Økonomiske beregningsmodeller

Den grundlæggende ide bag beregningsmodellerne er, at en succesfuld indsats – ud over en virkning på de primære formål – også kan have afledte effekter på en række andre områder, fx sundhed, arbejdsmarked, uddannelse osv.

For at få et bud på de økonomiske konsekvenser – både for individerne selv og for samfundet – gælder det om, at etablere et realistisk scenario for, hvad der ville være sket, hvis ikke individet havde fået en indsats. Dette kan gøres på forskellige måder, men fælles for metoderne er, at de potentielle økonomiske konsekvenser opgøres som forskellen mellem de to situationer, altså fx antallet af besøg hos lægen med og uden indsatsen.

VIVE har bidraget til udviklingen af tre økonomiske beregningsmodeller, og VIVE har en række medarbejdere, der er eksperter i modellernes indhold og metode.

De tre modeller er Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM), Regnemodel for Uddannelsesinvesteringer (REFUD) og Beregner for Investeringer i Sundhed (BIS).

Eksempel på brug af SØM: Indsats over for hjemløse

En indsats over for hjemløse har betydet, at en række tidligere hjemløse borgere nu bor i eget hjem. Efter at de er flyttet i eget hjem, får borgerne bedre mulighed for at komme i behandling for misbrugsproblemer, huske at gå til lægen, eller måske komme tilbage til arbejdsmarkedet.

Eksempel på brug af REFUD: Sænket klassekvotient

På en skole har man sænket klassekvotienten på mellemtrinnet. Det betyder, at lærerne nu har lidt bedre tid til den enkelte elev. Efterfølgende skal der måske ikke bruges så meget på specialundervisning af eleverne på mellemtrinnet, og eleverne klarer sig bedre i dansk, hvilket på længere sigt gør det mere sandsynligt, at de tager en ungdomsuddannelse.

Eksempel på brug af BIS: Oplæringsprogram for nydiagnosticerede patienter med diabetes II

En kommune gennemfører et oplæringsprogram for nydiagnosticerede patienter med diabetes II. Programmet uddanner patienterne betydningen af kost og motion samt måling af blodsukker. Som følge af programmets positive indvirkning på patienternes viden om deres lidelse, får de færre komplikation af deres diabetes, og får derfor brug for færre besøg hos lægen og kan bedre bevare deres job.