Anbragte unge har en vanskeligere start på voksenlivet
For unge, der har været anbragt uden for hjemmet, kan overgangen til voksenlivet være ekstra svær. En ny undersøgelse fra VIVE viser, at få har job og uddannelse, når deres anbringelse slutter som 18-årig, og mange har psykiske problemer.
Anbragte unge har et markant anderledes skole- og uddannelsesforløb end deres jævnaldrende. Det har indflydelse på deres følgende færd i uddannelsessystemet og på jobmarkedet. 37 procent af tidligere anbragte unge er hverken i gang med en uddannelse eller i job som 18-årig. Det tal er for deres jævnaldrende fem procent. Der er flere årsager til, at en alt for stor del af de tidligere anbragte unge ikke er i gang med en uddannelse eller i job som 18-årige. De anbragte unge har typisk haft en turbulent skolegang med flere skift, og de har ikke haft samme muligheder for at få hjælp til skolen af familie og netværk. Det kombineret med de øvrige udfordringer, tidligere anbragte står over for, betyder, at tidligere anbragte unge står et meget andet sted i livet som 18-årige end deres jævnaldrende.
Sent anbragte har massive problemer
Op mod halvdelen af de tidligere anbragte unge har en psykiatrisk diagnose mod seks procent blandt andre unge. Desuden oplever flere af dem problemer med selvskade og dårligt psykisk helbred, og 43 procent har drukket alkohol eller taget stoffer for at slippe væk fra deres tanker. Det gælder 20 procent af de jævnaldrende unge. Særligt slemt står det til for de unge, der først blev anbragt, da de var fyldt 15 år, hvor halvdelen er selvskadende, og mange har forsøgt selvmord.
”De unge, der er anbragt sent, har det sværest. De har grundet deres alder en høj grad af selvstændighed, men også dårlige oplevelser i bagagen ved anbringelsestidspunktet. Og så har flere af dem ikke modtaget forebyggende hjælp og støtte, før de bliver anbragt uden for hjemmet. Det tilsammen gør dem til en særlig svær gruppe at hjælpe godt ind i voksenlivet,” siger forsker Signe Frederiksen.
Kun halvdelen får efterværn
Kun lidt over halvdelen af de unge, der er anbragt, frem til de fylder 18 år, bliver tildelt efterværn umiddelbart efter anbringelsen. Efterværn er et kommunalt tilbud om hjælp til at etablere en selvstændig tilværelse på lige fod med andre unge.
”Det er særligt de mest udsatte unge med psykiatriske diagnoser og dem uden uddannelse og job, der står uden efterværn som 18-årig. Tidligere anbragte unge skal allerede, inden de fylder 18 år, tage stilling til en række væsentlige og svære ting som, hvor skal de bo, og hvordan skal de klare sig økonomisk. Efterværn kan være en mulighed for at støtte de unge i en længere periode og bidrage til en mere glidende overgang til voksenlivet,” siger Signe Frederiksen.
Rapporten er udarbejdet på baggrund af VIVEs forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU). AFU omfatter alle unge fra årgang 95, der på et tidspunkt i barndommen har været anbragt uden for hjemmet. Hensigten med forløbsundersøgelsen er at skaffe viden om anbragte unges udviklingsforløb og de mange risiko- og beskyttelsesfaktorer, der påvirker de unges udvikling i gunstig eller ugunstig retning.
