MATURE - om fremtidens ældre

Velfærdsservice for fremtidens ældre

Forskningsprojektet MATURE – Meeting the challenges in population ageing through innovation and cultural adaptation of welfare society - har haft til formål at vise vejen til en bedre velfærdsservice for fremtidens ældre, som både kan give de ældre øget livskvalitet og samtidig reducere samfundets udgifter til velfærdsservice. Læs her om projektets resultater om de forskellige aspekter, der knytter sig til aldring og ældrepleje i fremtiden.

Andelen af ældre i befolkningen stiger, og prognoser forudsiger et markant økonomisk pres på velfærdsstaten og den service, der skal leveres i fremtiden. I Danmark er ældreservicen blevet reformeret i flere omgange siden 1990’erne for at effektivisere og øge dens kvalitet gennem tiltag som rehabilitering. Og tendensen med standardisering og individualisering af ældreservice fortsætter.

Også alderdommen i sig selv er i forandring, og i de kommende årtier vil behovene for velfærdsservice derfor blive markant anderledes. Hvis samfundet med succes skal håndtere denne udfordring, er det nødvendigt at organisere fremtidens ældrevelfærd på nye måder.

MATURE-projektet har undersøgt, hvilke behov, præferencer og ressourcer ældre borgere vil have i fremtiden, når det drejer sig om blandt andet helbred, sociale relationer, boligønsker og frivilligt arbejde.

Projektet har også undersøgt et udvalg af teknologiske løsninger, som måske kan blive en hjælp til at løfte opgaven med fremtidens velfærd. Projektet har set nærmere på tre innovative løsninger: et digitalt kommunikationsværktøj, der understøtter ældres sociale fællesskaber, en algoritmeløsning, som projektet har udviklet for at forebygge akutte indlæggelser blandt hjemmehjælpsmodtagere, og endelig velfærdsteknologisk brug i et plejecenter.

Partnere i projektet

Innovationsfonden har investeret i projektet, som er gennemført af VIVE – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med Syddansk Universitet, Professionshøjskolen Absalon, Svendborg Kommune samt plejecentret Skovhuset i Hillerød. MATURE indledtes i februar 2017 og blev afsluttet januar 2020.

I de kommende årtier vil vi se en markant stigning i andelen af ældre i befolkningen. Samfundsøkonomiske prognoser forudser, at der i takt med stigningen vil komme et markant økonomisk pres på velfærdsstaten og den service, der skal leveres i fremtiden.

Også alderdommen i sig selv er i forandring. Danskerne lever længere og sundere end for nogle generationer siden, og fremtidens ældre vil derfor ikke nødvendigvis få brug for det samme niveau af pleje som nu. Teknologiske udviklinger vil komme til at spille en rolle i opgaveløsningen i fremtidens ældreservice, og det samme kan familie og civilsamfund. Behovene for velfærdsservice vil være markant anderledes i fremtiden, og det er derfor nødvendigt at organisere fremtidens ældrevelfærd på nye måder for at imødegå den demografiske udvikling.

Hvor er udfordringerne?

Her kan du læse interview med repræsentanter for de tre største partnere i MATURE. De fortæller, hvor de ser de største udfordringer, når andelen af ældre danskere stiger markant i de kommende årtier – og hvilke løsninger, projektet har peget på.

12 fremtidsscenarier

MATURE-projektet præsenterer i et hæfte 12 scenarier for fremtidens ældre. De er ikke bud på en fastlagt fremtid, men er tænkt som stof til læserens analytiske eftertanke og forestillingsevne – og som inspiration til de fagfolk og beslutningstagere, der i disse år lægger sporene til fremtidens ældreservice.

Scenarierne er opdelt i tre temaer

Det sene voksenliv: Det første tema handler om det sene voksenliv, som det vil udfolde sig for kommende generationer af ældre. Det ser på, hvordan ældres helbred og livsstil vil udvikle sig fremover, og hvordan fremtidens samfund vil se på ældre og på aldring. Vil ældre blive stadig sundere fremover, eller vil udviklingen stagnere eller måske ligefrem vende? Og vil aldring blive betragtet som en naturlig forlængelse af det øvrige liv, eller vil vi snarere se det som en helt distinkt livsfase?

Teknologiens rolle: Det andet tema handler om den teknologi, der vil få en stadig større plads i velfærdsservicen fremover. Her spørger vi dels, hvilken rolle teknologien vil spille for de processer, den skal indgå i, dels, hvilken holdning fremtidens borgere vil have til teknologien. Vil vi primært opleve teknologien som begrænsende eller faciliterende? Og vil vi primært have tillid eller mistillid til den?

Fremtidens velfærdssamfund: Det tredje tema handler om fremtidens velfærdssamfund og den støtte, det kan yde til en aldrende befolkning. Her er fokus, hvordan velfærden skal finansieres fremover, og hvilken rolle familie og civilsamfund vil spille. Vil vægten ligge på offentlig finansiering af velfærd eller vil privat finansiering og brugerbetaling dominere i fremtiden? Og vil omsorgen til ældre primært blive leveret ad formel vej som nu, eller vil den uformelle hjælp fra familie og netværk tage over?

Scenarierne

De tre temaer med hver to spørgsmål danner tilsammen 12 mulige scenarier. Hvert scenarie beskriver konsekvenserne af netop denne udvikling på en række områder: Hvad betyder scenariet for samfundets omkostninger og for fremtidssikringen af velfærdsmodellen? Hvilken udvikling vil vi her se i sammenhængskraften og det offentliges rolle? Hvordan påvirkes arbejdslivet og mulighederne for tilbagetrækning, og hvordan udvikler det plejefaglige arbejde sig, i netop dette scenarie?

Mature-projektet har undersøgt et udvalg af innovationer, som kan have potentiale til at hjælpe med at løfte fremtidens velfærd. Projektet har set nærmere på tre innovative løsninger:

• Et digitalt kommunikationsværktøj, der understøtter ældres sociale fællesskaber,
• en algoritmeløsning til at forebygge akutte indlæggelser blandt hjemmehjælpsmodtagere, og
• brug af velfærdsteknologi i et plejecenter.

Digitalt kommunikationsværktøj

Læs om borger-til-borger-platforme i artiklen Hvordan kan ældres fællesskaber understøttes og hvilken rolle kan teknologi spille heri?

Algoritmeløsning

Som en del af MATURE-projektet har Syddansk Universitet udviklet en datadrevet algoritme, som kombineret med en telemedicinsk løsning skal sikre tidlig opsporing og forebyggelse af akutte indlæggelser blandt ældre borgere. Denne innovation er udviklet i samarbejde med Svendborg Kommune, hvor den også testes.

Her kan du læse mere om innovationen, udviklings- og implementeringsprocessen samt om kommunens erfaringer.

Herunder kan du se videointerview med projektleder Mejse Holstein og høre hende fortælle om erfaringerne med algoritmen.

Velfærdsteknologi

Teknologi spiller en stor rolle når samfundet skal prøve at finde måder at levere bedre service, øge livskvalitet og forbedre arbejdsmiljøet samtidig med, at udgifterne til velfærdsservice optimeres og reduceres. Men kan velfærdsteknologi indfri disse forventninger?

Her kan du læse en artikel skrevet af forskerne i MATURE, udgivet i tidsskriftet Disability and Rehabilitation: Assistive Technology. (Bag betalingsmur)

Plejecenter Skovhuset , der er partner i MATURE-projektet, har stor erfaring med forskellige velfærdsteknologiske løsninger. Skovhuset er et højteknologisk hus, hvor teknologien bruges til at understøtte den enkelte beboers behov.

Herunder kan du høre Selena Forchhammer fra Plejecenter Skovhuset fortælle om erfaringer med vefærdsteknologi.

Scientific Advisory Research Board

Til MATURE-projektet har der været tilknyttet et Scientific Advisory Board, som har bidraget til projektet med faglig ekspertise og perspektiver på projektets temaer. Medlemmerne er anerkendte internationale forskere inden for aldring og repræsenterer hver forskellige perspektiver. Læs mere om disse ressourcer i projektet.

Projektkonference 2018

Den 22. august 2018 afholdt MATURE-teamet projektkonference i Vejle på Munkebjerg Hotel. Formålet var at formidle projektets resultater, at give forskellige perspektiver på de samfundsmæssige konsekvenser af den aldrende befolkning og at skabe netværksmuligheder for folk, der er interesserede i emnet. Læs mere og hør interview med projektdeltagere.

Afsluttende konference i MATURE: Velfærdsservice for fremtidens ældre

Læs reportage fra den afsluttende projektkonference 21. november 2019, hvor ca. 150 fagfolk mødtes med fokus på velfærdsteknologiens muligheder, men også med understregning af, at teknologien ikke kan stå alene.

Sundhedsfagligt Diplommodul målrettet fremtidens sundhedsprofessionelle

MATURE-projektets konklusioner, anbefalinger og scenarier danner tilsammen grundlag for at pege på central viden, færdigheder og kompetencer, der i fremtiden vil være relevante for praktikere for at understøtte og forbedre pleje og serviceydelser til ældre. På baggrund af resultaterne fra projektets delprojekter har Professionshøjskolen Absalon udviklet et sundhedsfagligt curriculum på diplomniveau målrettet fremtidens sundhedsprofessionelle (fx sygeplejersker, ergoterapeuter og sundhedsfaglige ledere). Det er et curriculum, der matcher nogle af fremtidens kompetencebehov inden for ældreområdet. Se præsentation af Sundhedsfagligt Diplommodul.

Præferencer for fremtidens ældrepleje
Resultater fra et valghandlingseksperiment

• Den kommunale ældrepleje er under pres, og det kan få efterspørgslen på privat hjemmepleje til at stige i fremtiden. Det er især personer med en lang uddannelse og en stor formue og personer med en lav tiltro til velfærdssystemet, der er villige til at betale for private hjemmehjælpsydelser.

Tolv scenarier for fremtidens ældre
Resultater fra forskningsprojektet MATURE

• Perspektiver på det sene voksenliv, teknologiens rolle og fremtidens velfærdssamfund bliver samlet i 12 scenarier, der er tænkt som stof til læserens analytiske eftertanke og forestillingsevne – og som inspiration til de fagfolk og beslutningstagere, der i disse år lægger sporene til fremtidens ældreservice.

Volunteer work among older adults in denmark 1997-2017

• Andelen af frivillige ældre i Danmark er vokset markant i løbet af de seneste 20 år. Samtidig er frivilligheden blandt ældre stagneret eller ligefrem faldet i mange vestlige lande, som eksempelvis USA og Canada. I denne artikel undersøger vi, hvad der kan forklare den positive udvikling i Danmark.

Ældres familiære og sociale relationer
Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge

• Behovet for sociale relationer findes uanset alder, og vi bliver ved med at engagere os socialt langt op i alderdommen. Men der sker også uundgåelige forandringer i vores sociale relationer, når vi bliver ældre. Det viser nye tal fra Ældredatabasen, der ser på ældres familiære og sociale relationer.

Ældres frivillige arbejde
Udviklingen over tid

• Andelen af ældre, der udfører frivilligt arbejde, er steget de seneste 20 år. For eksempel udførte næsten dobbelt så mange 77-årige frivilligt arbejde i 2017 som i 1997. Det skyldes blandt andet, at flere borgere har et godt helbred langt op i 70’erne.

Ældres boligsituation og fremtidige boligønsker

• De fleste danskere på 52 år og derover har boet længe i deres nuværende bolig og ønsker at blive boende. Der ses dog en tendens til, at flere overvejer at flytte sent i livet. Det tyder på, at den ældre del af befolkningen er begyndt at tilpasse deres boligforhold efter, at flere lever længere og har mange gode år i alderdommen. Det viser tal fra VIVEs Ældredatabase.

Barnløshed og familieform i det sene voksenliv
Sammenligning af ældre barnløse og forældre i forhold til socioøkonomiske karakteristika, hverdagsliv og velbefindende

• Barnløsheden har en betydning for en række levekår senere i livet, men denne betydning er ikke entydig. Til gengæld er der tydelige forskelle mellem de to køn. Kvinder uden børn klarer sig væsentligt bedre end mænd uden børn, der ofte har lavere uddannelse og er mere sårbare og socialt isoleret. Det viser rapporten, der sammenligner danske ældre med og uden børn i alderen 52-97 år.

Socio-economic and lifestyle determinants of giving practical support to adult children in the era of changing late life

• While research evidence indicates that older adults provide substantial amounts of financial, emotional and practical support to their adult children, little is known about the lifestyle-related drivers of providing such support or how these may be associated with changing late life in late modernity.

Ældres helbred, funktionsevne og livsstil
Analyser på baggrund af Ældredatabasens 5. bølge samt udviklingen mellem 1. og 5. bølge 1997-2017

• Danske ældre trives godt, har et godt helbred og er i god fysisk form. Det viser nye tal fra Ældredatabasen, der ser på ældres helbred fra 1997 til 2017. Men selvom danskerne på 52 år og derover er blevet sundere, så er diversiteten særligt blandt de ældste ældre stor.

Danske ældre i 1977 og 2017
Ældre voksnes familierelationer, helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet i 1977 og 2017

• Livet for danske ældre har på visse områder ændret sig markant de seneste 40 år. I dag vurderer flere ældre, at de har et godt helbred, og en mindre andel er på arbejdsmarkedet i en sen alder. Det viser denne analyse, der sammenligner data om ældres helbred og livssituation i 1977 og 2017.

Willingness to pay for long-term home care services: Evidence from a stated preferences analysis

• This paper uses a stated preferences approach to study the willingness to pay (WTP) for various components of long-term home care services, using household taxes as the payment vehicle.

The promise of assistive technology in institutionalized old age care: economic efficiency, improved working conditions, and better quality of care?

• Assistive technologies in care work are expected to alleviate the challenges related to population aging, namely the pressure on public budgets and a shortage of care professionals. This study examines how various stakeholders view the potentials of assistive technology in an institutionalized care setting in Denmark.

Trust in the publicly financed care system and willingness to pay for long-term care

• Hjemmeplejen er under pres, og mange danske kommuner har svært ved at levere en ældreservice, der lever op til borgernes forventninger. Denne videnskabelige artikel, som er publiceret i Social Science & Medicine, undersøger, om modtagere af hjemmehjælp vil være villige til at betale for forbedret hjemmepleje i fremtiden.

 

Blogindlæg og artikler

Big data hjælper ældreplejen til at forebygge akutte indlæggelser

Afsluttende konference i MATURE: Velfærdsservice for fremtidens ældre

Efter MATURE: Hvad er udfordringerne – og hvor er løsningerne?

Alderdom anno 2050: VIVE skitserer tolv fremtidsscenarier for det sene voksenliv