Køn, ligestilling og seksualitet

Fædre bruger mere tid på deres børn end tidligere

De seneste årtier er ligestillingen i danske familier øget, og normer for faderroller ændret. Det kan blandt andet ses ved, at fædrene bruger mere tid på omsorg for deres børn.

Rockwool Fondens tidsundersøgelse viste i 2018, at fædre bruger lidt over to timer på børneomsorg de dage, hvor de drager omsorg for barnet. Det er dobbelt så meget som i 2001. For mødrene var tidsforbruget næsten tre timer i 2018 og næsten to timer i 2001. 

Børn føler sig generelt lidt tættere på deres mor end deres far, men relationerne mellem børn og fædre er blevet tættere de seneste år. 93 procent af 11-årige oplever at kunne tale fortroligt med deres mor, 84 procent med deres far.

Drenge og piger oplever i lige høj grad, at det er nemt at tale med deres mor, men piger oplever i lidt mindre grad end drenge, at det er let at tale med far, henholdsvis 70 procent og 80 procent.

Flere børn bor hos begge forældre efter skilsmisser

Tidligere boede skilsmissebørn typisk hos moren og besøgte indimellem faren. Det er ikke længere normen.

De seneste år er andelen af børn med deleordninger, hvor børn er nogenlunde lige meget hos moren og faren, vokset betydeligt. Lidt under halvdelen af børn med skilte forældre bor på skift hos begge forældre. I 2009 gjaldt det 15 procent.

Børn, hvis forældre har lange videregående uddannelser, bor oftere hos begge forældre, end børn af forældre med kortere uddannelser. 60 procent af børn, hvis forældre har lange videregående uddannelser, bor skiftevis hos forældrene.

Det samme gælder 22 procent af børn, hvis forældres højeste uddannelse er folkeskolen. Sandsynligheden for, at en far bevarer en nær tilknytning til barnet efter en skilsmisse, hænger sammen med, hvor meget han har taget del i omsorgen for barnet. Fædre med lang videregående uddannelse bruger da også dobbelt så lang tid på deres børn som fædre uden uddannelse. 

Samværsforældre er mindre tilfredse med det familieretlige system

Forældre, der ikke bor sammen, kan henvende sig til det familieretlige system, hvis de har vanskeligt ved at samarbejde. Her kan de for eksempel få hjælp til selv at indgå aftaler eller få en juridisk afgørelse om børnenes bopæl, samvær eller om, hvem der skal have forældremyndighed over børnene.

VIVEs evalueringer viser, at samværsforældre er langt mindre tilfredse med det familieretlige system end bopælsforældre. Det viser formodentlig dels noget om styrkeforholdet mellem forældrene i systemet, dels at samværs- og bopælsforældre oplever hverdagen sammen med barnet meget forskelligt.

Det er stadig oftest mænd, der er samværsforældre. Dermed er mænd også markant mindre tilfredse med sagsbehandlingen end kvinder, der som oftest er bopælsforældre. Når VIVE kontrollerer for sammenhænge mellem køn og forældrestatus, er der dog ikke forskel på mænds og kvinders oplevelse af sagsbehandlingen – kun mellem bopæls- og samværsforældre.

Fædre oplever, at de bliver inddraget mindre end mødre i sagsbehandling

Fædre oplever ofte, de har svært ved at få en betydningsfuld rolle, når det handler om inddragelse og deltagelse i sagsbehandling af deres barns børnesag. 

Fædrene har oplevelser, som de mener er knyttet til deres køn.

• Fædre oplever, at der er en klar tendens til, at sagsbehandlerne afsøger mødrenes perspektiver først. Møder med fædre bliver først holdt efter møder med mødrene, og møderne med fædrene handler mere om at indhente information end om at vægte deres perspektiver i sagsbehandlingen. 
• Det kan være vanskeligt for dem at give udtryk for deres følelser. Hvis de er opfarende, opfattes de som aggressive. Hvis de er tilbagelænede, opfattes de som ligeglade. Det gør det svært for fædrene at deltage på møder.
• De oplever, at mødrenes beskyldning om fædre (fx vold i hjemmet) tages langt mere alvorligt end fædrenes egne fortællinger om fysiske eller psykiske overgreb fra mødrenes side.

Der findes kun begrænset forskning i fædres oplevelser af sagsbehandlingen. Der er derfor brug for mere forskning på fædres inddragelse i sagsbehandling i deres barns børnesag.

Regnbuefamilier efterspørger hjælp til at gennemskue lovgivningen

VIVE har undersøgt familielivet for LGBT+-regnbuefamilier med tre eller fire forældre. For mange af disse familier er familiedannelsen svær, blandt andet fordi der er begrænset viden at hente hos de fagprofessionelle, familierne møder forskellige steder i sundhedsvæsenet, for eksempel i forbindelse med fertilitetsbehandling.

Familierne efterspørger desuden hjælp til at gennemskue lovgivningen. Hvor mange kan registreres som juridiske forældre, og kan forældremyndigheden gives til andre end de juridiske forældre? Må man gå i fertilitetsbehandling med sin ven? Hvordan registrerer man medmoderen korrekt, inden barnet bliver født?

Udfordringer med adgang til pas, sygesikringsbevis, sygejournaler og digitale systemer som Aula

I Danmark kan et barn kun have to juridiske forældre. Så når flere end to personer danner en regnbuefamilie og får et barn sammen, vil nogle have status af juridiske forældre, mens de øvrige forældre vil have status som sociale forældre. Det er ikke en let opgave at bestemme, hvem der skal være biologiske forældre, og hvem der skal være sociale forældre.

De sociale forældre oplever, at de bliver begrænset i deres mulighed for at tage ligeværdigt del i forældreskabet, da de ikke har adgang til barnets pas, sygesikringsbevis, sygejournaler og digitale systemer som Aula. Endelig har de sociale forældre heller ikke ret til fravær, når barnet bliver sygt, hvilket udfordrer de sociale forældre og familierne som helhed.

Hvis en regnbuefamilie rammes af skilsmisse, samlivsbrud eller dødsfald, står de sociale forældre uden rettigheder til samvær eller anden indflydelse på deres barns liv. Det medfører en væsentlig psykisk belastning på familierne som helhed og de sociale forældre specifikt.

Ubehagelige oplevelser i skolen rammer langt oftere LGBT+-elever

VIVEs kortlægning af LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed viser, at mange LGBT+-elever oplever at blive udsat for mobning, fordomme og diskrimination i skolen.

I grundskolen og på ungdomsuddannelserne oplever henholdsvis 35 procent og 17-20 procent af LGBT+-eleverne at blive behandlet dårligt (mange eller enkelte gange) på skolen.

Størstedelen af LGBT+-eleverne føler sig grundlæggende trygge på skolen, men der er også en betydelig del, der oplever, at de ikke kan være trygge i skolen. Blandt LGBT+-elever i grundskolen er der 16 procent, der sjældent eller aldrig føler sig trygge i skolen. Det samme gælder for 8 procent af de øvrige grundskoleelever.

Blandt alle LGBT+-elever er der godt 40 procent, der angiver en lav livstilfredshed, og næsten hver fjerde melder om lavt selvværd.

Omkring hver femte LGBT+-elev viser tegn på svær angst og depression. Tallene er cirka dobbelt så store i forhold til de elever, der ikke er i LGBT+-gruppen.

Drenge giver udtryk for større interesse i naturvidenskab

Drengene giver udtryk for, at de har større interesse for natur og særligt teknologi, end pigerne har. Det gælder på alle klassetrin og i gymnasierne, uanset studieretning.

Til gengæld er der dog kun små forskelle mellem piger og drenges science-kapital, og pigerne på HTX har den højeste science-kapital blandt danske elever. 

Den klare kønsforskel, der tidligere har været set mellem de mere humanistiske fag og de naturvidenskabelige fag, har været under opblødning de seneste år.

I PISA var der ingen kønsforskel i resultaterne for matematik og naturfag i 2018, hvor drengene tidligere havde opnået højere resultater. Noget af denne kønsforskel er dog tilbage i forhold til resultaterne i PISA 2022.

I 2022 scorer drengene i gennemsnit 7 point højere i naturfag og 12 point højere i matematik end pigerne. Piger har klaret sig bedre end drenge i læsning i alle runder af PISA. I PISA 2022 fik pigerne gennemsnitligt 21 point mere end drengene. 

I Sverige, Norge og Island er der ingen kønsforskelle i matematikresultaterne i PISA 2022, mens pigerne i Finland scorer højere end drengene. I alle de øvrige nordiske lande opnår piger bedre resultater end drenge i naturfag i modsætning til i Danmark. Piger opnår bedre læseresultater end drenge i stort set alle lande, som deltager i PISA 2022. Det har de gjort, så længe PISA er blevet indsamlet.

Flere mænd tager en uddannelse inden for science

Også når de skal vælge videregående uddannelse, er der forskel på piger og drenge. Flere drenge end piger vælger en uddannelse inden for science. Danmark ligger under både EU- og OECD- gennemsnittet for andelen af kvinder blandt nyuddannede kandidater inden for science.

Når drenge og piger vælger en videregående uddannelse inden for science, er der yderligere et tydeligt mønster: Relativt flest drenge vælger uddannelser inden for ingeniørfagene og naturvidenskab, og relativt flest piger vælger uddannelse inden for biologiuddannelserne og sundhedsvidenskaben.

Det er ikke nyt, at køn spiller sammen med til- og fravalg af de tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Forskning peger på, at kønsstereotypiske forestillinger hos forældre, hos personalet på skoler og blandt elever (såsom at science er mere for drenge end for piger) også spiller en rolle for til- og fravalg.

Kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher

Arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Det viser sig ved, at kvinder og mænd arbejder i forskellige brancher, og at mænd er placeret højere i stillingshierarkiet end kvinder.

På arbejdsmarkedet er kvinder i overtal blandt offentligt ansatte, mens især mænd er privatansatte. Kvinder er især beskæftiget inden for social-, sundheds- og undervisningsområdet, mens mænd udgør majoriteten af de beskæftigede inden for industri samt bygge- og anlægsvirksomhed.

Kvinder har bevæget sig opad i stillingshierarkiet de seneste årtier. Opdelingen i kvindefag og mandefag har derimod ikke ændret sig nævneværdigt.

Kønsopdeling skyldes til dels stereotype forventninger

Der er en række forklaringer på, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Her er nogle af dem:

• Kønsopdelingen skyldes til dels stereotype forventninger til mænd og kvinder, der skaber rammerne for de valg, som den enkelte træffer. Traditionelt bliver kvinder anset som mere omsorgsfulde, mens mænd bliver anset for at have bedre tekniske kompetencer.
• Arbejdsdelingen i familierne spejler og forstærker arbejdsdelingen på arbejdsmarkedet. Kvinder har typisk stadig hovedansvaret for familien. Derfor søger især kvinder et deltidsarbejde og gode barselsvilkår, mens mænd især går efter en høj indkomst.
• Arbejdsgiverne betragter nogle gange mænd eller kvinder som oplagte kandidater til stillinger. Det kan betyde, at de indretter arbejdsvilkårene på en måde, der især tiltrækker det ene køn. Det kan gøre det vanskeligt for mænd på mandedominerede arbejdspladser, der ønsker deltid og gode barselsforhold, og for kvinder på kvindedominerede arbejdspladser, der ønsker fuld tid og karriere.
• Arbejdsmarkedets parter har via overenskomstforhandlingerne bidraget til, at rammerne for arbejdet på kvindedominerede og mandsdominerede dele af arbejdsmarkedet er forskellige.

Arbejdskraften bliver ikke udnyttet optimalt, hvis fag vælges på grund af køn frem for evner og egnethed. Kønsopdelingen kan føre til, at der lettere opstår arbejdskraftmangel i opgangstider, og at risikoen for ledighed forøges i nedgangsperioder, fordi arbejdskraften ikke omfordeles optimalt.

Kønsopdelingen kan begrænse den enkelte danskers muligheder i livet. Den giver sig udslag i kønsforskelle i forhold til karrieremuligheder, jobkvalitet og løn. 

Kvinder tjener mindre end mænd

Kvinder tjener i gennemsnit mindre per time end mænd. I 2019 var forskellen på mænd og kvinders timeløn på 13,3 procent. Kønsopdelingen fører til lønforskelle, fordi der er systematiske forskelle på lønnen i de kvinde- og de mandsdominerede job: Jo flere af de ansatte i ens arbejdsfunktion på arbejdspladsen, der er kvinder, jo lavere er lønnen. Desuden spiller det en rolle, at mænd er placeret højere oppe i stillingshierarkiet end kvinder.

Lønforskellen hænger også sammen med, at kvinder har mere fravær end mænd. Mere fravær kan give lavere løn, hvis ens kompetencer forringes under fravær, og hvis længere (frivillige) fraværsperioder er et signal om, at man er mindre dedikeret til sit job. Det spiller også en rolle, at kvinder har mindre erhvervserfaring end mænd.

Flere mænd end kvinder er i risiko for at leve på kanten af samfundet

Flere mænd end kvinder risikerer at leve et liv på kanten af samfundet uden job og med sporadisk kontakt til sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder.

Mænd med psykiske lidelser har i højere grad end kvinder andre sociale udfordringer som eksempelvis misbrug og hjemløshed. Én ud af fire mænd med en psykisk lidelse har også sociale udfordringer med misbrug, hjemløshed og fængselsophold. Det samme gælder kun for én ud af ti kvinder med en psykisk lidelse. Det viser en undersøgelse fra VIVE. 

Mænd gør mindre brug af egen læge

Flere mænd end kvinder i alderen 18 til 64 år er uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, men samtidig er en højere andel af mænd end kvinder i denne gruppe i beskæftigelse. Det betyder, at flere mænd udfører ufaglært arbejde og derfor kan være mere sårbare over for forandringer på arbejdsmarkedet, eksempelvis hvis efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falder.

Mænd gør i mindre grad end kvinder brug af deres egen læge og speciallæger, og mænd, der risikerer social eksklusion, modtager samtidig også i mindre grad individuel social støtte efter serviceloven. Cirka tre ud af fire borgere i hjemløshed er mænd.

Der er brug for et skærpet fokus på mænds barrierer i kontakten med sundhedsvæsenet og de sociale myndigheder. Barrierer, der forhindrer dem i at søge den rette hjælp og støtte. Spørgsmålet er, om de nuværende sociale og sundhedsmæssige indsatser er gearet til at håndtere mænd såvel som kvinder med komplekse problemer, der går på tværs af sektorgrænserne.

Mellem traditionel dating og sexsalg

Sugardating kan placeres i et kontinuum mellem traditionel dating og sexsalg, men det er vanskeligt entydigt at definere, hvad sugardating er.

Nogle betragter sugardating som et dække for sexsalg, mens andre betragter sugardating som en tendens i vores kultur, hvor grænser, seksualitet og intimitet er mere flydende og eksperimenterende.

Centralt for definitionen af sugardating er imidlertid, at relationen mellem eksempelvis en yngre, mindre velstående (kvinde) og en ældre, velstående (mand) er transaktionel.

Det vil sige, at der udveksles eller byttes goder i relationen, for eksempel sex eller intimitet, til gengæld for penge, gaver, stoffer, husly, anerkendelse etc. Der behøver hverken at være sex eller penge involveret i relationen for at definere den som sugardating.

Sugardating betragtes som noget midlertidigt

Knap 5 procent af 18-30-årige har mindst én gang udvekslet intime billeder, kys eller sex for materielle goder. Goderne dækker over alt fra en enkelt drink til penge. Kun hver tiende definerer dog selv deres udveksling som sugardating.

Unge kvinder, som VIVE har interviewet, betragter sugardating som en midlertidig aktivitet. De ser sugardating som en del af at være ung, prøve nye ting og møde nye mennesker. 

Sugardatere er mere socialt udsatte end jævnaldrende

En undersøgelse af udveksling af intimitet for materielle goder foretaget af VIVE i 2021 viser, at det i højere grad er socialt udsatte unge, der har prøvet at sugardate.

45 % af kvinderne har oplevet et overgreb i løbet af deres liv, 30 % angiver at have mindst to psykiske lidelser, og 32 % har brugt enten hash eller stoffer den seneste måned.

En del af de kvinder, som VIVE har interviewet, fremhæver også en hård opvækst som en af årsagerne til, at de sugardater. Jessica fortæller for eksempel, at hun begyndte at sugardate i folkeskolen, og at hun havde en ”fucked up”-ungdom.