Dagtilbud
I 2022 var der ifølge Danmarks Statistik knap 4.000 daginstitutioner og ca. 7.800 dagplejere i Danmark.
Der er i de senere år kommet et øget fokus på området for dagtilbud, herunder på hvordan dagtilbuddene kan spille en rolle i forhold til en tidlig forebyggende indsats over for børn i udsatte positioner.
I VIVE interesserer vi os for flere forhold omkring dagtilbuddene. Vi har fokus på kvaliteten af dagtilbuddene og på, hvordan de er organiseret, og hvordan de indgår i samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige aktører om sociale indsatser for udsatte børn og deres forældre. Samtidig gennemfører vi undersøgelser af ledelse og styring af området, herunder også af økonomistyringen
Vi har på denne side samlet noget af den viden, VIVE har været med til at generere på området. Det er bl.a. viden om:
- Kvalitet i dagtilbud
- Organisering og indsatser
- Ledelse og styring på dagtilbudsområdet
- Personale og økonomi
Fakta: Børn i dagtilbud
Der var i 2022 i alt 261.109 børn* indskrevet i dagtilbud. Hovedparten (61 pct.) var indskrevet i en daginstitution for 3-5 årige børn, mens ca. 29. pct. var indskrevet i en daginstitution for 0-2 årige børn, og ca. 10 procent var i dagpleje. (* Antallet af indskrevne børn i institutioner og dagpleje er fuldtidsomregnet).
Fakta: Dagtilbuddenes ejerforhold
Hovedparten af danske dagtilbud er kommunale. I 2022 var alle dagplejere kommunale, mens der blandt daginstitutioner er flere private (ca. 15 pct.) og selvejende institutioner (ca. 12 pct.), jf. nedenstående tabel.
Kvalitet i dagtilbud
Kvaliteten af dagtilbuddene har betydning for børnenes liv både på kort og langt sigt. Der er derfor naturligt en stor interesse for at undersøge kvaliteten af dagtilbuddene, og for de forhold, der har betydning for kvaliteten. VIVE har kortlagt forskning på området – blandt andet om de følgende emner:
VIVE har gennemført en national undersøgelse af kvalitet i dagtilbud.
Undersøgelsen viser, at kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i daginstitutioner og dagplejer for 0-2-årige børn er af varierende kvalitet. Der er bl.a. behov for understøttelse af børnefællesskaberne, udvikling af mere responsive og sensitive samspil mellem personale og børn, større bredde i de aktiviteter, børnene tilbydes, samt understøttelse af børnenes leg.
VIVE har foretaget en litteraturkortlægning af de langsigtede effekter for børn af at gå i dagtilbud. Undersøgelsen viser, at når børn går i dagtilbud, har det en positiv effekt på det antal år, de senere uddanner sig, og på deres fremtidige beskæftigelse og løn. Effekterne synes at være størst for børn fra lavere sociale klasser. Det forudsætter dog, at dagtilbuddene har en tilstrækkeligt høj kvalitet.
I 2014 udarbejdede vi en forskningsoversigt, der opsamler nationale og internationale forskningsresultater om effekterne af daginstitutionens betydning for børns udvikling. Forskningsoversigten viser, at ændringer i dagtilbuddenes struktur såsom i deres normering, gruppestørrelse, personalets uddannelse osv. har indflydelse på dagpasningens kvalitet og børnenes udvikling.
Organisering og indsatser
Sociale indsatser i dagtilbud
Landets dagtilbud har i dag en lang række samarbejder med forældre, sundhedsplejersker, socialrådgivere og frivillige aktører om sociale indsatser. Det kan være indsatser for unge mødre, styrkelse af forældreevnen hos udsatte familier og systematiseret samarbejde mellem fagprofessionelle. VIVE har kortlagt området og har beskrevet 13 af indsatserne nærmere.
Fleksible dagtilbud
I 2017 undersøgte vi mulighederne for pasning i dagtilbud uden for den almindelige åbningstid. På landsplan findes der kun i begrænset omfang fleksible dagtilbud med mulighed for pasning uden for almindelig åbningstid. Kommunernes erfaring er, at forældre, der har behov for børnepasning uden for almindelig arbejdstid, ikke i stort omfang benytter de eksisterende tilbud og heller ikke efterspørger yderligere tilbud.
VIVE har på baggrund af undersøgelsen udarbejdet et inspirationskatalog, der beskriver fem konkrete tilbud med udvidede åbningstider, som er eksempler på, hvordan pasning om aftenen, natten og i weekender kan organiseres. Derudover beskriver kataloget to eksempler på, hvordan kommuner kan tilrettelægge alternativ pasning i forbindelse med lukkedage.
Overgangen fra dagtilbud til skole
I 2018 undersøgte vi, hvilke udfordringer og behov kommunerne oplever i arbejdet med at skabe sammenhæng i børn og unges overgange dels fra dagtilbud til grundskole, og dels fra grundskole til ungdomsuddannelse. Undersøgelsen har blandt andet fokus på tematikker, der er relevante for det fremadrettede arbejde med at skabe digitale løsninger til at understøtte sammenhængen. Læs mere om rapporten om bedre overgange
Ledelse og styring
I VIVEs undersøgelser af ledelse og styring af dagtilbudsområdet finder du bl.a. viden om sammenhængen mellem ledernes uddannelse og institutionernes læringsmiljø, og om hvordan ledelsesspændet hænger sammen med faglig kvalitet og medarbejdertrivsel. Vi har også undersøgt hvilke dokumentationskrav der er for dagtilbud og, hvordan ledere og medarbejdere oplever krav om at gennemføre vurderinger og målinger eller om systematiske beskrivelser af praksis.
Ledelse
En international forskningsoversigt fra VIVEs Campbell-samarbejde viser, at jo bedre den faglige leder i en daginstitution er uddannet, jo bedre er også kvaliteten af det miljø, børnene tilbydes i institutionen. Læs om forskningsoversigten The relationship between teacher qualification and the quality of the early childhood care and learning environment
Vi har i 2015 undersøgt, hvordan ledelsesspændets størrelse (antallet af medarbejdere under én leder) hænger sammen med den faglige kvalitet og medarbejdertrivslen i integrerede daginstitutioner. Resultaterne kan læses i rapporten Ledelse er et spørgsmål om størrelse og stil
Dokumentation
I 2017 gennemførte VIVE en undersøgelse af omfanget af dokumentationskrav på dagtilbudsområdet, og hvordan disse opleves af ledere og medarbejdere.
Dokumentationskrav opstilles både i lovgivningen og lokalt i kommuner og institutioner. Statslige dokumentationskrav vedrører dokumentation af den pædagogiske praksis i dagtilbuddet, børnenes sikkerhed og sundhed og monitorering af børnenes trivsel og udvikling. Dertil kommer lovgivningsmæssige krav vedrørende det pædagogiske personales ansættelse, sikkerhed og sundhed
Dokumentationskrav på dagtilbudsområdet kan også udspringe af ønsker og beslutninger på kommunalt eller institutionsniveau. Kommunale dokumentationskrav dækker både administrative og pædagogiske temaer.
Personale og økonomi
Socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller
Kommunernes praksis for anvendelse af socioøkonomiske ressourcefordelingsmodeller på daginstitutionsområdet er belyst i en undersøgelse fra 2017. Den viser, at næsten halvdelen af landets kommuner bruger socioøkonomiske kriterier, når de skal fordele penge til kommunens daginstitutioner. De socioøkonomiske kriterier kan være antal eller andel børn af enlige forsørgere, antal eller andel indvandrere eller efterkommere efter indvandrere fra tredjeverdenslande, forældrenes indkomstniveau, forældrenes uddannelsesniveau og forældrenes erhvervstilknytning. I de fleste kommuner er det dog under 5 % af de samlede midler, der fordeles ud fra sociale kriterier
Personalenormeringer og pædagogandele
I 2016 undersøgte vi kommunernes personalenormeringer og pædagogandele på daginstitutionsområdet. Undersøgelsen viser, at i nogle kommuner skal hver voksen passe knap halvandet børnehavebarn mere end i andre kommuner. Økonomisk velstående kommuner har typisk lidt højere personalenormeringer. Men det ser ud til, at normeringen i institutionerne er nogenlunde den samme i kommuner med mange sårbare børn som i kommuner med få sårbare børn.
ECO Nøgletal
Der er også viden om kommunale nøgletal på dagtilbudsområdet i ECO Nøgletal. ECO Nøgletal er et nøgletalssystem, som den enkelte kommune kan tegne abonnement på, og som giver skræddersyet information til kommunen.