Undgå, at GPS’er giver falsk tryghed på plejehjem

GPS, dør- og bevægelsessensorer skal give tryghed og sikkerhed, så beboere, der er i risiko uden for plejehjemmet eller i risiko for fald, ikke kommer til skade. En alarm til personalet kan redde liv, når Lis, der ofte falder, er på vej på toilettet om natten, eller når Jørgen, som færdes usikkert i trafikken og ikke kan finde hjem selv, er på vej ud ad døren.

Omvendt kan teknologierne give falsk tryghed, indebære større risici for beboerne og belaste personalet, hvis de ikke bliver brugt rigtigt. En GPS, der er glemt i opladeren, kan ikke redde liv. Og en overflod af irrelevante alarmer kan betyde, at man ikke får reageret på dén alarm, der faktisk kan gøre en forskel.

Teknologier indgår i et samspil mellem mennesker, arbejdsgange og rutiner, pædagogiske tiltag, jura og fysiske rammer, hvor alle elementer skal hænge sammen og være forbundne for at fungere efter hensigten. Forskningsprojektet LIVSTEGN viser, at det kræver konstant arbejde og fokus hos personalet at anvende teknologierne, så de skaber sikkerhed for beboerne.

Borgernes behov er foranderlige

Det er et grundvilkår, at borgeres helbred og problemstillinger hele tiden ændrer sig. Personalet skal derfor også være opmærksomme på, om der opstår behov for at sætte teknologi i værk eller måske fjerne teknologi, der ikke længere er brug for.

Jørgen var eksempelvis vant til selv at gå ture i området, men blev tiltagende forvirret og usikker, når han færdedes på egen hånd, samtidig med at han søgte mere og mere væk fra plejehjemmet. Efter en episode, hvor en forbipasserende havde fundet Jørgen på cykelstien på en trafikeret vej og fulgt ham tilbage på plejecenteret, bestilte Jørgens kontaktperson en demensbrik og GPS til ham. Herved ville de få besked, når han nærmede sig afdelingsdøren, og ville kunne finde ham hurtigt, hvis han nåede ud uden en ledsager. Samtidig instruerede kontaktpersonen kollegerne i, hvordan de kunne hjælpe Jørgen, når han blev urolig, som f.eks. ved at sidde i fællesrummet og drikke kaffe eller se film.

Nogle måneder senere ville Jørgen hellere gå tur på afdelingen end uden for plejehjemmet. På sine ture på afdelingen gik Jørgen lige forbi afdelingsdøren og aktiverede alarmen hver gang. Dette skabte frustration hos personalet: De mange ‘falske’ alarmer forstyrrede dem i at være nærværende hos andre beboere og afbrød dem i andre opgaver, men omvendt kunne de ikke være sikre på, om Jørgen rent faktisk var på vej ud af plejehjemmet.

Efter en periode med observation og vurdering af ændringerne i Jørgens gåture besluttede personalet efter drøftelser i alle vagtlag at deaktivere Jørgens demensbrik.

Dette forløb virker umiddelbart relativt simpelt, men det skal ses i lyset af, at Jørgen bor på gang sammen med 15 andre beboere, hvoraf mange har demens, og flere andre beboere er i en tilsvarende situation.

Beboere med demens kan blive forvirrede, når de flytter ind på plejehjemmet og gerne vil gå hjem til deres ægtefælle igen, tager deres GPS af eller glemmer, at de har brug for rollator, når de skal på toilettet om natten. Personalet skal kontinuerligt være opmærksomme på, om beboernes behov udvikler sig, så der er brug for teknologier til at støtte dem i plejen, eller om der er behov for at fjerne teknologier, så man kun får relevante alarmer.

Teknologierne kræver også omsorg og pleje

Personalet lægger meget arbejde i at få teknologierne til at virke efter hensigten. Der skal kun meget små fejl, misforståelser eller forandringer til, for at teknologierne mister deres værdi og i værste fald giver en falsk tryghed.

Mange medarbejdere er opmærksomme på denne skrøbelighed og holder øje med fejlmulighederne: Er en GPS blevet glemt i opladeren i stedet for at være hos borgeren; fanger bevægelsessensoren, når beboeren er på vej ud af sengen om natten; er der en medarbejder med, hvis man får øje på en beboer udenfor, som har brug for ledsager? Denne opmærksomhed er afgørende i en travl hverdag med skiftende personale, hvor der kan være behov for at rette op på små fejl.

Den teknologiske udvikling er kommet langt, men der er stadig plads til forbedringer i forhold til batteritid og nøjagtighed af GPS’ernes virtuelle indhegning, geofence.

Personalet skifter altid til en nyopladt enhed to gange i døgnet for at sikre, at GPS’en altid har strøm. Selvom længere batteritid i fremtiden vil mindske intervallet for udskiftning, vil personalet altid skulle have rutiner for, hvornår enheden skal lades op. Og hvis geofence er sat for langt væk fra plejehjemmets bygning, kan beboeren nå langt væk, inden personalet får besked, men er grænsen sat for tæt på plejehjemmets bygninger, kan der opstå falske alarmer, hvor beboeren ikke er gået, men faktisk opholder sig i sin lejlighed.

Det kræver et tæt samarbejde mellem leverandør og plejehjemmet at opnå en balance i forhold til, hvor grænsen sættes. Gitte og hendes faste kolleger ved, at grænsen er sat ret tæt på bygningerne for at være på den sikre side, og de sørger derfor altid for at kigge på afdelingen og opdatere borgerens GPS-position på deres telefon, inden de går ud for at finde beboeren. En central pointe er derfor at have fokus på det arbejde og den omsorg, som er nødvendig for at få teknologierne til at virke efter hensigten.

Fem faktorer til sikker brug

Ændringerne i magtanvendelsesreglerne har betydet, at det er lettere for plejehjemmene at tage tryghedsskabende velfærdsteknologi i brug. Imidlertid peger forskningsprojektet LIVSTEGN på, at det også kræver omsorg for teknologierne at få dem til at virke efter hensigten og skabe sikkerhed for beboerne. Projektet har identificeret en række organisatoriske tiltag, der kan støtte dette arbejde og bidrage til en sikker brug af teknologierne.

1. Skab ledelsesfokus og giv sparring

Det er afgørende, at ledelsen sætter arbejdet i system og kontinuerligt bidrager til refleksion over anvendelse af teknologi på plejehjemmet. Vær nysgerrig på faglige argumenter og brug konkrete situationer og problemer til at tale med medarbejderne om f.eks. beboerens behov, lovgivning, pædagogiske tiltag, mulige teknologier og den mindst indgribende løsning.

2. Ryd op i alarmjunglen

Dobbelt så mange sensorer og alarmer er ikke dobbelt så godt. Gennemgå alle beboere kritisk: Matcher de anvendte teknologier beboerens faktiske behov? Kan man skære ned på antallet af teknologier? For mange alarmer, irrelevante alarmer eller alarmer, man ikke selv skal handle på, giver alarmtræthed og indebærer en risiko for, at medarbejderne ignorerer dem.

3. Udpeg nøglepersoner

Udvælg en mindre gruppe af medarbejdere til at være særligt opmærksomme på fejl og uhensigtsmæssigheder – er GPS’en for eksempel glemt i opladeren i stedet for at være på beboeren?

4. Lav klare aftaler og ansvarsfordeling

Lav klare aftaler for, hvem der har ansvaret for, at teknologien er sat til og virker – for eksempel at beboeren har GPS på, eller at bevægelsessensoren er tændt på det rigtige tidspunkt. Aftal, hvem der har ansvar for at reagere på GPS og øvrige alarmer, og hvem der er backup, for at undgå, at alarmerne cirkulerer i hele huset og forstyrrer alle.

5. Indarbejd arbejdsgange og rutiner

Skab faste strukturer og redskaber, som hjælper personalet og giver overblik over, hvilke beboere der har teknologierne. Gør f.eks. GPS til et fast punkt på morgenmødet og skab synlighed på oversigtstavlerne.

Forskningsprojektet er finansieret af VELUX FONDEN og udføres i tæt samarbejde mellem Aarhus Universitet, VIVE, Aarhus Kommune og Erhvervsakademi Aarhus. Læs mere om projektet her.