Hvordan kan ældres fællesskaber understøttes og hvilken rolle kan teknologi spille heri?

Artikel af Marie Kirstejn Aakjær, Lektor, Professionshøjskolen Absalon

Potentialet i borgerkræfter er for alvor kommet i den offentlige sektors søgelys i forlængelse af pres på offentlige budgetter og øgede krav om effektivitet og kvalitet, og offentlige organisationer søger disse år nye svar på, hvordan borgeres ressourcer kan mobiliseres i bestræbelserne på at opretholde og skabe velfærd (Hartley et al., 2013; Sørensen & Torfing, 2018). Fællesskaber træder frem som et centralt begreb i velfærdsudvikling, og får en fornyet betydning i forhold til social innovation og samskabelse. En udviklingstendens, der spiller ind i dette fornyede fokus på fællesskaber, er tilkomsten af nye typer digitale platforme som de nye lokale mødesteder eller ’opslagstavler’ (fx når den lokale Brugs er lukket eller som supplement til den analoge opslagstavle i den eksisterende Brugs), hvor borgere kan mødes, tale sammen eller hente information. Ideen bag borger-til-borger platformene er at mobilisere relationer for at skabe sociale fællesskaber på kryds og tværs i kommunerne og at danne rammerne for eksempelvis et sundhedsfællesskab. Dette kalder imidlertid på en dybere forståelse af hvordan det fælles skabes eller opstår og hvordan man klogest arbejder med teknologi, hvis målet er at understøtte sociale fællesskaber blandt ældre.

Arbejdspakken udført f Professionshøjskolen Absalon foretog en undersøgelse af, hvorvidt en gruppe ældre borgere med KOL kunne anvende en digital platform til fx at holde kontakt og udveksle viden om deres sygdom – og dermed måske bruge hinanden i situationer, hvor de ellers ville bruge offentlig service. Platformen blev aldrig brugt på den måde af gruppen, og projektets resultater peger på flere årsager til dette, herunder særligt stor variation i IT-kompetencer og holdning til IT blandt deltagerne.

Resultaterne understreger vigtigheden af en kontekstuel forståelse af den målgruppe, der skal bruge teknologien: hvilke kompetencer har de, hvad skal teknologien drive og hvad er de fysiske rammer, der spiller sammen med den digitale platform? Forholdet mellem teknologien og det geografiske, fysiske mødested er centralt, og resultaterne peger på, at for denne målgruppe er det direkte (analoge) møde bærende for fællesskabet. Platformene er ikke et match til alle. Derfor er det nødvendigt at se på, hvor man skal støtte yderligere op og supplere digitale platforme med analoge indsatser. Det er med andre ord nødvendigt at forstå de specifikke fællesskabers karakteristika og på hvilken måde, de præcis kan støttes. Det kræver en stor indsats fra kommunerne, hvis det er her, en digital platform forankres.

Projektets resultater peger samtidig nye indsigter om, hvad der grundlæggende driver fællesskabet og hvordan fællesskab kan understøttes. I delprojektets case var deltagerne fælles om en sygdom, men ønskede ikke kun at fællesskabet skulle drives af dette fokus. Det kalder på ledelse af fællesskab, der formår at balancere offentlige mål med det, fællesskabet mødes om, med og for.

Fællesskab opstår i en dynamik mellem det faste og stabiliserende (fx fastlagte roller, rum og tidsrum) og det åbne og fleksible (fx drømme, håb, åbne samværsformer). I denne kontekst kan offentlige aktører spille en vigtig rolle i forhold til at være med til at sikre de stabiliserende elementer (top-down), men må samtidig følge og spille ind i fællesskabelsens egne dynamikker (bottom-up) uden en mulighed for entydigt at styre dem mod bestemte resultater inden for bestemte tidshorisonter.