Økonomi og styring i kommunerne

VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styring af anlægsområdet har afdækket og analyseret praksis og erfaringer i fem udvalgte kommuner. Analysen viser, at fem fokuspunkter er centrale for kommunerne at holde for øje i deres økonomiske styring af området:

• Sæt fælles strategisk retning for styringen af anlægsområdet
• Etablér retningslinjer for styringen af anlægsprojekter
• Gennemtænk placering af bevillings- og budgetansvar samt organisering af økonomifunktionen
• Understøt langsigtet og grundig planlægning af anlægsinvesteringer
• Foretag løbende budgetopfølgning, og sæt fokus på både bevillingsoverholdelse og periodisering i opfølgningen.

Økonomisk styring af anlægsområdet (2023)

Anlægsområdet i kommunerne er løbende genstand for stor offentlig opmærksomhed, bl.a. fordi kommunernes anlægsinvesteringer og styringen af området har betydning for leveringen af kommunal velfærd og for samfundsøkonomien i et bredere perspektiv. Til trods er der begrænset aktuel viden om kommunernes økonomiske styring af anlægsområdet. Det rettes der op med denne analyse, som afdækker dels de største udfordringer for den økonomiske styring af anlægsområdet, og dels centrale dele af kommunernes styringspraksis på området. I analysen er der fokus på den økonomiske styring af både kommunens samlede anlægsbudget og konkrete anlægsprojekter. Undersøgelsen er gennemført via et webbaseret spørgeskema til alle landets kommuner. I alt deltog 85 kommuner i undersøgelsen.

Kortlægning af kommunernes økonomiske styring af anlægsområdet (2022)

Analysen giver kommunerne inspiration til, hvordan de kan videreudvikle deres økonomiske styring af overgangsindsatsen. Fem fokuspunkter er centrale i kommunernes økonomiske styring af overgangsindsatsen til socialt udsatte og psykisk sårbare unge: Sæt fælles strategisk retning, og skab ledelsesmæssig forankring på tværs, Etabler en samarbejdsmodel for overgangsindsatsen: hvem, hvad, hvornår, hvordan og hvilke unge, Sæt fokus på det tværgående perspektiv og samarbejde i visitationen, Understøt prognoser og budgetlægning ved systematisk overdragelse af viden og løbende dialog mellem områder og Overvej potentialet i tværgående opfølgning på overgangsindsatsen.

Økonomisk styring af overgangsindsatsen til unge (2022)

VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styring af kommunalt leveret sygepleje har afdækket og analyseret praksis og erfaringer i fem udvalgte kommuner. Analysen peger på seks fokuspunkter til inspiration for andre kommuner i den økonomiske styring af den kommunale sygepleje. Det drejer sig blandt andet om at overveje sammenhæng og opmærksomhedspunkter i valget af ressourcetildelingsmodel og visitationsmodel samt om at overveje, hvordan man understøtter forskellige styringshensyn i kommunens organisering af de enheder, der leverer sygepleje, herunder den udekørende sygepleje, hjemmeplejen (overdraget sygepleje), sygeplejeklinikker og akutfunktioner.

Inspiration til økonomisk styring af kommunal sygepleje (2021)

VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styring af hjemmepleje efter servicelovens § 83 og rehabiliteringsforløb efter servicelovens § 83a har afdækket og analyseret praksis og erfaringer i syv udvalgte kommuner. På baggrund af analysen peger VIVE på seks fokuspunkter til inspiration for andre kommuner i deres økonomiske styring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb. Det drejer sig blandt andet om at overveje, hvordan man understøtter forskellige hensyn i sin organisering af hjemmeplejeområdet, om at have klare budgetforudsætninger og om hyppig og målrettet budgetopfølgning og styringsinformation til de budgetansvarlige ledere.

Inspiration til økonomisk styring af hjemmepleje og rehabiliteringsforløb (2020)

Demografimodeller bruges af kommunerne som et redskab til at beregne de forventede økonomiske konsekvenser af den demografiske udvikling, dvs. på ældreområdet ændringer i antallet af ældre borgere. VIVE har kortlagt kommunernes anvendelse af demografimodeller på ældreområdet ved budgetlægningen for 2020. Seks ud af syv kommuner anvendte en demografimodel i 2020, hvilket er uændret i forhold til i 2013. Kortlægningen har også afdækket fx hvilke udgiftsområder og udgiftstyper der indgår i demografiberegningerne, størrelsen af de enhedsbeløb og dækningsgrader der anvendes i modellerne, og hvordan demografimodellen indgår i selve budgetprocessen i kommunerne. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som 91 pct. af landets kommuner har besvaret.

Kortlægning af kommunernes brug af demografimodeller på ældreområdet (2020)

VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styring af det specialiserede voksenområde har afdækket og analyseret praksis og erfaringer i syv udvalgte kommuner. Analysen peger på seks fokuspunkter til inspiration for andre kommuner. Det drejer sig blandt andet om at have en strategi, der sammentænker faglige og økonomiske hensyn. Det er desuden vigtigt at have en tæt opfølgning på indsatsen til den enkelte borger og en hyppig opfølgning på økonomien. Det er væsentligt at have en god dialog mellem myndighed og udførere ifm. visitation og opfølgning, ligesom det er vigtigt med en tæt dialog mellem økonomifolk og budgetansvarlige ledere ifm. budgetopfølgning og udarbejdelse af regnskabsprognoser.

Det specialiserede voksenområde (2019)

Analysen af kommunernes økonomiske styring af tværgående løsninger opsamler fem kommuners foreløbige erfaringer med helhedsorienterede indsatser for udsatte borgere og familier. På baggrund af analysen peger VIVE på en række forhold, man skal være opmærksom på i den økonomiske styring af tværgående løsninger. Det drejer sig blandt andet om at have en stærk ledelsesmæssig forankring af og fokus på det tværgående arbejde og om at overveje fordele og ulemper ved valg af organisering for løsningen. Desuden er det væsentligt at tage stilling til, om – og i givet fald hvordan - der skal kobles et særskilt budget til den tværgående løsning og til, hvordan man kan vurdere udgifter, aktiviteter og resultater for borgerne på tværs af områder.

Inspiration til økonomisk styring af tværgående løsninger (2018)

VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styring af specialundervisning i folkeskolen har afdækket og analyseret praksis og erfaringer i seks udvalgte kommuner. Analysen peger på fire fokusområder til inspiration for andre kommuner. Det drejer sig blandt andet om at have en tydelig faglig strategi for at forebygge behovet for specialundervisning, der sætter en tydelig retning for skolerne i kommunen. Det er også væsentligt at overveje fordele og ulemper ved valg af finansieringsmodel samt at arbejde for at forbedre sin styringsinformation, så man styrker grundlaget for bedre opfølgning og prognoser.

Inspiration til økonomisk styring af specialundervisning i folkeskolen (2018)

VIVEs analyse af kommunernes økonomiske styring af det specialiserede børn og unge-område har afdækket og analyseret praksis og erfaringer i seks udvalgte kommuner. Analysen peger på seks fokuspunkter til inspiration for andre kommuner. Det drejer sig blandt andet om at have en strategi, der både understøtter høj faglighed og god udnyttelse af ressourcer. Det er endvidere væsentligt at have budgetforudsætninger, der gør det muligt at følge op på og forklare budgetafvigelser.

Inspiration til økonomisk styring af det specialiserede børn og unge-område (2018)

VIVE har kortlagt kommunernes økonomistyring, økonomiske resultater og økonomistyringspraksis i 2016. Kortlægningen viser, at kommunernes økonomiske resultater samlet set er forbedret fra 2007 til 2015. Der var dog stadig stor forskel mellem kommuner og mellem sektorområder i 2015. Endvidere fandt kortlægningen en række forskelle i kommunernes økonomistyringspraksis. Undersøgelsen bygger på et spørgeskema, som 85 pct. af landets kommuner har besvaret.

Kortlægning af kommunernes økonomistyring og resultater (2016)