A multi-sensory tutoring program for students at risk of reading difficulties: Evidence from a randomized field experiment
Udgivelsens forfattere:
- Martin Bøg
- Jens Dietrichson
- Anna Isaksson
- Socialområdet
- Børn, unge og familie
- Dagtilbud, skole og uddannelse Socialområdet, Børn, unge og familie, Dagtilbud, skole og uddannelse
Ifølge PISA-undersøgelsen fra 2018 har cirka 15 procent af de 15-årige i Danmark utilstrækkelige læsefærdigheder. Det kan medføre store faglige udfordringer, der i værste fald følger eleverne resten af deres skoletid. Tidlige indsatser, der udvikler de svage læseres færdigheder, er derfor et vigtigt redskab for at give eleverne de bedste uddannelsesmuligheder.
Denne artikel undersøger effekterne af en sådan indsats, nemlig indsatsen Läsklar, på dansk Læseklar. Indsatsen anvender en multisensorisk tilgang blandt skånske elever i 0. og 1. klasse. Her undervises eleverne i grupper, med en lærer og en eller to elever, i læsning gennem sanseleg med fokus på at lære, kombinere og afkode ordlyde.
Store effekter og små omkostninger
Sammenlignet med lignede undersøgelser har Läsklar store positive effekter og små omkostninger. Den multisensoriske tilgang sammen med undervisning i små grupper har rigtig god effekt på elevernes læsekundskaber. Sanselege med bogstæver og ord gavner også elevernes bogstavsviden og fonologiske bevidsthed. Samtidig ændrer elevernes forventning til sværhedsgraden af læsning sig som følge af indsatsen. Flere elever har også fået større selvtillid og forventer efter indsatsen, at det bliver lettere at lære at læse.
Når man sammenligner de målte effekter med andre lignende indsatser mod læsevanskeligheder, er indsatsen omkostningseffektiv: der er relativt store effekter for relativt små omkostninger.
Metode
Artiklens undersøgelse involverer 161 elever i 0. og 1. klasse på 12 skoler i Skåne. Eleverne er udvalgt af skolerne som dem, der har størst risiko for læsevanskeligheder. Eksempelvis er der blandt deltagerne elever med mistanke om ordblindhed, nytilkomne elever og elever med sprogvanskeligheder. I forsøget blev halvdelen af de studerende tilfældigt udvalgt til at øve metoden i første runde, mens halvdelen ventede til senere. Eleverne trænede 3-4 gange om ugen i 8-10 uger, i alt cirka 10 timer, enten en-til-en eller i grupper med to elever og en lærer.
Udgivelsens forfattere
Om denne udgivelse
Finansieret af
Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärderingSamarbejdspartnere
Martin Bøg og Anna IsakssonPubliceret i
The Journal of Educational Research