Sugardating er frihed i højeste potens

DR3 har i en længere programserie portrætteret den unge sugarbabe Gina Jaqueline. Hun har seksuelle forhold med velbjærgede mænd, der som modydelse betaler for Chanel-tasker, middage og dobbeltsenge på overdådige hoteller. Såkaldt sugardating. Serien viser meget tydeligt skrøbeligheden i sociale relationer i nutidens samfund, men foreløbig har portrættet af Gina Jaquelines liv primært pustet liv i debatten om, hvad sugardating er. Er det dating, eller er det prostitution?

Hvis vi reelt vil forstå fænomenet, og ikke blot have en kamp om ord, skal vi dog forstå, hvorfor sugardating virker tiltrækkende. Sugardating fortæller nemlig en vigtig historie om vores måde at agere på i intime relationer i et samfund, hvor frihed bliver betragtet som et grundlæggende menneskeligt behov.

Sugardating er et vanskeligt fænomen at definere. Ifølge Sugardaters.dk handler det ikke om sex for penge, hvorfor det ikke er prostitution. Men ser vi på definitionen af prostitution inden for forskningen, så falder en situation, hvor en sugarbabe får tasker til gengæld for sit fysiske intime selskab ind under betegnelsen prostitution. Eksempelvis definerer VIVE (det tidligere SFI) prostitution, som når man på markedslignende betingelser sælger en seksuel ydelse mod betaling som for eksempel gaver.

Nogle vil måske sige, at det er friheden og frivilligheden i relationen, der udgør forskellen på sugardating og prostitution. Følger vi den argumentation, adskiller sugarbaben sig fra sexsælgeren ved selv at vælge sin sugardaddy, mens sexsælgeren bliver valgt af sin kunde. Det argument er der dog mange, der vil være uenig i, for der kan være mange grunde til, at sexsælgeren kan sige nej til en kunde, mens sugarbaben ikke nødvendigvis kan sige nej til en sugardaddy. Ligesom det modsatte kan være tilfældet. Det afhænger helt og holdent af omstændighederne ved relationen.

Når man vil skelne mellem prostitution og sugardating, ender man derfor let i en umulig strid om ord, som ikke bringer os tættere på en reel forståelse af, hvad sugardating egentlig er, og hvorfor det tiltrækker os som individer. At opnå det kræver en forståelse af motivationen for at indgå i sugardating og af de samfundsmæssige tendenser, som giver fænomenet sugardating liv.

Midlertidig intimitet

Intime sociale relationer er noget af det mest forvirrende for det senmoderne individ. Det mente i hvert fald den nu afdøde sociolog Zygmunt Bauman, som i sin bog Liquid Love beskrev, hvorfor de sociale relationer i vor tid synes at være mere skrøbelige end tidligere. Ifølge Bauman skal årsagen findes i vores frihedstrang, som betyder, at vi altid er på jagt efter det nye og spændende.

Det senmoderne menneske er sensationssøgende, mente Bauman, og friheden til at vælge og eksperimentere står derfor højt på vores prioriteringsliste – også når det gælder vores intime sociale relationer. Det betyder, at selv om vi higer efter intime sociale relationer, så opleves de samtidig som potentielt begrænsende for vores personlige frihed. Af samme grund søger vi relationer, der kan dække vores behov for intimitet, men som samtidig er så fri for forpligtelser som muligt.

Bauman beskrev disse frie relationer som ‘top-pocket relationships’. Det vil sige relationer, der som et lommetørklæde kan hives op af brystlommen, når vi har behov for det og proppes ned igen, når det ikke længere er tilfældet. Det gør det let at udskifte relationen, skulle den blive for besværlig at håndtere eller kollidere med vores frihed.

Den amerikanske sociolog Elizabeth Bernstein beskriver ligeledes, hvordan vi i dag efterspørger midlertidige intime relationer. Hun peger bl.a. på, at sexsælgere i dag sælger ‘girlfriend experiences’, som skal give kunden en autentisk oplevelse af at være på besøg hos en kæreste frem for en sexsælger. Det drejer sig dermed ikke kun om sex, men også om autenticitet og om en følelse af samhørighed. Autenticiteten er dog bundet til den midlertidige relation, og når kunden går ud ad døren igen, er det uden de forpligtelser, som normalt følger med et parforhold.

Bernstein laver sine analyser i forhold til prostitution, men hendes konklusioner er også relevante i forhold til andre seksuelle relationer, der bærer præg af noget kommercielt, sådan som det kan være tilfældet med sugardating. Logikken om frihed i relationen er den samme.

Vores frihedstrang bliver derfor hjulpet godt på vej af fænomener som for eksempel sugardating, for her bliver de flyvske og midlertidige relationer sat i system, og en relation kan med få klik byttes ud med en ny. Sugardating gør det dermed muligt at finde intime sociale relationer, som udover at tilfredsstille vores intime behov også lever op til kriterierne om at være nye, impulsive og frie for forpligtelser.

Både nemt og kompliceret

Gina Jaqueline kalder selv sit liv som sugarbabe for både nemt og kompliceret – nemt, fordi det er en relation uden anstrengende forventninger; kompliceret, fordi følelserne nogle gange kan komme i vejen for den rene seksuelle relation. Det er ifølge Gina Jaqueline ‘gift’ for et sugardating-forhold, fordi følelser, der rækker ud over den midlertidige tidsafgrænsede relation, ikke er en del af aftalen. Den går i stedet på, at man har friheden til at vælge til og fra og bytte hinanden ud, hvis relationen bliver trættende.

Med udgangspunkt i Bauman og Bernstein kan vi argumentere for, at sugardating er et udtryk for en samtidstendens, hvor adskillelsen af sex og kærlighed er blevet en kulturel norm. Modsat tidligere generationer har vi friheden til at vælge og eksperimentere med forskellige intime relationer, og intimitet er ikke længere bundet til parforholdet og privatsfæren. Sugardating udfordrer derfor grænserne mellem den private (monogame) seksuelle relation og de kommercielle seksuelle relationer, som tidligere kun blev benyttet af en lille niche af personer – dem, der købte og solgte sex for penge.

Det er vores frihedstrang, der giver fænomener som sugardating liv og eksistensberettigelse. Men frihed er en kompliceret størrelse, for med den følger også forvirring og usikkerhed. Dels fordi det kan være svært at vurdere modpartens motiver, dels fordi de intime relationer bryder med det traditionelle skel mellem kommercielle og private relationer.

Forvirringen opstår i høj grad også i forhold til, hvordan vi som samfund forholder os til sugardating. Serien om Gina Jaqueline har derfor affødt massiv debat om magt, seksualitet og ligestilling. At skelne entydigt mellem prostitution og sugardating synes vanskeligt, og hvis vi skal følge Baumans forståelse af det senmoderne samfund, er det i praksis umuligt, fordi vi som senmoderne individer er styret af kulturelle normer om frihed – også i vores intime sociale relationer.

For at undgå en krampagtig kamp på ord bør vi derfor i stedet vurdere relationerne på, om de er baseret på frivillighed og uafhængighed i det omfang, det nu er muligt, når der er tale om sociale relationer, eller om de er baseret på afhængighed og økonomisk nød fra den ene parts side. Er det sidste tilfældet, er der risiko for udnyttelse, og i den konstellation er sugardating et problem, lige så vel som prostitution kan være det.

Vælger vi i stedet at holde fast i en diskussion om, hvorvidt sugardating er prostitution eller dating, ender vi i en diskussion, der kan køre på autopilot de næste mange år, uden at vi kommer nærmere en reel forståelse af sugardating.