Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker
Udgivelsens forfattere:
- Anu Siren
- Malene Rode Larsen
- Ældre
- Socialområdet Ældre, Socialområdet
Baggrund
Betydningen af, hvordan vi bor, er stor og bliver måske endnu større med alderen, fordi de fysiske omgivelser har en voksende betydning for blandt andet de daglige aktiviteter og muligheder for at leve et selvstændigt liv. Dermed påvirker bolig og dens karakteristika også indirekte helbred, funktionsevne og velbefindende i det sene voksenliv. Denne rapport ser på den nuværende boligsituation og fremtidige boligønsker blandt den del af den danske befolkning, som var 52 år eller ældre i 2017.
Resultater
I rapporten fremgår det, at de fleste danskere i alderen 52 og derover bliver boende i den bolig, de har valgt tidligere i livet. Resultaterne viser også, at flere forskellige faktorer spiller ind, når man overvejer eller vælger at flytte i det sene voksenliv.
Sådan bor danskerne i alderen 52 år og ældre:
- 74 procent bor sammen med nogen. Kvinder og de ældste borgere bor oftere alene
- De gennemsnitlige boligudgifter er på godt 5.000 kr./mdr. Dem, der bor i ejerboliger, har de laveste udgifter
- Knap 50 procent har en dagligvarebutik inden for 500 meters afstand, og ca. 70 procent kan nå offentlige transportmidler inden for 500 meter
- 51 procent har haft deres nuværende bolig i 20 år eller mere, mens 25 procent er flyttet inden for de sidste 10 år
- Dem, der er flyttet for nyligt, angiver hyppigst ”for at have en mindre bolig” som grunden til at være flyttet
- De yngre aldersgrupper (52-62-årige) flytter oftest på grund af dødsfald, skilsmisse eller uspecificeret ”anden årsag”, mens de ældste (82-97-årige) i højere grad flytter, fordi de mister funktionsevnen, og helbredet svækkes.
Overvejelser og ønsker til fremtiden blandt danskerne i alderen 52 år og ældre:
- Hele 77 procent overvejer ikke at flytte i fremtiden. Jo ældre man er, jo sjældnere overvejer man at flytte
- 25 procent af de 52-62-årige overvejer at flytte inden for de næste 5 år. Blandt de 82-97-årige er andelen 13 procent
- Andelen af ældre, der overvejer at flytte, stiger over tid. I hver ny årgang af seniorer er der lidt flere, der overvejer at flytte i det sene voksenliv.
- Cirka 50 procent af dem, der overvejer at flytte, oplyser, at det er ”for at få en mindre bolig”
- Cirka hver tredje kunne forestille sig at flytte i et seniorbofællesskab. Det er særligt i aldersgruppen 52-62-årige, der er størst interesse.
På bagrund af rapportens resultater kan man således se, at de fleste stadig ønsker at blive boende i deres nuværende bolig. For de flestes vedkommende er der heller ikke et økonomisk pres, der gør, at de er nødt til at skifte til en billigere bolig. Det skyldes primært, at mange bor i ejerboliger og har relativt lave månedlige udgifter. Der er dog en mindre gruppe, der bor til leje, som har høje boligudgifter og ingen udsigt til, at de vil blive lavere med årene. De har potentielt udsigt til mange resterende leveår, men står også uden mulighed for at udnytte de penge, der er bundet i deres bolig, hvis behovet opstod.
Rapporten viser dog samtidig, at der over tid er flere, der overvejer at flytte i deres sene voksenliv. Disse overvejelser kan hænge sammen med, at flere ældre ønsker at indrette sig efter den stigende levealder i samfundet og forventningen om en forlænget ”tredje alder”.
Metode
Resultaterne er baseret på deskriptive analyser af data fra Ældredatabasen, som er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse for et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 52 år og derover. Ældredatabasen er samtidig en forløbsdatabase, der så vidt muligt følger de samme ældre over tid med 5 års mellemrum. Analyserne tager primært afsæt i den nyeste indsamling af Ældredatabasen fra 2017 (med i alt 10.062 respondenter i alderen 52-97 år). I enkelte analyser undersøges desuden udviklingen mellem Ældredatabasens fem bølger (1997, 2002, 2007, 2012 og 2017).
Udgivelsens forfattere
- Anu SirenMalene Rode Larsen
Om denne udgivelse
Finansieret af
InnovationsfondenUdgiver
VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd