AFU - Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995

Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) omfatter alle unge fra årgang 95, der har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i løbet af barndommen. Projektet har fokus på en lang række hverdagstemaer i forhold til anbragte børns levevilkår og opvækst. Tidligt i undersøgelsen er der fokus på forældrenes situation. Senere i undersøgelsen flytter fokus sig til at være på børnenes kontakt til familie og netværk, skolegang, sundhed og psykiske trivsel samt udsathed og risikoadfærd.

Metode

AFU blev iværksat i 2003 som en sideløbende forløbsundersøgelse til den allerede eksisterende Børneforløbsundersøgelse blandt børn født i 1995 (BFU). Der er blevet indsamlet data ad fire omgange. Intentionen med AFU har været at følge alle børn født i 1995, der var eller havde været anbragt uden for hjemmet. Derfor er stikprøvens population vokset, frem til at de unge fyldte 18 år.

Dataindsamlingen i 2003, da børnene var 7 år, bestod af spørgeskemaer til mødre, anbringelsessteder og sagsbehandlere til alle anbragte. Dataindsamlingen i 2006, da børnene var 11 år, bestod af spørgeskemaer til anbringelsessteder, sagsbehandlere og børnene selv. Dataindsamlingen i 2011, da børnene var 15 år, bestod af spørgeskemaer til anbringelsessted, mødre og de unge selv, mens dataindsamlingen i 2014, hvor de unge alle var fyldt 18 år, bestod af spørgeskemaer til mødrene og de unge.

Målgruppe for undersøgelsen

  • Praktikere på feltet, dvs. både socialrådgivere, pædagoger og ledere af anbringelsestilbud.
  • Kommunale beslutningstagere, der gerne vil vide noget om det felt, de sidder og beslutter noget om.
  • Ministerier, der har udsatte og anbragte børn og unge som genstandsfelt.

År for undersøgelsesrunder

Der er blevet indsamlet data ad fire omgange. I 2003, da børnene var 7 år, i 2006, da børnene var 11 år, i 2011, da børnene var 15 år og i 2014, da børnene alle var fyldt 18 år.

Antal deltagere i undersøgelsen

2.794 unge. Populationen var 607 7-årige børn i 2003, 943 11-årige i 2006, 1.701 15-årige i 2011 og 2.794 18-årige i 2014. Intentionen med AFU har været at følge alle børn født i 1995, der var eller havde været anbragt uden for hjemmet. Derfor er stikprøvens population vokset, frem til at de unge fyldte 18 år.

Temaer i undersøgelsen

Projektet har fokus på en lang række hverdagstemaer i forhold til anbragte børns levevilkår og opvækst. Tidligt i undersøgelsen er der fokus på forældrenes situation. Senere i undersøgelsen flytter fokus sig til at være på børnenes kontakt til familie og netværk, skolegang, sundhed og psykiske trivsel samt udsathed og risikoadfærd.

Validerede måleinstrumenter

SDQ

Hvornår er næste undersøgelse planlagt? 

Undersøgelsen gennemføres igen i efteråret 2021 og finansieres af Børne- og Undervisningsministeriet.