Mangel på velfærdsmedarbejdere

Her kan du få viden om mangel på velfærdsmedarbejdere, om omfanget af denne og mulige tiltag, der kan løse problemerne.

Modelfoto: Mathilde Bech/VIVE

Under denne temaside kan du få et indblik i VIVEs viden om blandt andet social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker og pædagoger. Du kan blandt andet finde viden om hvor stor manglen på velfærdsmedarbejdere er, og hvad der driver den. Desuden har VIVE også undersøgt hvilke tiltag, der kan være med til at løse problemerne.

Kort om: Mangel på velfærdsmedarbejdere

Der er brug for mere arbejdskraft på de store velfærdsområder. Det skyldes blandt andet, at der kommer flere ældre. Samtidig har kommunerne og regioner svært ved at finde kvalificerede medarbejdere, og svært ved at få de medarbejdere, der allerede er ansat, til at blive. For få unge søger ind på blandt andet pædagog-, sygeplejerske- og social- og sundhedsuddannelserne. For mange af dem, der går i gang med uddannelserne, falder fra igen, og for mange får arbejde i andre brancher.

VIVE har viden om, hvor stor manglen på medarbejdere er, og hvad der driver den. VIVE undersøger også, hvilke tiltag der kan løse problemerne. Forskere og analytikere samler erfaringer fra uddannelsessteder, som forsøger at støtte deres elever til at gøre uddannelserne færdige, og arbejdspladser, som forsøger at holde på deres medarbejdere og gøre det muligt for dem at lægge flere timer i arbejdet.

Her er udfordringerne størst

Problemerne er størst på sundheds- og ældreområdet. Det vil sige, at det først og fremmest er vanskeligt at rekruttere sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Der er også udfordringer med at rekruttere pædagoger.

Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter

Tilgangen til social- og sundhedsuddannelserne har været faldende i en årrække. Det kan hænge sammen med reformen af erhvervsuddannelserne, hvor der blev indført adgangskrav (mindst karakteren 02 i dansk og matematik). Det kan også hænge sammen med, at faget har et dårligt image, og at lærere og vejledere i folkeskolen mangler viden om mulighederne i faget.

De elever, der starter på social- og sundhedsuddannelserne, har generelt et forholdsvis lavt karaktergennemsnit fra 9. klasse. En stor del falder fra igen. Både repræsentanter fra social- og sundhedsskolerne, kommuner og regioner peger på, at en del af eleverne har personlige og faglige udfordringer. En stor del forlader uddannelsen i forbindelse med praktikforløb. Ordet ”praksischok” bliver anvendt.

En stor del forlader den offentlige sektor. Kun 60 procent af social- og sundhedsassistenterne og omkring 35 procent af social- og sundhedshjælperne er beskæftiget inden for det offentlige sundheds-, ældre- og socialområde 10 år efter endt uddannelse. Det kan skyldes dårligt arbejdsmiljø. Der er mindre tid til borgeren, og dokumentation og skriftlighed fylder mere og mere.

Sygeplejersker

Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelserne er faldet de seneste år, mens antallet af studiepladser er steget. Dog er der stadig flere ansøgere end pladser. Mere end hver femte studerende falder fra uddannelsen. En stor del af frafaldet sker i løbet af det første studieår og ved overgangen mellem studieforløb og praktikforløb.

Overgangen fra studie til job kan være svær for nogle nyuddannede. Man taler om et ”ansvarschok”. Nyuddannede kan få et stort ansvar, og de kan møde forventninger om at kunne varetage alle funktioner på kort tid. Der er en tendens til, at sygeplejerskerne efter nogle år på arbejdsmarkedet forlader den offentlige sektor. Især det psykiske arbejdsmiljø fylder for sygeplejerskerne, blandt andet højt arbejdstempo og dårlig ledelse.

Pædagoger

De seneste år har færre søgt ind på pædagoguddannelsen. Frafaldet på pædagoguddannelsen er generelt lavere end på for eksempel lærer- og sygeplejerskeuddannelserne, og de studerende får generelt gode karakterer på uddannelsen. En væsentlig andel af de nyuddannede pædagoger ser dog ikke ud til at være rustet til arbejdet. Ordet ”praksischok” bliver anvendt. Det kan hænge sammen med, at uddannelsen er blevet mere akademisk, og at arbejdsvilkårene er blevet ringere over en årrække.

Udfordringerne med mangel på pædagoger ser blandt andet ud til at hænge sammen med lave normeringer. Pædagoger forlader faget, fordi de ikke mener, der er nok voksne i forhold til børn. De kan opleve, at de bruger energien på ”brandslukning” og ikke har rammerne og tiden til at bruge deres faglighed og gøre den forskel for børnene i hverdagen, som oprindeligt fik dem til at tage uddannelsen. Hyppig udskiftning kan desuden være et problem. Det kan være afgørende for pædagoger at arbejde sammen med kollegaer, der kender børn, rutiner og opgaver.

I den kommende tid bliver manglen på pædagoger forstærket. Det hænger sammen med, at der bliver født flere børn, og at der blandt andet er indført minimumsnormeringer.

Deltidsarbejde

Lidt under halvdelen af pædagoger og sygeplejersker arbejder fuldtid. Det samme gælder social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, som er ansat i regionerne, mens kun hver fjerde social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter i kommunerne arbejder fuldtid.

Hvis velfærdsmedarbejdere lægger flere timer på arbejdet, kan det være med til at afhjælpe manglen på arbejdskraft. Deltid får dog mange steder hverdagen til at fungere for både medarbejdere og ledere.

Hverdagen er presset

I en presset hverdag kan det være svært at holde til at arbejde fuldtid. På flere arbejdspladser er arbejdet hårdt både fysisk og psykisk. Pædagoger oplever, der er ikke er nok voksne i forhold til børn, og at de bruger energien på ”brandslukning". Især det psykiske arbejdsmiljø fylder for sygeplejerskerne, blandt andet højt arbejdstempo og dårlig ledelse. I ældreplejen bruger medarbejderne mindre tid sammen med borgerne end tidligere. Det giver mindre tid til social omsorg som at drikke en kop kaffe sammen med borgeren.  Halvdelen af social- og sundhedsmedarbejderne er bekymrede for, at bemandingen på deres arbejdsplads er så lav, at det indebærer en risiko for borgerne.

Vagtplanen skal gå op

På flere arbejdspladser kan vagtplanen være lettere at få til at gå op, hvis medarbejderne er på deltid. Det gælder især, når der skal være medarbejdere på arbejde hele døgnet. I ældreplejen er morgenen altid travl, når borgerne skal op af sengen og have noget at spise. Til gengæld er der stille midt på dagen, når borgerne sover middagslur. Derfor skrues der op og ned på antallet af medarbejdere, der er på vagt i løbet af dagen. Det er nemmest at gøre, hvis man har flere deltidsansatte at rykke rundt med frem for færre fuldtidsansatte.

Deltidsdilemma reproducerer sig selv

Man kan sige, at fagene sidder fast i et deltidsdilemma. Ledere slår ofte deltidsstillinger op, fordi det gør det muligt at få en fast vagtplan. Medarbejderne søger deltidsstillinger, fordi de på den måde kan klare et fysisk og psykisk hårdt arbejde og få en bedre balance mellem familie og arbejdsliv. Og når der bliver slået deltidsstillinger op, tiltrækker fagene ansøgere, der gerne vil arbejde deltid. På den måde bliver arbejdsgiverne bekræftet i, at deres kommende medarbejdere gerne vil arbejde deltid. Og næste gang de skal besætte en stilling kan konsekvensen blive, at de slår endnu en deltidsstilling op.

Undersøgelser i gang

VIVE undersøger organiseringen af hjemme- og sygeplejen

VIVE sætter gennem to delprojekter fokus på organiseringen af hjemmeplejen og sygeplejen. I delprojekt 1 undersøger VIVE fordele og ulemper ved forskellige organiseringsmåder. I delprojekt 2 undersøger VIVE ”deltidsdilemmaet” i ældreplejen. Det dækker over, hvordan kommunerne kan øge arbejdstiden for social- og sundhedsmedarbejdere og samtidig bevare en fleksibel vagtplanlægning.

Læs mere her

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.
EAN: 5798000354845
CVR: 23 15 51 17