kræver for meget eller giver anledning til alvorlig bekymring eller konflikter. Kvinder lever oftere alene end mænd og oplever oftere ensomhed. Dog oplever kvinder en højere grad af social støtte fra deres omgivelser end mænd.
I dag er der langt færre enker
Ser man på udviklingen over tid, viser resultaterne en mærkbar tendens i forhold til enkestand. I dag har betydeligt flere kvinder deres ægtefælle i live end for 20 år siden. Det gælder særligt kvinder i ”den tredje alder”. Denne udviklingstendens kan ændre ældrelivets karakter for kvinder på betydelig vis. Det kan for eksempel vise sig med hensyn til boligvalg, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, økonomi, trivsel og helbred.
Metode
Konklusionerne er draget på baggrund af deskriptive analyser af data fra Ældredatabasen, som er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 52 år og derover. Ældredatabasen er samtidig en forløbsdatabase, der så vidt muligt følger de samme ældre over tid med fem års mellemrum. Analyserne tager primært afsæt i den nyeste indsamling af Ældredatabasen fra 2017 (med i alt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år). I enkelte analyser undersøges desuden udviklingen mellem Ældredatabasens fem bølger (1997, 2002, 2007, 2012 og 2017).
Udgivelsens forfattere
- Anu SirenMalene Rode Larsen
Om denne udgivelse
Finansieret af
InnovationsfondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd