Grundskolen - folkeskolen og frie grundskoler

Danmark bruger 3 pct. af BNP på grundskoleområdet. Det placerer os i top 5 på verdensplan i andele af BNP brugt på grundskoleområdet (OECD 2020). VIVE leverer viden til velfærd, og derfor er vi fx optaget af, hvordan ressourcer på grundskoleområdet anvendes, og hvilken betydning det har for eleverne, ligesom vi er optaget af, hvordan skolen kan bidrage til at løfte forskellige elevgrupper, så alle får en god skolegang.

VIVE er involveret i en lang række projekter på grundskoleområdet, og du finder alle VIVEs publikationer på området under menupunktet ”udgivelser”, mens punktet ”undersøgelser i gang” viser vores igangværende projekter.

For udvalgte emner har vi samlet vores udgivelser, igangværende projekter og eksperter. Du finder også disse emnerne i menuen.

Folkeskoleloven bygger på princippet om en inkluderende skole – en skole for alle uanset faglige færdigheder og hvor børn med særlige behov ikke udskilles til særlige undervisningstilbud men undervises i den almindelige klasse med den nødvendige støtte. Folkeskolen skal samtidig også sikre faglig læring og trivsel for alle, og det er ikke nødvendigvis helt let, når undervisningen skal dække en elevgruppe med forskellige behov.

Herunder finder du artikler og rapporter om inklusion i grundskolen og skolegang for elever med forskellige former for funktionsnedsættelser.

Skolens ledelse har betydning for elevernes læring og trivsel. I Danmark har folkeskolereformen styrket skolernes ledelser ved at give lederne kompetenceudvikling og øge deres brug af pædagogisk og strategisk ledelse.

Vi har her samlet VIVEs publikationer om styring og ledelse på grundskoleområdet. Her finder du fx

• viden om betydningen af kommunal styring og skoleledelse under implementering af folkeskolereformen
• VIVEs analyser af specialeundervisningsbehov i forskellige kommuner, eller
• analyser af lærernes arbejdstid og forvaltning af arbejdstidsregler

En god skolegang er essentiel for et godt børneliv og anses ofte for at være en stærk beskyttelsesfaktor for, at børn får et godt liv som voksne. Elever med indvandrerbaggrund eller anbragte unge er to grupper af børn og unge, som af den ene eller anden grund har dårligere forudsætninger for at trives godt i skolen eller klare sig godt rent fagligt end andre børn og unge.

Vi har her samlet den viden vi har på området. Det er dels udgivelser om ’gab’ eller forskelle i faglige resultater mellem udsatte og ikke udsatte grupper, dels udgivelser, som undersøger, hvor det er muligt at sætte ind for at understøtte en bedre skolegang.

I de seneste år er der sket en markant udvikling i antallet af indsatser i skoleregi, ikke mindst i Danmark men også internationalt. Men hvilke indsatser virker, og for hvem?

Her kan du finde publikationer fra VIVE, som alle analyserer indsatser på grundskoleområdet.

VIVE har ogs igangværende projekter på området. Det er fx LÆSEKLAR, som er en indsats for elever, der har svært ved at knække læsekoden, og det er VIVEs igangværende analyser af effekterne af mindre klasser i indskolingen.
 

Reformen af folkeskolen i 2014 blev startskuddet til et stort udviklingsarbejde på landets skoler med at få indført reformens mange elementer i hverdagen. Hvordan er arbejdet gået? Hvilke erfaringer har man gjort sig, hvilke udfordringer er man stødt på, og hvordan er reformens ambitioner blevet omsat til praksis? I podcastserien ”Vejen videre med folkeskolereformen” stiller vi skarpt på de væsentligste resultater fra VIVE’s evaluering af reformen, og vi besøger en række skoler for at høre om det konkrete implementeringsarbejde.

Podcasten er tilrettelagt af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og produceret af Velovervejet Lyd og Summarium. Børne- og Undervisningsministeriet har bestilt og finansieret podcasten.

Podcastserien omfatter disse syv udsendelser:

1. Åben skole
Formålet med Åben Skole var at skabe en mere varieret undervisning ved at inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv. I dette afsnit hører vi, hvordan det er gået med ambitionerne, siden reformen trådte i kraft, og vi besøger Langebjergskolen i Fredensborg Kommune, hvor man har gjort sig gode erfaringer med Åben Skole. Medvirkende: Charlotte Schlichtkrull, lærer; Louis, elev i 3. kl.; Else Ladekjær, forsker. Længde: 24:02 min.

2. Bevægelse
Med folkeskolereformen blev der indført et krav om, at bevægelse skal indgå i skoledagen i gennemsnitligt 45 min. pr. dag. I dette afsnit møder vi bl.a. idrætsambassadørerne Kim og Ellen fra Brændkjærskolen i Kolding, hvor man arbejder målrettet på at gøre bevægelse i undervisningen nemt og sjovt for både lærere og elever. Medvirkende: Kim Stahl Johnsen og Ellen Popp Thomsen, lærere og idrætsambassadører; Catharina Ørnsholt-Christoffersen, skoleleder; Miriam, elev i 7. klasse; Maria Falk Mikkelsen, forsker. Længde: 25:50 min.

3. Lektiehjælp og faglig fordybelse
Med det øgede fokus på lektiehjælp og faglig fordybelse var det reformens hensigt, at alle elever – uanset deres baggrund – kan få den nødvendige faglige hjælp og støtte til skolearbejdet. På Vestbjerg Skole ved Aalborg har man prøvet flere modeller for lektiehjælp og faglig fordybelse, som vi hører om i dette afsnit. Medvirkende: Louise Vibech Frederiksen, lærer; Ida og Nina, elever i 7. klasse; Vibeke Myrup Jensen, seniorforsker. Længde: 18:57 min.

4. Undervisningsdifferentiering
Undervisningsdifferentiering har været et fokuspunkt i folkeskolen i de seneste 20 år. Folkeskolereformen sætter fokus på, at alle lærere og pædagoger skal undervisningsdifferentiere, sådan at undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og potentiale. På Kokkedal Skole har man et bredt elevgrundlag og arbejder systematisk med at få alle med, fortæller to af skolens lærere i dette afsnit. Medvirkende: Sevda Patat og Tilde Eschenburg, lærere; Carl-Emil og Keita, elever i 7. kl.; Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker. Længde: 24:03 min.

5. En længere og mere varieret skoledag
Med folkeskolereformen fik eleverne flere undervisningstimer, så der fx var mere tid til at gå i dybden, mere tid sammen med lærere og pædagoger og mere tid til repetition. Samtidig skulle undervisningen være mere varieret med brug af reformaktiviteter som fx den understøttende undervisning. I dette afsnit besøger vi Holte Skole, hvor projektet ”Følg din nysgerrighed” skaber variation i den længere skoledag. Medvirkende: Britt Kolbe Kamph Jønstrup, afdelingsleder for faglig udvikling; Ida, elev 6. klasse; Simon og Cecilie, elever i 4. klasse; Mikkel Giver Kjer, senioranalytiker. Længde: 17:53 min.

6. Faglig og pædagogisk ledelse
Et væsentligt mål med folkeskolereformen var at styrke den faglige og pædagogiske ledelse af skolerne. Hvordan er det gået ude på skolerne, og hvordan kan man i praksis organisere ledelsesopgaven? Vi besøger Læssøesgade Skole i Aarhus og hører perspektiver fra både skoleleder, afdelingsleder og faglig leder. Medvirkende; Louise Schmidt, skoleleder; Irina Frello Hansen, indskolingsleder; Marie Busck, faglig leder; Bente Bjørnholt, seniorforsker. Længde: 23:36 min.

7. Kommunal styring
Med folkeskolereformen satte man for første gang nationale måltal for elevernes læring og trivsel, og det blev en kommunal opgave at indfri disse mål på kommunens skoler. Det har sat en ny ramme for samarbejdet mellem kommuner og skoler, som vi i dette afsnit får belyst fra begge sider af bordet. Medvirkende; Jakob Ryttersgaard, skoledirektør; Kirsten Birkving, skoleleder; Bente Bjørnholt, seniorforsker. Længde: 25:51 min.

Folkeskolen har de seneste år været præget af en række større forandringer. Det gælder fx folkeskolereformen anno 2014 men også fx lærernes arbejdstid har været under revision ligesom inklusion reformen anno 2012 har skabt markante ændringer i grundskolen.

Her kan du finde forskellige publikationer om de større reformer på grundskoleområdet. Der er i udgivelserne en række fakta om elevtrivsel og -præstationer før og efter reformen som fx udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik.