SCOPE

SCOPE – børn og unges science-kapital

På alle danske skoler kan man finde børn, der elsker natur, teknologi og sundhed og børn, der synes, det er kedeligt og helt uden sammenhæng til deres hverdag. Og al forskning peger på, at forskellene ikke er tilfældige, men at der tværtimod er en vis systematik i dem.

I SCOPE-projektet afdækker vi, hvordan denne systematiske ulighed opstår. Hvilke faktorer er på spil, når børn og unge i forskellig grad opbygger ressourcer til at vide, mene og gøre noget i forhold til natur, teknologi og sundhed? Og hvilken forskel gør hjemmet, forældrene, vennerne, fritidsinteresserne for, om man oplever science-området som interessant og relevant?

Den viden, vi indsamler i SCOPE, kan vi bruge til at tilrettelægge indsatser, der kan udligne de sociale, etniske og kønsmæssige forskelle i børn og unges forhold til science-området.

Naturvidenskab og ”science-kapital” – læs mere om projektets begreber

Lige muligheder

Men skal alle børn interessere sig for natur, teknologi og sundhed? Er det ikke okay, at nogen interesserer sig for noget helt andet?

Jo, det er det. Men uanset deres interesser vokser alle børn vokser op i et samfund, hvor den teknologiske udvikling spiller en central rolle i alle menneskers liv. Som voksne borgere og fremtidige beslutningstagere skal de kunne forholde sig kritisk og engageret til de dilemmaer, udviklingen skaber, og det kræver ressourcer på science-området. Derfor skal børnene have lige muligheder for at opnå de ressourcer.

Lige muligheder er også vigtige, fordi vi har brug for alle typer kompetencer og baggrunde i de faglige miljøer, hvor udviklingen drives. Når nogle børn og unge systematisk vælger science fra, betyder det, at der er grupper i samfundet, som bliver afskåret fra gode jobs, viden, interesser, oplevelser og samtaler, de ellers ville have haft mulighed for.

Det betyder også, at der kommer mindre mangfoldighed blandt ingeniører, læger og naturvidenskabsfolk, og at samfundet går glip af vigtige stemmer og perspektiver på de udfordringer, som i fremtiden kalder på naturvidenskabelig viden og teknologiske løsninger.

Formålet med forskningsprojektet SCOPE er at understøtte, at alle børn og unge får lige muligheder for at opbygge ressourcer indenfor natur, teknologi og sundhed. Det gør vi ved at indsamle og analysere data – både kvantitative og kvalitative – om, hvordan børn opbygger ressourcer til at vide, mene og gøre noget i forhold til science-fagene.

På baggrund af de kvalitative data vil vi undersøge udviklingen af børn og unges science-kapital, science-identitet og science-dannelse som et samspil mellem forskellige faktorer i deres liv.

Læs mere om projektets begreber 

På baggrund af de kvantitative data undersøger vi blandt andet udviklingen i science-kapital på tværs af grupper over tid.

Med SCOPE-projektet har vi også fået et datasæt, der fremover kan bruges til forskning i børn og unges forhold til natur, teknologi og sundhed.

Læs mere om, hvordan vi undersøger science-kapital kvantitativt her

SCOPE-projektet løber frem til 2026 med mulighed for forlængelse til 2030.

I projektperioden følger vi eleverne på ca. 100 grundskoler og ca. 40 gymnasier og alle landets erhvervsskoler. På grundskolerne følger vi eleverne i 3.-, 6.- og 9.-klasserne samt til lærere og elever. På gymnasier og erhvervsskoler deltager elever i 2g. eller svarende dertil.

SCOPE-projektet har en kvantitativ og en kvalitativ del.

Spørgeskemaer

Den kvantitative data indsamles via spørgeskemaer, som udsendes to gange – i 2022 og 2025. De elever, der går i de små klasser ved projektet start, vil altså nå at deltage i begge runder, og det giver en værdifuld indsigt i de faktorer, der over tid præger børnenes forhold til natur, teknologi og sundhed. Hvis projektet forlænges, vil der være en tredje runde af spørgeskemaer i 2028.

Interview

Den kvalitative data indsamles via en række interview med lærere og elever, der kan give yderligere nuancer om børnenes oplevelser og skolens arbejde med natur, teknologi og sundhed.

I SCOPE-projektet bruger vi begrebet science om det naturvidenskabelige område i bredeste forstand, dvs. emner indenfor natur, teknologi og sundhed.

Begrebet science-kapital bruger vi om den viden om, de holdninger til og de oplevelser med natur, teknologi og sundhed, som børn og unge bygger op gennem forskellige sfærer i livet.

Et godt billede på science-kapital er en rygsæk, som løbende fyldes op af viden, inspiration og erfaringer fra hjemmet, skolen, fritiden og hverdagen generelt. Rygsækkens indhold – eller børnenes science-kapital – har betydning for deres senere muligheder og valg i livet.

At bruge begrebet kapital i denne sammenhæng er inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu. Han definerede kapital som legitime, værdifulde og omsættelige ressourcer, som kunne give sociale fordele inden for specifikke felter – fx uddannelse.

Inspiration fra britisk forskning

Begrebet science-kapital blev brugt første gang af Louise Archer, som er professor i sociologi ved University College London. Hun har ledet en undersøgelse af science-kapital blandt britiske skolebørn, som er en væsentlig inspirationskilde for SCOPE-projektet.

Læs mere om det britiske forskningsprojekt her

I Danmark har bl.a. det nationale naturfagscenter Astra beskæftiget sig med science-kapital.

Læs Astras informationsmateriale om science-kapital

SCOPE udføres i et samarbejde mellem en række partnere:

• VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
• Institut for Naturfagenes Didaktik ved Københavns Universitet
• Københavns Professionshøjskole
• VIA University College
• Det nationale naturfagscenter Astra

SCOPE er finansieret af Villum Fonden og Novo Nordisk Fonden.