Covid-19 på plejehjem og i hjemmeplejen

Denne temaside samler VIVEs undersøgelser af baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i perioden januar 2020 til april 2021. Du kan blandt andet finde viden om overdødelighed, smittekilder og variation i kommunal og regional smitte og test.

Opdrag fra Folketinget

Undersøgelsens opdrag kan læses her.

Undersøgelsens rapporter

VIVEs undersøgelse beskriver og vurderer forløbet i en hovedrapport, seks delrapporter samt en tidslinje. Fokus er på, hvordan vi som samfund var forberedte på og håndterede epidemien med henblik på at drage læring af udviklingen og omsætte det i forbedringer, så vi er bedre rustet, næste gang en epidemi rammer landet.

Hovedrapport: Baggrunden for covid-19-udbrud og -dødsfald på plejecentre og i hjemmeplejen i Danmark i perioden januar 2020 – april 2021
Danmark har klaret sig godt igennem covid-19-epidemien, når vi sammenligner med andre lande. Der er dog fortsat brug for at styrke hygiejneindsatsen på ældreområdet – og herunder personalets adgang til løbende faglig sparring og supervision, hvis vi skal forebygge udbrud med smitsomme sygdomme i fremtiden.
Delrapport 1:Dødelighed under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021. En sammenligning med tidligere epidemier og andre lande
Danmark kom godt gennem covid-19-epidemien sammenlignet med andre lande. Der var dog en overdødelighed blandt beboere på plejecentre i vinteren 2020/2021, og den var størst i Region Hovedstaden. Overdødeligheden er i samme størrelsesorden som ved tidligere influenzaepidemier.
Delrapport 2: Test, smitte og covid-19-relateret dødelighed under covid-19-epidemien 2020-2021 .
Beboere på plejecentre blev oftere smittet og døde oftere med covid-19 end deres jævnaldrende. Det viser undersøgelsen, der også indikerer, at smitten kom ind på plejecentrene via ansatte snarere end pårørende.
Delrapport 3: Nationale tiltag under covid-19-epidemien januar 2020 – april 2021 .
Fra starten af covid-19-epidemien var det højt prioriteret at beskytte de ældre. Ikke desto mindre har der været udfordringer med adgang til test og værnemidler. Vaccinerne fremstår som den mest væsentlige årsag til, at der ikke var flere, der blev smittet og døde med covid-19, og hygiejne er et vigtigt indsatsområde i arbejdet mod fremtidige epidemier.
Delrapport 4: Decentrale beretninger fra hjemmeplejen og plejecentre under covid-19-epidemien .
Hjemmeplejen og plejecentre oplevede de nationale coronatiltag som menings- og virkningsfulde, men ønsker at blive ligestillet med det øvrige sundhedsvæsen, når værnemidler m.m. skal prioriteres i en kommende epidemi. Undersøgelsen peger også på et behov for at opprioritere de kommunale hygiejneorganisationer.
Delrapport 5: Borgeres og pårørendes perspektiver på håndteringen af covid-19-epidemien. Delrapport 5 .
Ældre på plejecentre og i hjemmeplejen har oplevet covid-19-epidemiens smitteforebyggende tiltag som relevante og nødvendige, men især besøgsrestriktioner har givet sociale afsavn. VIVEs rapport anbefaler, at borgere på plejecentre får særligt fokus i kommende epidemier.
Delrapport 6: Erfaringer med indsatser til covid-19-håndtering på ældreområdet. Et litteraturstudie .
Brug af værnemidler og systematisk testning kan give mindre smitte med covid-19. Besøgsrestriktioner ser ud til at være forbundet med negative konsekvenser for beboere og pårørende, mens det er uvist, i hvor høj grad de har forhindret smitte.
Tidslinje: Epidemihåndteringen uge for uge.
Syv tematiske tidslinjer beskriver udviklingen i den danske håndtering af covid-19-epidemien inden for social kontakt, test og smitteopsporing, værnemidler, hygiejne, vacciner og andet på hhv. ældreområdet og på ikke-ældreområdet.

Dødelighed

Undersøgelsen består blandt andet af en analyse af, hvorvidt der kan ses en overdødelighed blandt ældre over 65 år, der i) bor på plejecenter, ii) modtager hjemmepleje eller iii) hverken bor på plejecenter eller modtager hjemmepleje. VIVE har undersøgt det ved at sammenligne dødeligheden i undersøgelsesperioden med dødeligheden i tidligere år (2015-2019).

Figuren herunder viser resultatet af VIVEs undersøgelse. De røde prikker viser den faktiske dødelighed. De stiplede grå linjer viser den forventede dødelighed baseret på data fra perioden 2015-2019. Figuren viser, at der normalt dør cirka 300 borgere om måneden – og at der dør flere om vinteren end om sommeren. Dødeligheden under epidemien med covid-19 adskiller sig generelt set ikke fra dødeligheden i de tidligere år. Kun i vinterugerne omkring årsskiftet 2020/2021 ses et større antal døde end forventet i gruppen af borgere på plejecenter. Resultatet er statistisk signifikant og testet ved brug af to forskellige statistiske metoder.

Det er kun for gruppen af ældre på plejecenter – og kun i perioden omkring årsskiftet 2020/2021 – at undersøgelsen finder en overdødelig i den periode, der jf. opdraget er omfattet af undersøgelsen (januar 2020 – april 2021).

Anm.: Figuren viser det forventede antal dødsfald (grå linje), det faktiske, observerede antal dødsfald (rød prik) samt grænser for, hvornår en given dødelighed er et udtryk for overdødelighed. Det forventede antal dødsfald er beregnet som det gennemsnitlige antal dødsfald i kontrolperioderne og vægtet for at tage højde for ændringer i aldersstrukturen. Dødelighedsgrænserne er beregnet som et antal dødsfald svarende til en z-score på to.
Kilde: Figuren er lavet pba. data fra Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen.

Kommunal og regional variation

Der er en betydelig kommunal og regional variation, hvor mange der bliver testet og fundet smittet med covid-19.

Figuren herunder viser antallet af test pr. plejecenterbeboer (panel a) samt andelen af borgere på plejecentre, der er fundet smittet med covid-19 (panel b). Det fremgår af figuren, at der både er kommunal og regional variation, og at Region Hovedstaden generelt set er den region, hvor der er testet mest – og hvor der er fundet flest smittede og afdøde borgere med covid-19 på plejecentre.

Figuren viser det samlede antal test og smittede personer fra både PCR- og antigentest pr. person opdelt på danske kommu-ner. Opgørelsesperiode fra marts 2020 til november 2021.
Kilde: Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Smittekilder

Undersøgelsen har analyseret smitteudviklingen og herunder smittekilder til udbrud på plejecentre.

Undersøgelsen har forsøgt at afdække, hvordan smitten kommer ind, og herunder om det mest hyppigt er personale eller pårørende, der er kilde til udbrud med smitte. Vi har undersøgt det ved at se på, hvem (om nogen), der er konstateret smittet 14 dage før de udbrud med smitte, der har været på plejecentre i undersøgelsesperioden.

Figuren herunder viser resultatet af opgørelsen af mulige smittekilder. For 36 % af smitteudbruddene er kilden ukendt. Det vil sige, at hverken ansatte eller pårørende til beboerne er testet positiv i op til 14 dage før smitteudbruddet. For 40 % af udbruddene er en ansat på plejecenteret testet positiv i 14 dage op til udbruddet, mens blot 8 % af de pårørende er testet positiv i op til 14 dage før udbruddet. I 17 % af smitteudbruddene findes der smitte blandt både pårørende og ansatte i de 14 dage op til udbruddet, hvilket gør, at udbruddet i disse tilfælde ikke har en entydig kilde.

Anm.: Figuren viser andelen af udbrud, hvor der 14 dage før udbruddet har været smitte blandt kun ansatte, kun pårørende, både ansatte og pårørende og hverken smitte hos ansatte og pårørende.
Kilde: Figuren er lavet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen og Statens Serum Institut.

Tidslinje

Syv tematiske tidslinjer beskriver udviklingen i den danske håndtering af covid-19-epidemien inden for social kontakt, test og smitteopsporing, værnemidler, hygiejne, vacciner og andet på hhv. ældreområdet og på ikke-ældreområdet.

Dette bilag indeholder en gennemgang af den danske epidemihåndtering (primært på ældreområdet) og af mediernes dækning heraf i undersøgelsesperioden fra januar 2020 til og med april 2021. Bilaget består af syv tematiske tidslinjer, der alle beskriver forskellige aspekter af epidemihåndteringen uge for uge. Temaerne for tidslinjerne er: 1) social kontakt, 2) test og smitteopsporing, 3) værnemidler, 4) hygiejne, 5) vacciner, 6) andet (ældreområdet) og 7) andet (ikke ældreområdet).

Åbn tidslinjen her.